Ghettoplan: Her er regeringens strategi "Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030".
OBS! Mobilbrugere - ønsker du download af hele strategien, så scroll ned i bunden af denne side
22 initiativer fordelt på fem temaer (klik og læs mere om hvert punkt):
Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
Der skal ikke være ghettoer i Danmark i 2030. Vi ønsker at nedbryde parallelsamfund én gang for alle. For flere af ghettoområderne er der allerede besluttet og iværksat vigtige indsatser, der over tid kan være med til at skabe en fysisk forandring i de udsatte boligområder. Men skal målet nås, er der på en række områder behov for en ekstra og langt mere kontant indsats.
1. Fysisk forandrede boligområder
2. Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
3. Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder
Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder
En mere balanceret beboersammensætning i de udsatte boligområder vil kunne bidrage aktivt til, at målet om ingen ghettoer i 2030 kan realiseres. Lovgivningen indeholder i dag en række udlejningsregler, der har til formål at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder. Men disse muligheder har ikke virket godt nok.
4. Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
5. Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder
6. Lavere ydelse for tilflyttere til ghettoområder
7. Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse
8. Kontant belønning til kommuner, der lykkes med integrationsindsatsen
Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed
Undersøgelser har vist, at når forskellige kriminalitetstyper forekommer i nabolaget, øger det utrygheden blandt borgere i de særligt udsatte boligområder mere end i resten af Danmark. I de udsatte boligområder betyder utrygheden, at de ressourcestærke borgere skubbes ud, og det bliver sværere at tiltrække nye borgere. Det vil vi ikke acceptere.
9. Styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder
10. Højere straffe i bestemte områder (skærpet strafzone)
11. Kriminelle ud af ghettoerne
En god start på livet for alle børn og unge
Der er behov for en styrket indsats for at sikre, at alle børn får en god start på tilværelsen. Der skal sættes ind med en tidlig indsats for at sikre gode danskkundskaber. Der skal skabes mulighed for en anden fordeling af elever til de almene gymnasier. Og det skal gøres klart, at forældrene skal løfte ansvaret med at opdrage deres børn og sikre, at børnene passer deres skolegang.
12. Obligatorisk dagtilbud skal sikre bedre danskkundskaber inden skolestart
13. Bedre fordeling i daginstitutioner
14. Målrettede sprogprøver i 0. klasse
15. Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler
16. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck og enklere forældrepålæg
17. Bedre fordeling af elever på gymnasier
18. Kriminalisering af geniodragelsesrejser
19. Hårdere kurs over for vold i hjemmet
20. Tidlig opsporing af udsatte børn
21. Skærpet straf for brud på den særligt udvidede underretningspligt
Regeringen følger op på indsatsen mod parallelsamfund
22. Tre særlige ghetto-repræsentanter med de nødvendige kompetencer
Her kan du læse om regeringens overvejelser forud for strategien:
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed, ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. I de sidste knap 40 år har Danmarks etniske sammensætning ændret sig markant.
I 1980 var vi 5,1 millioner mennesker i Danmark. I dag er vi tæt på 5,8 millioner. Væksten i befolkningen kommer udefra. Både indvandrere og efterkommere af indvandrere. Størstedelen af de nye danskere har ikke-vestlig baggrund.
I 1980 var der omkring 50.000 personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark. I dag er der næsten en halv million, jf. figur 1. Det svarer til en stigning fra ca. 1 pct. af befolkningen til ca. 8,5 pct. Mange indvandrere klarer sig heldigvis godt.
På virksomheder landet over fungerer det daglige samarbejde gnidningsløst kollega til kollega. Mange indvandrere deltager aktivt i den lokale sportsklub, vores mange foreninger og det danske samfund i øvrigt. Det skal de blive ved med. Men der er for mange, der ikke deltager aktivt. Der er opstået parallelsamfund blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Alt for mange indvandrere og efterkommere er endt uden tilknytning til det omgivende samfund. Uden uddannelse. Uden job. Og uden at kunne et tilstrækkeligt dansk.
Hvad er gået galt? I hvert fald tre ting.
For det første:
Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar. For at lære dansk. For at få job og blive en del af lokalsamfundet. For at blive integreret i sit nye hjemland. Alt for få har grebet de muligheder, som Danmark tilbyder. På trods af at Danmark er et samfund med tryghed, frihed, gratis uddannelse og gode jobmuligheder.
