Regeringen ønsker, at det skal være godt og attraktivt at bo, leve og arbejde i hele landet, og at erhvervslivet alle steder skal have gode rammer for at skabe vækst og udvikling til gavn for Danmark.
Regeringen har iværksat en lang række initiativer for at understøtte vækst og udvikling i hele Danmark og skabe et Danmark i bedre balance. Som led heri igangsatte regeringen i 2016 en revision af Fingerplanen, der sætter særlige planlægningsmæssige rammer for udvikling af hovedstadsområdet, som ikke gælder i resten af landet, og nedsatte i maj 2018 et ministerudvalg, der skulle kigge på udviklingen af hovedstadsområdet, som er i konkurrence med andre nordeuropæiske storbyer.
I internationale målinger står hovedstaden stærkt, både når der måles på livskvalitet og på vækstvilkår, og hovedstadsområdet har stor betydning for Danmarks økonomi.
Det er dog ingen naturlov.
Vi skal ikke mange årtier tilbage, før billedet var et helt andet – hvor udviklingen stort set var gået i stå med tilbagegang i indbyggertallet, nedslidt infrastruktur, og hvor virksomheder og investeringer flyttede ud. Hvis det også fremover skal være attraktivt at bo og drive virksomhed i hovedstaden, er der behov for, at en række større udfordringer adresseres tidligt. Med Danmarks hovedstad lanceres nu en række initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet, herunder en revision af Fingerplanen.
Arbejdet med at adressere de udfordringer, hovedstaden står overfor frem mod 2030, er dog et løbende arbejde, som kræver aktive, politiske beslutninger også i årene fremover, både på nationalt og lokalt niveau.
Det er derfor væsentligt, at vi fortsat adresserer de udfordringer, hovedstaden står over for de kommende år, så vi også fremover har en velfungerende og konkurrencedygtig hovedstad, hvor der er plads til flere, et godt miljø, gode arbejdspladser og et stærkt erhvervsliv, der kan være en vækstmotor for dansk økonomi.
Visioner for hovedstadsområdet
Få overblikket over visionerne
-
Plads til alle
Frem mod 2030 forventes der 200.000 nye borgere i hovedstadsområdet.
Det stiller krav om flere boliger, hvis udviklingen i boligpriserne skal holdes på niveau med resten af landet, og hvis alle befolkningsgrupper skal have mulighed for at bosætte sig i hovedstaden.
Frem mod 2030 er der behov for at øge boligudbuddet med ca. 67.000 boliger i Københavns og Frederiksberg kommune og ca. 31.000 boliger i de øvrige kommuner.
Det svarer til, at der skal opføres op til 7.500 flere boliger om året i hovedstaden. Det kræver en stor indsats af mange parter at muliggøre opførelsen af så mange boliger frem mod 2030 og at sørge for, at hovedstaden har boligtilbud til alle befolkningsgrupper.
Der er bl.a. behov for at tilvejebringe rammerne for, at kommunerne kan skabe nye frie arealer til byudvikling i den centrale del af hovedstaden, uden at det går ud over hovedstadens grønne områder, og understøtte at der kan udvikles flere stærke og attraktive bycentre i Københavns omegn og i hovedstadsområdets købstæder.
Regeringens vision er, at hovedstadsområdet kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter attraktive boliger fra alle befolkningsgrupper.
-
Vækst, viden og virksomheder
Danmark har et særdeles godt erhvervsklima og ligger i seneste måling i Verdensbankens Ease of Doing Business Index nr. 3 ud af 190 lande og nr. 10 ud af 140 lande i World Economic Forums Global Competitiveness Index.
I sammenligning med andre nordeuropæiske storbyer er hovedstaden blandt de bedste, når det handler om, hvor let det er at drive virksomhed, få adgang til kvalificeret arbejdskraft, flyforbindelser og livskvalitet, men ligger midt i feltet, når det bl.a. handler om innovation, ejendomsomkostninger og adgang til service.
Herudover er hovedstadsområdet hjemsted for en række højt kvalificerede forsknings- og videninstitutioner. Det gælder ikke mindst en række af landets universiteter og øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, universitetshospitaler, GTS-institutter, innovationsnetværk mv.
Der er et godt udgangspunkt for at tiltrække investeringer og skabe konkurrencedygtige virksomheder og forskningsmiljøer. Men konkurrencen er intens, og det er vigtigt fortsat at gøre en indsats for at holde vilkårene for vækst og viden i topklasse. Det er derfor en udfordring, at kommunerne i hovedstadsområdet generelt ligger lavere end resten af landet i DI’s og Dansk Byggeris årlige målinger af erhvervsklimaet, der bl.a. ser på infrastruktur, arbejdskraft og kommunal erhvervsvenlighed.
Det indikerer, at der er behov for at forbedre erhvervsklimaet for virksomhederne i hovedstadsområdet.
