Politi skal kunne udpege zoner med skærpet straf

Som en del af regeringens indsats mod parallelsamfund fremsætter Søren Pape Poulsen nu et lovforslag, der bl.a. vil give politiet mulighed for at udpege skærpede strafzoner. Forslaget om strafzone er en del af regeringens udspil ”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”.

Gennem årene er der set eksempler på, at kriminaliteten i afgrænsede geografiske områder – typisk belastede boligområder – i en periode er blusset op, så trygheden og sikkerheden for beboere og andre, der færdes i området, har lidt alvorlig skade. Politiets tryghedsundersøgelse fra 2017 viser også, at beboere i de af politiet udpegede særligt udsatte boligområder føler sig mindre trygge end resten af befolkningen.

For regeringen er det helt centralt, at samfundet kommer en opblussen af kriminalitet i belastede boligområder hurtigt til livs, fordi det kan sætte sit præg på området i meget lang tid og give området et dårligt ry. Derfor giver justitsministeren nu politiet mulighed for at indføre skærpede strafzoner. Dette værktøj kan bruges alle steder, hvor politiet vurderer, at betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt, og ikke kun i belastede boligområder. Straffen for visse former for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for zonen vil blive fordoblet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen:

”En skærpet strafzone vil ruste politiet bedre til situationer, hvor et område bliver hærget af en bølge af kriminalitet, der skaber utryghed. Vi har set eksempler på, at unge dominerer et boligområde med vold og trusler, hærværk eller afpresning, og det er helt uacceptabelt. Derfor giver vi nu politiet mulighed for at indføre en skærpet strafzone, så vi fremover hurtigt og effektivt kan få bragt den slags kriminalitet til ophør og genskab trygheden.”

Politiet kan udpege en skærpet strafzone, hvis der er et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, og udpegning af en skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

En skærpet strafzone kan som udgangspunkt ikke opretholdes i længere end tre måneder, medmindre politiet vurderer, at der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede i området.

Fakta:

• Det foreslås, at politiet skal kunne udpege et geografisk afgrænset område (skærpet strafzone), hvor straffen for visse udvalgte kriminalitetstyper, herunder vold, trusler, afpresning og hærværk, kan forhøjes med indtil det dobbelte.
• Politiet skal afgrænse det geografiske område, som udgør en skærpet strafzone. Det kan være i særligt udsatte boligområder, men det kan også være andre områder med bymæssig bebyggelse, som oplever en usædvanlig kriminalitetsudvikling, der påvirker trygheden i området.
• Visse alvorlige kriminalitetsformer som f.eks. terrorisme og drab vil ikke være omfattet af ordningen om en fordobling af straffen, da der er tale om så alvorlige forbrydelser, at det ikke bør være afgørende for straffen, om overtrædelsen begås inden for eller uden for den skærpede strafzone.
• For at udpege en skærpet strafzone kræves det, at politiet vurderer, at der er et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor og færdes i området, og at udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.
• Der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem de strafbare forhold, der danner grundlag for beslutningen om en skærpet strafzone, og beslutningen om at udpege en skærpet strafzone.
• Som udgangspunkt kan en skærpet strafzone ikke udstrækkes ud over 3 måneder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede af samme karakter, som dannede grundlag for at oprette zonen, og politiet fortsat vurderer, at en skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.
• Forslaget om skærpet strafzone er en del af et større lovforslag, der også gør det strafbart, at forældre sender deres børn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Lovforslaget gør det endvidere muligt at inddrage et barns pas, når der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt på et sådant ophold. Endelig skærpes straffen for pligtforsømmelse begået af offentligt ansatte i ledende stillinger.