Nyhed
En ny NemID nøgleapp skal gøre det nemt og hurtigt at logge ind med NemID. I stedet for at finde papkortet frem kan danskerne nu bare swipe deres smartphone eller tablet.
Hvis du vil tjekke din netbank, pension eller din skat via NemID, så kan du fremover bruge din mobil som nøgle. Appen kan køre på Android og iOS smartphones og tablets og bliver tilgængelig for download i slutningen af maj.
NemID nøgleapp erstatter ikke det eksisterende NemID nøglekort, men skal ses som et supplement. Appen giver danskerne mulighed for at swipe en godkendelse, ligesom man fx kender det fra MobilePay. Man skal derfor ikke taste en nøglekode, som man kender det fra nøglekortet i dag.
Unikt samarbejde
Den nye app er udviklet af bankerne i samarbejde med det offentlige. Appen kan bruges alle de steder, hvor det fysiske NemID nøglekort bruges i dag. Selv om danskerne har taget nøglekortet til sig, er der også mange, som efterspørger en mere moderne løsning. Det får de nu, og det glæder Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark:
- Fem millioner danskere har NemID, som hver måned bruges 65 millioner gange til at tjekke deres netbank, benytte borger.dk eller handle på nettet.
- Fra slutningen af maj 2018 kan man downloade den nye NemID nøgleapp fra Apple’s App Store eller Google Play Store.
- NemID nøgleapp har samme sikkerhedsniveau som NemID generelt, og nøgleappen giver samme sikkerhed som det fysiske nøglekort.