Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Nemmere at være forbruger i en digital verden

Regeringen lancerer forbrugerpolitisk strategi med 24 konkrete initiativer.

Erhvervsministeriet

Vi lever i en anden virkelighed end for blot få år siden.

Digitaliseringen har skabt nye muligheder for forbrugerne med adgang til større produktudbud og nye markeder. Men den rummer også udfordringer for forbrugerne i forhold til fx persondata. Det er vigtigt, at forbrugerpolitikken er afstemt med de nye vilkår og favner både muligheder og udfordringer.

”Vi vil hjælpe forbrugerne med de nye muligheder og udfordringer i den nye digitale økonomi, samtidig med at vi stadig sikrer en høj beskyttelse af forbrugerne. Danske forbrugere skal have nemmere ved at træffe gode valg i en digital verden", siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Den forbrugerpolitiske strategi skal blandt andet give forbrugerne de bedste rammer for at anvende egne data til at opnå bedre produkter og løsninger. Forbrugerne skal have adgang til nem og sikker nethandel. Oplysningsforpligtelserne skal i højere grad målrettes forbrugerne, og det skal være nemmere for forbrugerne at handle bolig.

Overblik: Her er de 24 forbrugerpolitiske initiativer

  • Nemmere at træffe gode valg

    1 - Nemmere at træffe gode valg
    2 - Forbrugerpolitisk panel
    3 - Interessevaretagelse i EU

  • Data skal skabe værdi for forbrugerne

    4 - Nemmere adgang til egne forbrugsdata
    5 - Nemmere adgang til egne offentlige data
    6 - Øget gennemsigtighed i “gratis” digitale tjenester

  • Nem og sikker nethandel

    7 - Øget gennemsigtighed på online platforme
    8 - Bedre produktsikkerhed ved køb over nettet
    9 - Sikker nethandel – også uden for EU
    10 - Rimelige returregler for brugte varer
    11 - Bedre forbrugerbeskyttelse ved optagelse af kviklån
    12 - Øget tilsyn med kviklån

  • Målrettede oplysningskrav

    13 - Målrettede oplysningskrav ved nethandel
    14 - Ensretning af oplysningskrav i den forbrugerrettede lovgivning
    15 - Færre oplysningskrav ved boligfinansiering
    16 - Ophæv dansk risikomærkning af boligfinansiering
    17 - Nemmere information på forsyningsområdet

  • Nemmere at handle bolig

    18 - Nemmere at sammenligne lånetilbud
    19 - Forbrugervenlige tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter

  • Markedsføring i en digital virkelighed

    20 - Tidssvarende regler for uanmodet henvendelse
    21 - Målrettet markedsføring ved livsfaseskift
    22 - Nemmere at opsige abonnementer
    23 - Styrket fokus på passive abonnementer
    24 - Bøder på niveau med sammenlignelige lande

 

”Vi vil gøre op med tankegangen om, at fx de meget lange handels- og betalingsbetingelser, som vi skal acceptere, når vi handler på nettet, nødvendigvis giver bedre forbrugerbeskyttelse. Oplysningerne skal have reel værdi for forbrugerne og være tilpasset den digitale virkelighed, så det bliver smidigt for både forbrugere og virksomheder. Det vil regeringen også arbejde for i EU”, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Bag den forbrugerpolitiske strategi ligger blandt andet en gennemgang af 490 forbrugerrettede bestemmelser samt erfaringer fra konkrete adfærdsforsøg.

pdf (2,67 Mb)