Artikel
Politiet gennemfører i dag en lang række indsatser i de boligområder, som politiet har udpeget som særligt udsatte.
Det er det vigtigt, at borgerne i disse områder oplever et nærværende politi, der er synligt, tilgængeligt og rykker hurtigt ud, så de kan føle sig trygge i deres hverdag. Regeringen vil styrke politiets indsats i de særligt udsatte boligområder her og nu og samtidig sikre, at politiet har de rette værktøjer til at få bugt med problemerne på den lange bane.
Regeringen foreslår:
Antallet af mobile politistationer udbygges med henblik på at sikre en øget politimæssig tilstedeværelse i de særligt udsatte boligområder, hvor der er størst behov. Samtidig øges kontroltrykket fx i form af flere færdselskontroller mv., så politiet er synligt tilstede. Samtidig vil politiet på landsplan gennemføre i alt 25 større målrettede politiaktioner i 2018-2019 i de særligt udsatte boligområder.
Som led i politiets efterforskningsarbejde vil der blive iværksat en særskilt indsats for at udpege personer, der er særligt centrale for kriminaliteten og utrygheden i området. Det skal sikre, at de kriminelle retsforfølges og udsættes fra deres bolig, når det er muligt.