Flere flygtninge er kommet i arbejde
Stigningen er blandt andet et resultat af de aftaler, som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter og KL
Langt flere flygtninge er kommet i arbejde i de seneste år. I dag er 38 procent i arbejde, og regeringen arbejder på at nå 50 procent.
”Det glæder mig at se, at så mange flygtninge er kommet i arbejde, siden regeringen trådte til i 2015. Det viser med al tydelighed, at vores politik har været den helt rigtige. Blandt andet har den lave integrationsydelse og kontanthjælpsloftet gjort det mere attraktivt at være i arbejde frem for på offentlig forsørgelse. Tallene viser dog også, at de kvindelige flygtninge halter langt efter, og vi har en stor opgave foran os med at få dem ud i arbejde, så de kan bidrage til samfundet på lige fod med alle andre", siger integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg.