Parallelsamfund er udbredt i ghettoområder
Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør analyse af parallelsamfund. Den viser, at mange familier med ikke-vestlig baggrund lever et liv uden tæt kontakt til det omgivende samfund. Den viser også, at parallelsamfund er udbredt i blandt andet ghettoområder.
Det er ikke nyt, at der er parallelsamfund i Danmark. Men grobunden for parallelsamfund er vokset markant. Der er i dag omkring en halv million indbyggere i Danmark med ikke-vestlig baggrund. Det er ti gange så mange som i 1980. Omvendt har antallet med dansk oprindelse været omtrent det samme i de sidste 40 år.
”Danmark er ikke det samme sted, som da jeg blev født. I løbet af de sidste 40 år er der kommet stadig flere borgere med ikke-vestlig baggrund til Danmark. Heldigvis har rigtigt mange valgt Danmark til. De sætter stor pris på den frihed og de mange muligheder, som man kun finder få andre steder i verden. Men der er også indvandrere og efterkommere, som lever fysisk eller mentalt isoleret og ikke har taget dansk levevis til sig. Det udfordrer sammenhængskraften i Danmark. Vi skal værne om vestlige værdier og normer. Ellers skrider det fælles grundlag, som vi i mange årtier har bygget det danske samfund op omkring”, siger Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange borgere med ikke-vestlig baggrund, der lever i parallelsamfund. Ved hjælp af forskellige indikatorer kan man imidlertid få et indtryk af, hvor mange ikke-vestlige familier, der har en beskeden kontakt med det danske samfund. Analysen viser blandt andet, at
- ud af 180.000 familier med ikke-vestlig baggrund er der tegn på, at 28.000 familier kan siges at leve i et parallelsamfund.
- den typiske familie bor i et alment boligområde, hvor mindst en fjerdedel af beboerne har en ikke-vestlig baggrund. Mindst én voksen i familien er langvarigt passiv. Og har familien børn, er de i en daginstitution eller på en skole, hvor mindst en fjerdedel af børnene har en ikke-vestlig baggrund.
- den største andel ses blandt personer med somalisk og libanesisk oprindelse. For 44 pct. af alle med somalisk oprindelse og 41 pct. af alle med libanesisk oprindelse er der med analysens afgrænsning tegn på, at de lever i et parallelsamfund.
Et parallelsamfund kan komme til udtryk på forskellig vis og kan ikke udpeges præcist i statistiske data. Det betyder, at analysens opgørelser er forbundet med usikkerhed. Det er dog ikke til at komme uden om, at vi står over for et stort problem. Tallene viser heldigvis også noget om, hvor vi skal sætte ind. I ghettoområderne og boligområder på kanten af ghettolisten er der tegn på, at omkring halvdelen af beboerne lever i et parallelsamfund. Indsatsen i disse områder spiller derfor en central rolle, hvis det skal lykkes at nedbryde og forebygge parallelsamfund.
"Jeg er glad for, at vi har fået ny viden om omfanget af parallelsamfund, og hvor vi bedst sætter ind. Det giver et bedre grundlag for at diskutere mulige løsninger og for at følge udviklingen. Regeringen vil om kort tid præsentere et udspil med flere markante initiativer, der tager fat om problemernes rod. Hvor vi tager et opgør med parallelsamfund. Det er regeringens mål, at ghettoer skal være en saga blot senest i år 2030. Målet er kort sagt et Danmark uden parallelsamfund", siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
