Dét har regeringen allerede gjort mod parallelsamfund mv.
Her kan du se en række af de tiltag, som regeringen tidligere har taget, blandt andet for at gøre op med parallelsamfund.
Regeringen har allerede besluttet og igangsat en række initiativer, der bidrager aktivt til at tage hånd om udfordringerne med parallelsamfund i Danmark.
Regeringen fører en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik, som har været med til at bringe antallet af asylansøgere i Danmark markant ned. Der blev registreret ca. 3.500 asylansøgere i 2017. Det er det laveste antal asylansøgere på et år siden 2008, hvor der blev registreret ca. 2.400 asylansøgere.
En kontrolleret tilstrømning af flygtninge og indvandrere er en af forudsætningerne for, at integrationen kan lykkes. Derudover er der gennemført og igangsat en række initiativer, der styrker tilskyndelsen til at deltage i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked, bekæmper kriminalitet samt modvirker isolation og asocial adfærd. Initiativerne bidrager til at forebygge og nedbryde parallelsamfund ved blandt andet at øge tilskyndelsen til beskæftigelse, at sætte ind over for bandemedlemmer, kriminelle og unge, der er på kanten af loven, og styrke indsatsen over for de, der ikke respekterer det danske demokrati og danske værdier.
Bandeindsats, herunder Bandepakke III
Regeringen indgik i marts 2017 en politisk aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om Bandepakke III, og i august præsenterede regeringen 12 yderligere initiativer, som bygger oven på de 35 initiativer i Bandepakke III. Initiativerne omfatter blandt andet indførelsen af et opholdsforbud, som gør det muligt at udelukke dømte bandekriminelle fra at færdes i op til 10 år i det område, hvor de har begået kriminalitet, skærpelse af straffen for skyderi på offentligt tilgængelige steder og for systematisk eller organiseret afpresning samt bedre redskaber til overvågning i blandt andet særligt udsatte områder.
Endvidere etableres som led i satspuljeaftalen for 2018 en bande task force, som skal støtte kommunerne med at arbejde systematisk og koordineret med forebyggelsen af rekruttering af børn og unge til bandekriminalitet. Bande task forcen forankres i Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet
Med regeringens udspil til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet vil regeringen bryde den negative spiral for unge kriminelle så tidligt som muligt, så der bliver sat en stopper for fødekæden til banderne og andre kriminelle miljøer i blandt andet de udsatte boligområder. Der oprettes ungdomskriminalitetsnævn, der vil kunne skræddersy målrettede kriminalitetsforebyggende foranstaltninger over for blandt andet unge, som er på vej ud i en kriminel løbebane, og hvor den sociale baggrund ofte er stærkt belastet.
Stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i centrum
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik d. 7. februar en aftale om ægtefællesammenføringsreglerne, der bl.a. betyder, at tilknytningskravet erstattes med et nyt integrationskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne opfylder 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Herudover skærpes flere af de gældende betingelser for ægtefællesammenføring, herunder boligkravet, så parrets bolig fremover ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligområder, der mindst to år i træk opfylder 2 ud af de 4 kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkaldte ghettoliste. Aftalen strammer dermed kravene for ægtefællesammenføring, men styrker muligheden for at få sin udenlandske ægtefælle med til Danmark, hvis der på baggrund af begge ægtefællers forhold er udsigt til en vellykket integration.
Integrationsydelse
V-regeringen indførte pr. 1. september 2015 en integrationsydelse for alle nytilkomne. Ydelsen er med til at gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Pr. 1. april 2016 blev målgruppen udvidet til at omfatte alle, der ikke opfyldte opholdskravet om ophold i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Pr. 1. juli 2018 vil ydelsen blive nedsat med yderligere 3 procent som følge af Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017.
I den forbindelse foretages der konsekvensændringer af gældende kontanthjælpslofter. Pr. 1. oktober 2016 ændredes visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere, så alle nyankomne udlændinge under integrationsprogrammet skal visiteres jobparate i de første tre måneder, medmindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Dette sikrer et øget fokus på, at flygtninge står til rådighed for arbejdsmarkedet fra start.
Læs mere emnet på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside her
Optjeningsprincipper
Samtidig med indførelsen af integrationsydelsen for alle nytilkomne indførte V-regeringen et strammere optjeningskrav for ret til børnetilskud og børne- og ungeydelser for flygtninge. Stramningen indebærer, at flygtninge skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark 6 år inden for de seneste 10 år.
Som led i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti af den 6. februar 2018 indføres pr. 1. januar 2019 et strammere opholdskrav på sammenlagt 9 ud af de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp mod 7 år ud af 8 år i dag. Det strammere opholdskrav medfører, at det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse bliver større. I tillæg hertil indføres som led i aftalen et krav om 2½ års beskæftigelse inden for de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet er et klart signal om, at forudsætningen for adgang til kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund.
Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger indføres pr. 1. januar 2019 i øvrigt opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, således at medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse. Personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtages fra opholdskravet. Øvrige dimittender undtages ikke for opholdskravet.
Med aftalen indføres endvidere et opholdskrav pr. 1. januar 2020 om, at en person skal have haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Indtil opholdskravet er opfyldt, vil man i stedet kunne modtage de pågældende ydelser på integrationsydelsesniveau.
Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen
Med Jobreform I fra november 2015 blev kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen indført. Herved sikres en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde. Endelig betyder optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og børne og ungeydelse for flygtninge, at de skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark 6 år inden for de seneste 10 år.
To- og trepartsaftaler om integration og oprettelse af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)
V-regeringen indgik i marts 2016 to aftaler med arbejdsmarkedets parter og KL om at styrke integrationsindsatsen.
Aftalerne har med en bred vifte af tiltag særligt fokus på at øge beskæftigelsen blandt nytilkomne samt give kommuner og virksomheder mere smidige rammer for at varetage integrationsindsatsen. Herunder styrket brug af medbragte kompetencer samt krav om jobparathed og om en tidlig og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Videre er der etableret en integrationsgrunduddannelse (IGU) som en ny trædesten til arbejdsmarkedet for nytilkomne.
Reform af danskuddannelsen
Den 17. november 2016 indgik V-regeringen aftale med Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en reform af danskuddannelser til voksne udlændinge, således at samspillet mellem danskundervisning og beskæftigelse styrkes og dermed understøtter den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Se aftalen her
Styrket indsats mod fremmedkrigere
Regeringen har styrket indsatsen mod fremmedkrigere ved at forhindre, at fremmedkrigere kan finansiere deres ophold i konfliktområder med offentlige midler. Der er skabt en klar hjemmel til at stoppe udbetalinger af offentlige ydelser og til at kræve dem tilbagebetalt. Desuden er der indført en automatisk treårig karantæneordning i ydelsessystemet for dømte fremmedkrigere, som fx har modtaget en dom for at tilslutte sig væbnede styrker i udlandet og samtidig har modtaget offentlige forsørgelsesydelser under opholdet uden for Danmark.
Læs mere her
Bekæmpelse af parallelsamfund og social kontrol på dagtilbudsområdet
Regeringen indførte i foråret 2017, at forældre til børn uden for dagtilbud har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og i en eventuel efterfølgende sprogstimulering. Kommunen har pligt til at standse børneydelsen, hvis forældrene ikke overholder deres pligt, og der ikke foreligger omstændigheder, der kan forklare, at forældrene ikke efterlever deres pligt.
Aftale om styrket tilsyn med de frie grundskoler
Med aftalen fra efteråret 2017 strammes kravene til oprettelsen af nye skoler og samtidig vil det blive muligt at fratage en friskole sit statstilskud, uden at den først har været under skærpet tilsyn, hvis for eksempel skolens ledere eller lærere har ytret støtte til terror. Fremover vil der også være et forbud mod anonyme donationer til frie grundskoler.
I alt indeholder aftalen 10 konkrete stramninger, der alle sikrer bedre gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen samt sikrer overholdelse af frihed- og folkestyre-kravet og kravet om, at skolen skal være uafhængig.
National handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering
I oktober 2016 fremlagde V-regeringen en national handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som indeholder 41 nye initiativer fordelt på 9 indsatsområder, herunder etablering af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, som bl.a. rådgiver kommunerne. Der er med satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet afsat 90,7 mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen, ligesom der på finansloven for 2017 er afsat en ramme på 64 mio. kr. til initiativerne.
National handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
V-regeringen lancerede i oktober 2016 en handlingsplan, som indeholder 14 initiativer målrettet bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, styrket forebyggelse, mobilisering af opgør med undertrykkende normer og negativ social kontrol samt en systematisk videns og dokumentationsindsats. Med satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet er der afsat 73,4 mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen.
Større gennemsigtighed i forhold til udenlandske donationer til trossamfund
På baggrund af en arbejdsgrupperapport om større gennemsigtighed med udenlandske donationer til trossamfund besluttede regeringen i juni 2017, at 1) anerkendte trossamfund forpligtes til at indsende det seneste årsregnskab til
Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside (jf. lov om trossamfund uden for folkekirken, som blev vedtaget den 7. december 2017), 2) foreninger m.v. skal oplyse om udenlandsk støtte for at blive godkendt af SKAT som almenvelgørende eller almennyttig forening m.v. (trådt i kraft den 1. januar 2018), og 3) foreninger skal vejledes om god standard for åbenhed om foreningens virke, integritet og finansiering (informationsmateriale forventes færdigudviklet primo 2018).
