Tildækningsforbud skal øge respekt for fællesskabet og bekæmpe parallelsamfund
Justitsministeren præsenterer nu et lovforslag om et tildækningsforbud. Forslaget skal forbyde, at man i det offentlige rum bærer beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.
Hvis man tildækker sig, giver man udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af samfundet, og medvirker til at skabe parallelsamfund med egne normer og regler. På den baggrund foreslår regeringen et tildækningsforbud – det vil sige et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”Det er ikke foreneligt med værdierne i det danske samfund eller respekten for fællesskabet at holde ansigtet skjult, når man møder hinanden i det offentlige rum. Vi skal værne om respekten for vores fællesskab og de værdier, der binder os sammen. Med et tildækningsforbud trækker vi en streg i sandet og slår fast, at her i Danmark viser vi hinanden tillid og respekt ved at mødes ansigt til ansigt.”
Det vil være en konkret vurdering for politiet og domstolene, om en beklædningsgenstand bæres i strid med forbuddet. Burka, niqab samt elefanthuer, hvor alene øjne og mund er synlige, er eksempler på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet. En person, der overtræder forbuddet for første gang, vil som udgangspunkt blive straffet med en bøde på 1.000 kr. I gentagelsestilfælde kan bøden forhøjes op til som udgangspunkt 10.000 kr.
Tildækning af ansigtet, som har et anerkendelsesværdigt formål, er generelt undtaget forbuddet. Det kan eksempelvis være vintertøj, når det er koldt, kostumer og masker i forbindelse med fastelavn og halloween eller tildækning af ansigtet i en konkret arbejdsmæssig sammenhæng, f.eks. brug af beskyttelsesudstyr eller udklædning som ”butiksmaskot” e.l.
Regeringens lovforslag sendes i dag i høring. I høringen opfordrer Justitsministeriet til bl.a. at overveje grænsetilfælde mv., så der eventuelt kan tilføjes flere retningslinjer i lovforslaget, hvis der er behov for det.
Ni spørgsmål om tildækningsforbuddet
-
Hvad bliver ulovligt med tildækningsforbuddet?
Det bliver forbudt at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder.
”Offentlige steder” kan f.eks. være veje, fortove, stier og parker. Forbuddet gælder også i butikker og butikscentre i åbningstiden. Forbuddet gælder desuden, når man bruger offentlig transport (f.eks. busser og tog), men ikke, når man kører i en privatbil.
-
Hvad er en ”beklædningsgenstand”?
En beklædningsgenstand kan være hue, hætte, tørklæde, maske, hjelm, heldækkende dragt, kunstigt skæg osv.
Tildækningsforbuddet gælder også, hvis man tildækker ansigtet med flere beklædningsgenstande.
-
Hvornår er ansigtet skjult i strid med tildækningsforbuddet?
Som eksempler på beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, kan nævnes burka, niqab samt elefanthuer, hvor kun øjne og mund er synlige.
Det vil være politiet, der står for den konkrete vurdering – og i sidste ende domstolene.
-
Er der situationer, hvor det alligevel kan være tilladt at tildække ansigtet?
Ja, man må gerne tildække ansigtet, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål. Et anerkendelsesværdigt formål kan eksempelvis være:
- Vintertøj, når det er koldt.
- Kostumer og masker i forbindelse med karnevaller, fastelavn, halloween, udklædningsfester, sportsbegivenheder o.l.
- Forbindinger o.l., som man bærer af helbredsmæssige årsager.
- Hvis man tildækker ansigtet som led i sit arbejde, f.eks. beskyttelses- eller sikkerhedsudstyr mv., udklædning som ”butiksmaskot” e.l.
- Hvis man tildækker ansigtet på grund af et lovkrav (f.eks. færdselslovens regler om styrthjelm, når man kører motorcykel).
Det er forbudt at tildække ansigtet, hvis man ikke har et anerkendelsesværdigt formål. Det betyder også, at det er forbudt at tildække ansigtet, selv om man er på vej hen til et sted, hvor det er tilladt at tildække ansigtet (f.eks. hvis man kører i tog hen til sit arbejde eller et karneval mv.).
Det vil være op til en konkret vurdering for politiet – og i sidste ende domstolene – om man har et anerkendelsesværdigt formål.
-
Hvad med tildækning af ansigtet af religiøse årsager?
På offentlige steder vil tildækning af ansigtet af religiøse årsager kun være tilladt, hvis det sker i rimelig sammenhæng med en religiøs handling e.l.
Det kan f.eks. være i en religiøs bygning eller i forbindelse med en vielse eller begravelse mv.
-
Er der situationer, som regeringens forslag ikke tager stilling til?
Indførelse af lignende forbud i udlandet har nogle gange givet anledning til situationer og grænsetilfælde, der måske på forhånd ikke var forudset.
I forbindelse med høringen har Justitsministeriet derfor opfordret til, at man bl.a. overvejer sådanne grænsetilfælde. Og hvis der så viser sig behov for det, kan der efter høringen tilføjes flere retningslinjer i lovforslaget.
I sidste ende vil det – som med andre love – være op til domstolene at bruge de nye regler og f.eks. tage stilling til, hvornår man i en konkret situation har et anerkendelsesværdigt formål med at tildække ansigtet.
-
Hvad er straffen for overtrædelse af tildækningsforbuddet?
Overtrædelse af forbuddet vil som udgangspunkt blive straffet med en bøde på 1.000 kr. ved første overtrædelse, 2.000 kr. anden gang, 5.000 kr. tredje gang og 10.000 kr. fjerde gang og derover.
-
Hvordan vil politiet praktisk håndtere håndhævelsen af tildækningsforbuddet?
Tildækningsforbuddet vil i praksis betyde, at politiet kan kræve, at man skal fjerne en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet. Alternativt kan politiet kræve, at man skal fjerne sig fra et offentligt sted. Det vil være op til politiet at vurdere, hvordan en konkret situation bedst håndteres.
Det forudsættes i regeringens forslag, at politiet skal håndhæve forbuddet respektfuldt og hensynsfuldt.
-
Hvornår træder tildækningsforbuddet i kraft?
Lovforslaget er nu sendt i offentlig høring og forventes fremsat for Folketinget i foråret 2018. Det forventes, at tildækningsforbuddet vil træde i kraft senere på året.
Politiet har siden lovens vedtagelse udarbejdet en vejledning i, hvordan loven skal håndhæves.