Her er regeringens oplæg til satspuljen 2019

Over 60.000 børn og unge i alderen 0-22 år modtog i 2016 en social indsats i form af forebyggende foranstaltninger eller en anbringelse uden for hjemmet. Det svarer til knap hver tyvende af alle 0-22-årige.

Det er af afgørende betydning, at disse børn og unge får den rette hjælp, som gør en reel forskel. Indsatserne skal så vidt muligt baseres på viden om, hvad der virker. Samtidig skal socialrådgiverne understøttes i at sætte mål og følge op på udsatte børn og unges udvikling.

Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 175 mio. kr. til ”Virksomme indsatser for socialt udsatte børn” i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Udviklings- og Investeringsprogram på børne- og ungeområdet

Regeringen foreslår at igangsætte udviklingen af et udviklings- og investeringsprogram på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Med programmet investeres i at udvikle og udbrede virksomme indsatser for børn og unge, som bidrager til at forbedre børnenes og de unges udvikling og trivsel.

Samtidig skal socialrådgivere understøttes i at sætte mål og følge op på udsatte børn og unges udvikling. Der iværksættes derfor et initiativ med henblik på at styrke anvendelsen af systematisk opfølgning på virkningen af sociale indsatser over for udsatte børn og unge.

Stabilitet, tryghed og en god skolegang er afgørende for at sikre en god opvækst med gode fremtidsudsigter for udsatte og anbragte børn og unge.

Derfor foreslår regeringen en række initiativer, der skal være med til at sikre, at anbragte børn og unge får bedre muligheder for et godt og selvstændigt voksenliv med uddannelse og arbejde.

Opgørelser viser, at anbragte børn og unge er særligt udsatte i forhold til skole og uddannelse. Omkring halvdelen aflægger ikke folkeskolens 9. klasseprøver, og de, der gør, ligger i gennemsnit to karakterer lavere end klassekammeraterne. Samtidig har anbragte børn og unge markant mere fravær, de trives dårligere i skolen, har flere skoleskift og flere perioder uden undervisning. Samtidig er kun 48 pct. af de 18-21-årige anbragte unge i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

Indsatsen understøtter regeringens 10 mål for social mobilitet, hvoraf to handler om, at udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres, og at flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Regeringen ønsker derfor at afsætte knap 55 mio. kr. i perioden 2019-2022 til at skabe ro, stabilitet og bedre skolegang for udsatte og anbragte børn og unge.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Ro og stabilitet for udsatte børn og unge

Regeringen foreslår en række initiativer, der samlet set skal medvirke til at sikre udsatte børn og unge en mere tryg og stabil opvækst, som kan være med til at forebygge, at problemer udvikler sig.

Initiativerne omfatter både en bedre kontrol med kommunernes sagsbehandling, bedre statistik over forebyggende tiltag samt en række initiativer, der skal sikre ro og tryghed omkring anbragte børn og unge. Desuden foreslås det at afskaffe muligheden for, at kommunerne kan pålægge børn og unge selv at bidrage til betalingen for anbringelsen.

Bedre skolegang for anbragte børn

Regeringen foreslår en række tiltag, der skal give anbragte børn en bedre skolegang, end mange får i dag. Initiativet har blandt andet til formål at sikre større fokus på valg af egnet undervisningstilbud i forbindelse med anbringelsen af et barn uden for hjemmet, ligesom det foreslås at afprøve en tværfaglig samarbejdsmodel for en fælles plan for barnets læring og trivsel i skolen.

Endelig foreslår regeringen at sætte fokus på at skabe stimulerende læringsmiljøer på anbringelsessteder ved at klæde plejefamilier og personale på døgninstitutioner på til bedre at kunne motivere og understøtte anbragte børns læring i det tidsrum, hvor barnet eller den unge opholder sig uden for skolen.

Nogle børn i udsatte boligområder vokser op i parallelsamfund med et utilstrækkeligt dansk sprog og begrænset kendskab til de traditioner, normer og værdier, der lægges vægt på i Danmark.

Det kan have negative konsekvenser for børnene – både på kort sigt og senere i livet. Eksempelvis klarer børn fra udsatte boligområder sig – set under et – dårlige end andre børn i dansk og matematik i skolen, ligesom færre unge fra udsatte boligområder påbegynder en ungdomsuddannelse.

Det ønsker regeringen at gøre op med ved at sætte målrettet ind over for de børn i udsatte boligområder, som ikke tidligt kommer i dagtilbud.

