Sværere at blive dansk statsborger

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har i dag indgået en ny indfødsretsaftale, som skærper kravene til at blive dansk statsborger.

”Vi har indgået en rigtig god aftale, som gør det klart, at det er et helt særligt privilegium at blive dansk statsborger. Det er ganske enkelt en stor tillidserklæring fra det danske samfund at få tildelt et dansk statsborgerskab, og som ansøger skal man vise, at man vil Danmark. Med aftalen stiller vi derfor større krav til, at man skal kunne forsørge sig selv, og til, at man har gjort en aktiv og reel indsats for at lære dansk. Og så sætter vi hårdt mod hårdt over for kriminalitet. For mig er det fuldstændig principielt, at hvis man har begået bandekriminalitet, vold mod børn, seksualforbrydelser, eller hvis man som imam har prædiket imod danske frihedsrettigheder, så skal man selvfølgelig aldrig kunne blive dansk statsborger. Man skal heller ikke have ret til at forblive dansk statsborger, hvis man i ansøgningsprocessen fortier kriminelle handlinger og på den måde snyder sig til et dansk statsborgerskab. Derfor skærper vi også vores fokus på, at personer, der har løjet i deres ansøgning om statsborgerskab, får frataget deres statsborgerskab igen", siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om aftalen.

Aftalen indeholder en række skærpede betingelser for at opnå dansk statsborgerskab. Med aftalen:

• skærpes selvforsørgelseskravet, så en ansøger ikke må have modtaget visse offentlige ydelser de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og inden for en periode på mere end 4 måneder inden for de seneste 5 år. Hvis ansøgeren har modtaget dagpenge udover 4 måneder, forlænges selvforsørgelsesperioden.
• skærpes kriminalitetskravet ved ansøgning om dansk statsborgerskab, så enhver ubetinget fængselsstraf på 1 år eller derover, enhver ubetinget fængselsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet samt straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold mod børn samt seksualforbrydelser i udgangspunktet vil medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.
• skærpes kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog.
• skærpes dokumentationskravene i de sager, hvor en ansøger på grund af sygdom anmoder om dispensation fra danskkravet.
• oprettes en særlig lægefaglig kontrolinstans, der skal styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmode instansen om en udtalelse, hvis der i forbindelse med behandlingen af en konkret sag opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.
• betinges dansk statsborgerskab fremover af deltagelse i en ceremoni i ansøgerens bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgere skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
• skærpes opmærksomheden på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere.

Herudover er aftaleparterne enige om at indføre en forelæggelsesadgang for visse færdselsbøder, så Folketingets Indfødsretsudvalg i disse sager får lejlighed til at vurdere, om der er grundlag for at dispensere fra kriminalitetskravet.

Den nye indfødsretsaftale giver desuden dansksindede sydslesvigere, som er bosat i Sydslesvig, mulighed for at opnå dansk statsborgerskab under lempede betingelser.

Endelig følger det af aftalen, at regeringen i efteråret 2018 over for Folketinget vil redegøre for, hvordan det sikres, at statsløse omfattet af statsløsekonventionen, som af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at kunne være til fare for landets sikkerhed, ikke fremover tildeles dansk statsborgerskab.

Læs mere på integrations- og udlændingeministeriets hjemmeside