3. Digitale kompetencer til alle

Teknologipagt – kompetencer til en teknologisk og digital fremtid

Danmark skal omfavne ny teknologi og digitale løsninger for at øge produktiviteten, fastholde og udvikle gode og vellønnede job samt skabe fremtidens vækstvirksomheder. Regeringen vil derfor etablere en Teknologipagt i samarbejde med bl.a. erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører med en vision om at skabe kompetencer til en teknologisk og digital fremtid.

Teknologipagten skal bl.a. med virksomhedernes hjælp få flere til at tage en uddannelse eller få kompetencer inden for teknologi, IT, naturvidenskab og matematik, også kaldet STEM (Science, Technology, Engineering & Mathematics) for at imødekomme erhvervslivets behov. Det skal styrke forudsætningerne for, at flere kan udvikle og anvende nye teknologier til at skabe innovation, nye virksomheder og forretningsmodeller og derigennem øge væksten.

Teknologipagten skal give fælles retning for nationale og lokale indsatser og skabe en platform for evaluering, videndeling, videreudvikling, udbredelse og igangsættelse af initiativer, der fremmer interessen for og viden om teknologi og IT.

Regeringen vil sammen med et TeknologipagtRåd sætte den strategiske retning fremadrettet og tage initiativ til videreudvikling. Der nedsættes et sekretariat,der videnopsamler og evaluerer på tværs af indsatser. Derudover oprettes et ambassadørkorps, bestående af institutioner, større virksomheder mv., som aktivt bidrager til udvikling af nye indsatser og inddrager bagland og netværk.

Alle virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører opfordres til at engagere sig i Teknologipagten fx ved at deltage i indsatser for at inspirere til og udvikle kompetencer til fremtidens tekniske og digitale job.

Der afsættes 15 mio. kr. i 2018 og derefter 20 mio. kr. årligt i 2019-2022 til at gennemføre Teknologipagten og understøtte initiativer i pagten.

Herudover vil regeringen igangsætte et projekt for 43,4 mio. kr. under den nationale pulje af strukturfondsmidler for at styrke koordinationen af uddannelse og efteruddannelse på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet, som kan understøtte tekniske og digitale kompetencer.

Forsøgsprogram om styrket teknologiforståelse i folkeskolen

For at borgere skal kunne deltage, have magt over eget liv og indflydelse på processer og beslutninger, der påvirker deres liv, forudsætter det stærkere teknologiske kundskaber. Folkeskolen spiller en helt central rolle i denne sammenhæng, og der skal tages stilling til, hvorvidt der skal udvikles et helt nyt fag eller fagområde i Teknologiforståelse.

Regeringen vil derfor igangsætte et 4-årigt forsøgsprogram, som skal afprøve forskellige modeller for, hvordan teknologiforståelse kan styrkes i folkeskolen samt klæde skolerne på til en styrket indsats via bl.a. kompetenceudvikling af lærerne.

Programmet skal herefter evalueres og danne grundlag for stillingtagen til, hvordan teknologiforståelse kan gøres til en obligatorisk del af folkeskolen, via et selvstændigt fag og/eller integration i udvalgte eksisterende fag.

Forud for programmet igangsættes et fagligt arbejde med eksterne eksperter, som skal give bud på, hvilke kundskaber der skal styrkes, og hvilke modeller der kan afprøves i forhold til at indarbejde det i fagrækken, herunder som eventuelt nyt fag og/eller indarbejdet i udvalgte eksisterende fag.

En central del af programmet vil omhandle kompetenceudvikling af lærere. Forsøget vil blive drøftet med folkeskoleforligskredsen. Der er allerede igangsat et forsøg med teknologiforståelse som valgfag på en række folkeskoler. Erfaringerne fra det igangsatte forsøg vil blive inddraget i det større forsøgsprogram.

Der afsættes 68 mio. kr. til forsøget i 2018-2021.

Digitalisering på erhvervsuddannelserne

Regeringen ønsker at sætte fokus på digitalisering på erhvervsuddannelserne.

• Regeringen vil derfor oprette et Center for anvendelse af IT i undervisningen erhvervsuddannelserne, som skal samle og udbrede viden om digitalisering i erhvervsuddannelserne med det formål, at faglærte hurtigere bliver mere fortrolige med de digitale aspekter af deres fag samt at sikre uddannelsesinstitutionerne den nødvendige støtte i digitaliseringsprocesser.
• Regeringen vil også styrke inddragelse af digitale løsninger i undervisningen og de afsluttende prøver på erhvervsuddannelserne, herunder svendeprøverne for at fremme elevernes læring og arbejdsmarkedsparathed. Derfor skal prøvernes indhold og prøveformerne inden for erhvervsuddannelserne efterses og udvikles, så de afspejler undervisningen og i større grad understøtter vurdering af elevernes digitale kompetencer.

Der afsættes i 2018-2021 18 mio. kr. til indsatsen.

Digitalisering på videregående uddannelser

Optaget på de videregående tekniske, digitale og naturvidenskabelige uddannelser er steget fra ca. 9.000 personer årligt til ca. 17.000 personer årligt fra 2005 til 2016, svarende til en stigning på 86 pct. Det er en positiv udvikling, og det er et godt udgangspunkt for, at søgningen til disse uddannelser også vil være høj i de kommende år.

I den Teknologipagt, som regeringen vil etablere, er det især et styrket samarbejde mellem bl.a. lokale aktører i erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner m.fl., der skal drive udviklingen for at få flere til at interessere sig for det tekniske, digitale og naturvidenskabelige område.

• Regeringen vil endvidere lave en handlingsplan, der får flere til at vælge, blive optage på og i sidste ende gennemføre en videregående teknisk, digital eller naturvidenskabelig uddannelse.
• Efterspørgslen efter personer med stærke tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer er stigende. Det samme gælder specifikt for personer med stærke digitale kompetencer. Som et supplement til et styrket fokus på STEM-kompetencer generelt, vil regeringen derfor også sætte særligt fokus på digitale kompetencer og den betydning, som digitalisering i stigende grad får på de videregående uddannelser. Der skal udarbejdes en digital strategi for de videregående uddannelser, som bidrager til at styrke de studerendes digitale kompetencer og understøtter udbredelsen af digitale værktøjer i undervisningen.
• Mange videregående uddannelser bruger ikke satellitbaseret Big Data fra EU’s satellitprogrammer i tilstrækkelig grad i undervisningen. Det er på trods af, at disse data er af høj kvalitet og til lave omkostninger. Regeringen vil derfor indlede en dialog med uddannelsesinstitutionerne for at identificere relevante uddannelser, hvor satellitdata kan anvendes og klæde underviserne bedre på til at anvende data i undervisningen. Med initiativet vil regeringen løfte virksomhedernes adgang til medarbejdere, der kanskabe datadrevet forretningsudvikling.

Indsatsen afholdes indenfor eksisterende bevilling.