Regeringen indgik den 28. maj 2018 en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at indføre obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. Det obligatoriske læringstilbud har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i tilbud, som kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læring samt introducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier.

Regeringen ønsker sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti derfor at afsætte 300 mio. kr. til ”Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder” i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

Der indføres et nyt tilbud til 1-årige børn fra udsatte boligområder, som ikke er optaget i en daginstitution eller en dagpleje.

Der skal som led i det obligatoriske læringstilbud iværksættes målrettede forløb for børnene, som har til formål at styrke deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner og demokratiske normer og værdier.

Der skal endvidere iværksættes forløb for begge barnets forældre, hvor de bl.a. skal vejledes i, hvordan de kan støtte og motivere deres barn i forhold til deltagelse i det obligatoriske læringstilbud og styrke barnets sprog og læring i hjemmet.

Regeringen ønsker at sikre et effektivt socialtilsyn, der kan bidrage til at udvikle og fastholde kvalitet og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til nogle af de mest udsatte børn, unge og voksne.

Socialtilsynsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014, og de fem uafhængige, kommunalt forankrede socialtilsyn er godt i gang med deres arbejde for at højne kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne.

Socialstyrelsen offentliggjorde i maj 2018 sin anden evaluering af socialtilsynsreformen. Hovedkonklusionen i evalueringen er, at de politiske intentioner med reformen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale elementer i reformen er blevet implementeret. Evalueringen viser imidlertid også, at der på visse områder fortsat er behov for at udvikle praksis. Konklusionerne støttes af tilbagemeldinger fra områdets interessenter.

Regeringen ønsker derfor at afsætte knap 40 mio. kr. til ”Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen” i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen

Regeringen vil på baggrund af Socialstyrelsens evaluering og tilbagemeldinger fra aktørerne på området foreslå en række initiativer, der skal imødekomme de udfordringer, der er identificeret bl.a. i forhold til at skabe en ensartet praksis på tværs af de fem socialtilsyn, at føre mere effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomiske forhold og at styrke socialtilsynenes sanktionsmuligheder. Regeringen har igangsat drøftelser med de øvrige satspuljepartier om en opfølgning på evalueringen af socialtilsynsreformen.

Vold og seksuelle overgreb må aldrig blive den enkeltes problem. Vold i nære relationer er et indgribende overgreb, der har store konsekvenser for de voldsudsattes trivsel, liv og familie.

Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd i Danmark i 2017 blev udsat for fysisk partnervold. Unge er mere udsat end befolkningen generelt, og mere end hver tyvende af alle danske børn vokser op i familier, som er registreret med én eller flere voldsepisoder, inden barnet fylder otte år.

Psykisk vold er den mest udbredte voldsform i parforhold. Kvinder er tre gange så hyppigt udsat for psykisk partnervold som mænd. Fysisk og psykisk vold i et parforhold har i store træk samme konsekvenser for den voldsudsatte.

Regeringen ønsker at styrke bekæmpelsen af vold i nære relationer, særligt i forhold til psykisk vold, der ikke i tilstrækkelig grad er anerkendt i samfundet. Der skal sendes et entydigt signal om, at samfundet ikke tolererer psykisk vold, og at psykisk vold ikke er den enkeltes problem. Regeringen fremsætter et lovforslag om en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold. Samtidig fremlægger regeringen en handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer, som blandt andet skal bidrage til at bekæmpe forskellige typer af vold, støtte de voldsudsatte og øge opmærksomheden blandt fagfolk og i befolkningen om psykisk.

Det er ikke bare i de helt nære relationer, vi skal have fokus på vold. Der er de seneste år sket en markant stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplever at blive udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads. Det ønsker regeringen at sætte ind over for – både for medarbejdernes og børnenes skyld. Det skal være trygt både at gå på arbejde og være elev i grundskolen.

Regeringen ønsker at afsætte omkring 75 mio. kr. til bekæmpelse af vold i hverdagen i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer 2019-2022

På trods af mange års indsats er vold fortsat et problem i alt for mange familier og nære relationer. Der er behov for løbende at styrke bekæmpelsen af vold ved at udvikle nye metoder i indsatsen og sætte fokus på, at vold kan have mange former og omfatter både fysisk vold, psykisk vold, stalking og digitale krænkelser. Regeringen vil fremlægge forslag til en handlingsplan med det formål at:

• Anerkende psykisk vold strafferetligt og klæde fagfolk på til at håndtere sager om psykisk vold.
• Forebygge og skabe opmærksomhed om psykisk og fysisk vold, så færre i fremtiden bliver udsat for vold.
• Levere støtte og rådgivning til voldsudsatte, så deres trivsel øges og gentagen voldsudsættelse forebygges.
• Tilvejebringe ny viden om fysisk og ikke mindst psykisk vold i nære relationer

Forebyggelse af vold i grundskolen

Undersøgelser har vist, at der er sket en markant stigning i antallet af lærere og pædagoger, som oplever at blive udsat for vold og trusler på deres arbejdsplads.