For det andet:
Vi har som samfund i alt for mange år ikke stillet de nødvendige krav. Vi har haft alt for lave forventninger til de flygtninge og indvandrere, der kom til Danmark. Vi har ikke stillet tilstrækkeligt håndfaste krav om job og selvforsørgelse. Derfor er for mange indvandrere endt i langvarig passivitet.
For det tredje:
Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det omkringliggende samfund. Selv efter mange år i Danmark. Fordi vi ikke har stillet tydelige krav om at blive en del af det danske fællesskab.
Problemerne er til at få øje på. Børn, unge og voksne, som bor og lever deres liv i Danmark. Men som reelt er uden kontakt til danskere og det danske samfund.
Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever i større eller mindre isolerede enklaver. Her tager en alt for stor del af borgerne ikke tilstrækkeligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig. Hvor kvinder regnes for mindre værd end mænd. Hvor social kontrol og manglende ligestilling sætter snævre grænser for den enkeltes frie udfoldelse.
Vi ser miljøer, hvor der i en del tilfælde opstår en negativ spiral med modkultur til følge.
Parallelsamfund er en stor belastning for sammenhængskraften i samfundet og for den enkelte.
• Det er en trussel mod vores moderne samfund, når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance ikke accepteres som grundlæggende værdier. Og når rettigheder og pligter ikke følges ad.
• Utrygheden i udsatte boligområder er med til at skubbe ressourcestærke borgere ud af områderne.
Det gør det sværere at tiltrække nye borgere.
• Det hæmmer børn og unges muligheder, når de vokser op uden at lære ordentligt dansk.
• Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes frihed og udfoldelsesmuligheder, når der udøves social kontrol over for kvinder og unge. Og når der er vold i hjemmet.
• Det er en økonomisk belastning, når borgere ikke deltager på arbejdsmarkedet. Den seneste opgørelse fra Finansministeriet viser, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund kostede Danmark 36 milliarder kroner i 2015. Danske skatteydere kunne have sparet næsten 17 milliarder kroner, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere.
Det er ved at være sidste udkald.
I dele af Vesteuropa er der opstået massive udfordringer med ghettoer og meget indgroede parallelsamfund. Der er vi ikke endnu i Danmark. Og derfor skal vi sætte massivt ind nu, så vi får stoppet udviklingen, før problemerne bliver umulige at løse.
Der er kun én vej. Ghettoerne skal helt væk. Parallelsamfundene skal nedbrydes. Og vi skal sikre os, at nye ikke opstår. Der skal én gang for alle tages livtag med den meget store integrationsopgave, hvor en gruppe af indvandrere og efterkommere ikke har taget danske værdier til sig, og isolerer sig i parallelsamfund.
Danmark skal blive ved med at være Danmark. De steder, hvor vi har fået parallelsamfund, skal Danmark blive Danmark igen.
Regeringen er lykkedes med at få tilstrømningen af asylansøgere under kontrol. Det er sket gennem en lang række stramninger af udlændingepolitikken. Stramningerne har sammen med en styrket indsats i EU-regi og dygtigt politiarbejde været med til at bremse tilstrømningen af asylansøgere.
Danmark har derfor det laveste asyltal i flere år. Den stramme udlændingepolitik skal fortsætte. Det er den stramme kurs, der giver rum til, at vi nu kan fokusere på at nedbryde parallelsamfundene og løfte integrationsopgaven.
I forlængelse af trepartsaftalen fra marts 2016 er det også lykkedes at dreje indsatsen for de flygtninge og familiesammenførte, som er kommet til Danmark inden for de seneste par år. Før kunne man få det indtryk, at man mistede sin arbejdsevne i det øjeblik, man satte foden på dansk jord. I dag tager vi langt bedre hånd om de nyankomne. Alle bliver mødt med klare forventninger og en beskæftigelsesrettet tilgang. Samtidig er der et stort fokus på at få nyankomne fordelt rundt i hele landet.
Det har bidraget markant til den positive udvikling, vi ser i øjeblikket. Langt flere er klar til at tage et arbejde. Flere er kommet i beskæftigelse, og der er indgået over 1.300 aftaler for nyankomne flygtninge om den såkaldte integrationsgrunduddannelse
(IGU).
Samlet set har vi sat en stopper for tilgangen til problemerne. Vi kan nu i højere grad fokusere på at gøre op med de parallelsamfund, som er blevet dannet over de seneste årtier.
