Ghettoområder skal se anderledes ud

Regeringen ønsker at afsætte yderligere midler til en gennemgribende ændring af de fysiske strukturer samt til boligsociale indsatser, så der skabes en permanent forandring i de udsatte boligområder.

Den fysiske omdannelse sker gennem en samlet helhedsorienteret plan for boligområdernes problemer – kaldet helhedsplaner.

Regeringen foreslår:

• En kommende boligaftale målretter 12 mia. kr. – ud af den samlede ramme på 21 mia. kr. – til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026. Der er plads til at fastholde det høje niveau frem mod 2030

Et af de væsentligste problemer i ghettoområderne er en alt for ensidig boligsammensætning. Områderne består nærmest udelukkende af almene familieboliger, der er tydeligt afgrænset i forhold til det omkringliggende samfund.

Omdannelsen af ghettoområderne vil ske gennem et øget salg af almene boliger. Det giver mulighed for, at private investorer og boligejere med nye boligformer kan være med til at ændre beboersammensætningen i området. Det skal enten ske ved, at private investorer køber en del af de nuværende almene boliger eller ved at bygge nye private boliger i ghettoområderne.

Desuden skal målrettet nedrivning være med til at omdanne og åbne ghettoområderne i forhold til det omkringliggende samfund.

For at skabe bedre muligheder for at omdanne ghettoområderne foreslår regeringen:

• At øremærke midler til renovering, nedrivning og infrastrukturændringer til en ekstraordinær indsats i de udsatte boligområder med førsteprioritet
  for ghettoområderne
• At øremærke midler til renovering af boliger, der planlægges solgt
• For de hårdeste ghettoområder, der har stået på ghettolisten de seneste fire år, vil det være en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at det er målet for områdets helhedsplan, at andelen
  af almene familieboliger nedbringes til højst 40 pct. inden 2030
• At øge incitamentet til salg af almene familieboliger, grunde og byggeret i de udsatte boligområder, herunder gennem frafald af tillægskøbesumsamt mulighed for bredere anvendelse af provenu fra salg

Om det er salg, omdannelse af almene boliger, nybyggeri af private boliger, målrettet nedrivning eller lignende, der er den rigtige løsning i det enkelte boligområde, vil bero på en konkret vurdering. Det skal sikre en løsning, der økonomisk kan svare sig, og som er tilpasset områdets særlige karakteristika.

Derfor skal ghettoområder, der har stået på ghettolisten i de seneste fire år, inden for 6 måneder indsende en udviklingsplan, som viser en konkret vej til at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 pct. Det omfatter aktuelt 16 ghettoområder. Udviklingsplanen skal godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

For at understøtte, at de nødvendige beslutninger træffes i indsatsen mod parallelsamfund, foreslår regeringen:

• At understøtte kommunens og statens muligheder for at sikre de nødvendige tiltag i indsatsen mod parallelsamfund, hvis boligorganisationen ikke gør nok
• At give mulighed for at indsætte en områdebestyrelse, der kan sikre en effektiv gennemførelse af de fysiske helhedsplaner

Eksempel Gellerupparken/Toveshøj

I helhedsplanen i Gellerup satser Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening markant på at omdanne boligområdet til en bydel, der er en naturlig del af Aarhus. Her rives boligblokke ned, så der bliver plads til handelsstrøg og nye veje, der ledes ind i området og bryder isolationen ved dels at koble områdets vejføring på vejene omkring bl.a. ringvejen og dels at forbinde City Vest med Bazar Vest. Fællesarealerne midt i området ændrer udtryk fra lukkede, uudnyttede og utrygge græsarealer og skumle stier til indbydende byrum med bypark, beboerhus og sportsfaciliteter, der er attraktive for hele byen.

Boligorganisationen frasælger byggegrunde til erhverv, og kommunen har planer om, at letbanen linjeføres til Gellerup. Midt i Gellerup opføres et nyt kommunalt kontordomicil til 1.000 medarbejdere. Senest er det offentliggjort, at pensionskassen PKA investerer 350 mio. kr. i nye private udlejningsboliger og modernisering og omdannelse af eksisterende boliger. Det forventes, at indbyggertallet i Gellerup/Toveshøj over de næste 10 år kommer til at stige fra 6.000 til 14.000, og at andelen af almene boliger i den samme periode støt bevæger sig mod målet om kun at udgøre 30 pct. af områdets boliger.

>> Tilbage til temasiden om strategi mod parallelsamfund