Episoder med vold og trusler kan være forbundet med store personlige konsekvenser for de involverede undervisere og elever og kan samtidigt have negative konsekvenser for både undervisnings- og arbejdsmiljøet på skolerne.

Regeringen ønsker derfor at lave en målrettet indsats, som skal dæmme op for vold og trusler i grundskolen.

Regeringen vil øge arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicap.

Kun omkring hver tredje person med et større handicap er i dag i beskæftigelse – og noget tyder på, at de gode konjunkturer ikke alene kan vende udviklingen. Der skal mere til. Regeringen ønsker derfor at investere i, at vi bliver bedre til at udnytte potentialet blandt mennesker med handicap og løfte beskæftigelsen for denne målgruppe.

Det har stor værdi for den enkelte at være en del af en arbejdsplads med alt det positive, som det medfører i form af kollegaer, fællesskab og livskvalitet. Der kan imidlertid være mange grunde til, at personer med et handicap står uden for arbejdsmarkedet. Nogle af de væsentligste forklaringer er usikkerhed om, hvad mennesker med et handicap kan bidrage med og manglende viden om, hvilke hjælpemidler og indsatser, der kan kompensere for handicappet eller støtte den enkelte på arbejdspladsen.

Regeringen vil derfor lancere et udspil, som skal understøtte, at flere mennesker med handicap får en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker derfor at afsætte 120 mio. kr. til ”Styrket beskæftigelse for mennesker med handicap ” i perioden 2019-2022.

Det er et mål for regeringen at flytte borgere væk fra passiv offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Det økonomiske opsving skaber en unik mulighed for at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.

Der er i dag omkring 74.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere på årsbasis. Regeringen ønsker derfor at udbrede de gode erfaringer fra ”Flere skal med” til hele gruppen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere og lægger op til en styrkelse af ”Flere skal med 2” fra satspuljeaftalen 2018.

Indsatsen i ”Flere skal med 2” har som formål at hjælpe borgere, der hænger fast i ydelsessystemet, i beskæftigelse. Målsætningen er derfor, at flest mulige borgere i målgruppen opnår fodfæste på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede indsatser.

Regeringen ønsker at afsætte omkring 140 mio. kr. til ”Flere skal med 2” i perioden 2019-2022.

Det går fremad med integrationen på arbejdsmarkedet i Danmark. Stadig flere indvandrere kommer i job og bidrager til det danske samfund.

Men arbejdsmarkedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er fortsat markant lavere end arbejdsmarkedstilknytningen for personer af dansk herkomst. Forskellen er særlig markant, når det gælder gruppen af kvinder.

Efter tre år i landet er det kun knap hver femte af kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i job. For gruppen af ikke-vestlige kvinder i den arbejdsdygtige alder som helhed er det halvdelen, mens tre ud af fire kvinder med dansk baggrund er i beskæftigelse.

Den lavere beskæftigelse blandt kvinderne udspringer blandt andet af manglende kompetencer og manglende kendskab til det danske samfunds normer og værdier, social isolation af kvinder og udøvelse af negativ social kontrol fra familier og netværk.

Det er komplekse problemstillinger, der går på tværs af forvaltninger og sektorer. Hvis flere kvinder i denne målgruppe skal i arbejde og have nytte af en virksomhedsrettet indsats, er der behov for nye målrettede og koordinerede tiltag.

Regeringen ønsker derfor at afsætte omkring 140 mio. kr. til ”Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse” i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse

Regeringen vil indgå samarbejdsaftaler med en række kommuner om en målrettet beskæftigelsesindsats over for kvinder med indvandrerbaggrund.

Kommunerne kan sætte fokus på særlige målgrupper og specifikke forhold i kommunen. Det kan f.eks. være ægtefælleforsørgede, kvinder udsat for social kontrol eller anden vold, kvinder i udsatte boligområder eller etablering af branchespecifikke jobforløb.

Kommunerne vil gennem samarbejdsaftalerne få støtte til at gennemføre projekterne, herunder støtte til at implementere virkningsfulde beskæftigelses- og motivationsfremmende indsatser.

