Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Nyhed

Vindertegningen til statsministerens julekort er fundet

2.b. fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde har tegnet havets forskellige dyr, der svømmer rundt i plastik for at minde os om at passe bedre på havene.

Statsministeriet

I oktober fik alle børn og unge mulighed for at få deres tegning på statsministerens julekort ved at sende deres bedste bud på en tegning af FN’s Verdensmål ind til Statsministeriet.

Vindertegningen er nu udvalgt. Det bliver denne tegning indsendt af 2.b. fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde, der kommer på statsministerens
julekort i år. Klassen har tegnet havets forskellige dyr, der svømmer rundt i plastik for at minde os om at passe bedre på havene.

Stort tillykke til 2.b. fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde, og tak til alle, der har taget sig tid til at bidrage.