Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Regeringen fordeler 200 millioner kroner til læge – og sundhedshuse

I 26 af landets kommuner bliver der oprettet og udbygget læge - og sundhedshuse og senere på året kommer regeringen med en sundhedsreform

Sundheds- og Ældreministeriet

Det nære sundhedsvæsen skal styrkes, og der skal være kortere vej til behandlingen for patienterne.

Derfor udmøntes der nu i alt 200 millioner kroner til kommunale læge- og sundhedshuse over hele landet.

I et læge- eller sundhedshus kan praktiserende læger samle sig i større fællesskaber sammen med for eksempel jordemødre, sundhedsplejersker og medarbejdere fra den kommunale hjemmesygepleje.

Pengene er første udmøntning af i alt 800 millioner kroner til at styrke det nære sundhedsvæsen, som regeringen har afsat til læge- og sundhedshuse over de kommende fire år forud for at regeringen senere på året kommer med en større reform af sundhedsvæsenet.

”For patienterne betyder læge- og sundhedshusene, at der bliver kortere vej til deres behandling. For det giver jo ikke mening, at en ældre patient med KOL skal ud på en lang og besværlig tur til et sygehus, hvis behandlingen i stedet for kan foregå på et lokalt læge- eller sundhedshus, der ligger langt tættere på patientens hjem,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Sådan fordeles pengene

  • Region Nord

    Hele regionen: 896.000 kr. til køb af videokonference-udstyr til Region Nordjyllands læge-og sundhedshuse.

    Frederikshavn Kommune: 6.606.000 kr. til etablering af Frederikshavn Lægehus.

    Vesthimmerlands Kommune: 2.197.000 kr. til finansiering af første år af etablering af Sundhedens hus i Farsø. 5.950.000 kr. til etablering af Sundhedshus i Aalestrup.

    Thisted Kommune: 3.900.000 kr. til oprettelse af fælles læge-og sygeplejeklinik på det kommunale plejecenter i Frøstrup.

    Aalborg Kommune: 15.750.281 kr. til etablering af Storvorde Læge-og Sundhedshus.

  • Region Midt

    Ringkøbing-Skjern Kommune: 730.000 kr. til udvidelse af Tarm Lægehus.

    Herning Kommune: 300.000 kr. til indkøb af udstyr til læge-praksis i Herning. 300.000 kr. til etablering af satellitpraksis i Haderup.

    Odder Kommune:11.140.800 kr. til etablering af Sundheds-hus i VitaPark i Odder.

    Lemvig Kommune:2.700.000 kr. til etablering af flerlæge-praksis i Sundhedshus Lemvig.

    Skive Kommune: 3.352.000 kr. til indkøb af videokonferen-ceudstyr og etablering af åndedrætsklinik i Skive Sundheds-hus.

    Skanderborg Kommune: 3.067.500 kr. til etablering af lokaler til flerlægepraksis i Skanderborg Sundhedshus, etablering af handicapvenlig elevator, RIS/PACS-udstyr samt tele-og videokonferenceudstyr.

    Aarhus Kommune: 18.425.000 kr. til etablering af Psykiatriens Hus, en flerlægepraksis i Marselisborgcenteret samt et Sundhedshus i Gellerup.

    Syddjurs Kommune: 1.451.000 kr. til bygnings-og lokale-renovering samt udstyr i Ebeltoft Sundhedshus.

  • Region Syd

    Tønder Kommune: 5.145.000 kr. til finansiering af første år af etablering af lokaler til akutfunktioner og korttidscenter samt midler til udstyr til ultralydsundersøgelser og en hjertestarter.

    Aabenraa Kommune: 6.680.000 kr. til finansiering af første år af etablering af Sundhedshus i Aabenraa by.

    Kolding Kommune: 9.984.000 kr. til opførelse af ny lægehus-bygning i Christiansfeld.

    Fredericia Kommune: 19.980.000 kr. til etablering af Sundhedshus i Fredericia.

  • Region Sjælland

    Hele Regionen: 6.500.000 kr. til telemedicinsk udstyr samt E-hospital i Region Sjælland.

    Vordingborg Kommune: 2.300.000 kr. til udvidelse af bygning med 4-5 lægepraksis samt uddannelseslæger i Vordingborg Sundhedscenter.

    Lolland Kommune: 846.602 kr. til modernisering og renove-ring af lægecenteret i Maribo Sundhedscenter.

    Odsherred Kommune: 2.574.660 kr. til Sundhedshus i Fårevejle samt til indkøb af udstyr.

    Greve Kommune: 20.173.650 kr. til etablering af Greve Sundhedshus placeret i Hundige.

  • Region Hovedstaden

    Helsingør Kommune: 13.550.000 kr. til etablering af Sundhedshus i Helsingør.

    Fredensborg Kommune: 5.849.000 kr. til etablering af lægeklinik i Sundhedshus i Humlebæk.

    Gladsaxe Kommune: 6.300.000 kr. til etablering af almen praksis i Sundhedshus i Gladsaxe.

    Ishøj Kommune: 11.491.875 kr. til etablering af nyt læge-og Sundhedshus i Ishøj.

    Københavns kommune: 7.500.000 kr. til renovering af lægehuse i Københavns Kommune.

    Hillerød Kommune:12.032.000 kr. til etablering af flerlægepraksis og udstyr i Hillerød Sundhedshus.

Del af større reform af sundhedsvæsenet                                                                          

Puljen til læge- og sundhedshuse er en del af regeringens arbejde med at sikre et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og sikre patienterne bedre og flere tilbud.

”Vi styrker nu sundhedstilbuddene over hele landet, fordi det er vigtigt, at sundhedsvæsenet kommer tættere på borgerne, så de får flere gode tilbud der, hvor de bor. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu sikrer oprettelsen af nye sundhedshuse så markant, som vi gør her,” siger Ellen Trane Nørby.

Derfor skal der i de kommende år også udflyttes opgaver og sættes fokus på, at patienterne modtager deres behandling der, hvor det giver bedst mening.

De nye og mere moderne læge- og sundhedshuse skal være samtidig med til at fastholde flere læger i yderområderne og andre steder i lander, der har problemer med lægedækningen.