Det kan f.eks. være kontaktpersoner, mentorstøtte, forældrekurser, familiearbejde, behandling af traumer mv. Som led i initiativet etableres tværkommunale netværk, hvor kommunerne vil have mulighed for at udveksle erfaringer.

Danmark er generelt en idrætsaktiv nation, og vi har en stærk forenings- og fællesskabskultur. Langt de fleste danskere oplever sig selv som en fuldgyldig del af de fællesskaber, hvor de færdes via arbejde, uddannelse eller i fritidslivet. Men der er grupper af udsatte borgere, som på mange måder føler sig udelukket fra de fællesskaber, hvor andre mødes.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde for, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, der dyrker motion og idræt og er aktive i en forening – lige fra børn til seniorer.

Det fremgår desuden, at regeringen deler DIF’s og DGI’s målsætninger om, at 50 pct. af befolkningen i 2025 skal være medlem af en idrætsforening, og at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive.

Statsministeren afholdt i forlængelse af ovenstående et møde vedrørende idræt på Marienborg den 25. september 2017 med deltagelse af en række idræts- og interesseorganisationer, fonde, fagforbund m.fl. Som opfølgning på mødet besluttede regeringen at nedsætte tre arbejdsgrupper i regi af Kulturministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som har arbejdet på forslag til, hvordan flere ikke-idrætsaktive unge og voksne bliver inkluderet i fællesskaber gennem deltagelse i sundheds-, beskæftigelses- og integrationsfremmende idrætstilbud.

Som opfølgning på arbejdsgruppernes anbefalinger, og i forlængelse af Marienborgmødet, ønsker regeringen at afsætte 40 mio. kr. til ”Idræt som vej til inklusion, integration, beskæftigelse og sundhed” i perioden 2019-2022.

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

Inklusion i lokale frivillige fællesskaber gennem idræt

Regeringen ønsker at understøtte nye innovative partnerskabsindsatser med idræt, hvor formålet er, at udsatte borgere herunder socialt udsatte unge og voksne, børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund samt børn og familier i risikozonen opnår flere sociale relationer og i højere grad føler sig inkluderet i lokale frivillige fællesskaber gennem idræt.

Idræt som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser

Regeringen ser et potentiale i at understøtte brugen af idræt som led i sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser, hvilket særligt vil gavne gruppen af udsatte borgere, som har udfordringer af helbredsmæssige karakter.

På den baggrund ønsker regeringen at støtte konceptet ”Motion og fællesskab på recept”, hvor der inden for en national ramme skal ydes støtte til en række partnerskabsprojekter.

Med projekterne udvikles samarbejde og aktiviteter i idrætslivet, som kan anvendes som led i både sundheds- og beskæftigelsesfremmende indsatser for udsatte borgere.

Regeringen ønsker, at der afsættes midler til at igangsætte arbejdet med handlingsplanen ”Det gode ældreliv”. Handlingsplanen skal bl.a. have fokus på overgangen til ældrelivet, forebyggelse, rehabilitering, pårørende, fællesskaber og trivsel for ældre.

Handlingsplanen skal dermed understøtte, at de svageste ældre får den nødvendige støtte til at forebygge dårligere livskvalitet, såvel fysisk såvel som mentalt og socialt.

Sundhedsstyrelsen udarbejder før sommeren 2019 et fagligt oplæg til handlingsplanens konkrete indhold til brug for videre drøftelser med satspuljepartierne.

Ud over de midler, der reserveres til handlingsplanen, afsættes midler til en række konkrete initiativer fra 2019, der falder inden for tre områder, der er vigtige for et godt ældreliv

Du kan læse nærmere om de konkrete indsatsområder nedenfor.

En god overgang til ældrelivet

Regeringen lægger op til at igangsætte initiativer, der skal bringe mennesker godt i vej med ældrelivet, når de stopper på arbejdsmarkedet, og som sikrer gode rammer og motiverende tilbud til de ældre.

Forebyggelse og indsatser mod ensomhed

Regeringen ønsker at igangsætte initiativer, der er fokuseret på at tage hånd om ældre, der er ensomme, eller som viser tegn på mental eller fysisk mistrivsel.

Pårørendes betydning for et godt ældreliv

At være tæt pårørende til et svækket menneske slider ofte på de pårørendes helbred og påvirker deres livskvalitet. Regeringen vil derfor igangsætte initiativer, der kan være med til at støtte de pårørende i at løfte den opgave, det kan være at tage sig af et sygt eller svækket ældre familiemedlem.