Regeringens vision er, at hovedstadsområdets vilkår for vækst, viden og virksomheder er blandt de bedste i Nordeuropa.
-
Smart og effektiv mobilitet
Udviklingen i befolkningstilvæksten, flere arbejdspladser, nye rejsemønstre og en bystruktur med flere centre skaber et voksende transportbehov – både for persontransporten og for erhvervstransporten.
Hovedstadens kollektive transport udbygges i disse år markant, bl.a. med den nye metro i Cityringen og den nye letbane.
Det vil dog sætte infrastrukturen under pres, hvis kapaciteten på vejene i hovedstadsområdet ikke udvides, og hvis udvidelser af kapaciteten i den kollektive trafik og andre transportformer ikke kan dække det stigende transportbehov.
Trængslen er en udfordring på vejene mange steder i hovedstaden. Frem mod 2030 forventes trængslen for bilisterne i hovedstaden at stige yderligere fra ca. 74.000 timer til 127.000 timer på et hverdagsdøgn. Det svarer til en forøgelse på 72 pct.
Der er derfor store samfundsøkonomiske fordele ved at reducere trængselsproblemerne og udbygge infrastrukturen, så den er smart og effektiv, og regeringen vil derfor frem mod 2030 fokusere på at optimere mobiliteten på vejene.
Adgangen til nye teknologier samt ny organisering af den kollektive trafik giver ligeledes helt nye muligheder for at integrere både den offentlige og private transport.
Regeringen vil derfor se på yderligere forbedringer af kapaciteten på vejnettet samt optimering af den kollektive trafik for at imødekomme behovet for en effektiv infrastruktur.
Desuden er det centralt at fastholde Københavns Lufthavn som en førende international lufthavn med let adgang til de internationale markeder.
Regeringens vision er, at hovedstaden har en smart og effektiv infrastruktur, der udbygges i takt med det stigende behov og baserer sig på moderne løsninger.
-
Aktiv, levende og grøn hovedstad
Bylivskvaliteter, kulturliv, bygningskultur, ren luft, begrænset trafikstøj og god tilgængelighed til grønne områder er både et aktiv for byens borgere og i stigende grad et parameter i storbyområders indbyrdes konkurrence om at tiltrække og fastholde investeringer, virksomheder, forskning, talenter og turister.
Hovedstaden har i mange internationale sammenligninger en førende position, når det handler om liveability – herunder arkitektur, attraktive bylivskvaliteter, kultur, ren luft, adgang til natur, rent vand mv.
Liveability er således en afgørende styrkeposition for hovedstadsområdet. Det er væsentligt, at hovedstadens position som aktiv, attraktiv og grøn fastholdes frem mod 2030, også i en situation med øget pres på byen som følge af befolkningstilvækst.
Hvis hovedstadsområdets position skal fastholdes frem mod 2030, kræver det bl.a., at der findes løsninger på de støj- og luftforureningsudfordringer, der er et problem i alle verdens storbyer, samt nye udfordringer skabt af den globale klimaproblematik, herunder oversvømmelser.
Regeringens vision er, at hovedstadsområdet har en førende position i Nordeuropa med hensyn til grønne områder, bylivskvaliteter og klimasikring.
Fingerplan 2019 – nye udviklingsmuligheder i hele hovedstadsområdet
Fingerplanen har siden 1947 dannet rammen om den fysiske planlægning og byudviklingen i hovedstadsområdet, dvs. kommunerne i Region Hovedstaden (bortset fra Bornholms Regionskommune) samt Stevns, Køge, Solrød, Greve, Lejre og Roskilde kommuner i Region Sjælland.
Fingerplanen fastlægger særlige regler for hovedstadskommunernes planlægning. Tilsvarende gælder ikke i resten af landet, hvor kommunerne således har større frihed i planlægningen. Dette skyldes de særlige forhold, der gør sig gældende i hovedstaden. Fingerplanen er løbende blevet revideret, men har gennem tiden bevaret hovedprincipperne om at koncentrere byudvikling omkring S-tognettet i håndflade og byfingrene for at sikre borgerne let adgang til kollektiv trafik og undgå trængsel mv.
Planen har navn efter den fysiske afgrænsning, der ligner en hånd – med det indre storbyområde i håndfladen og det ydre storbyområde i fem byfingre med fingerspidser i Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge, som samlet udgør fingerbyen. Sammen med planloven er Fingerplanen det overordnede grundlag for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet.
I planens afgrænsede område, fingerbyen, kan man planlægge for en koncentration af boliger, virksomheder, offentlige institutioner mv. I de tyndere befolkede områder uden for fingerbyen må kommunerne kun planlægge for byvækst af begrænset omfang og i tilknytning til de større bysamfund.
Fingerplanen udpeger herudover bl.a.:
- Grønne kiler, dvs. grønne områder til natur og friluftsliv mv. •
- Transportkorridorer dvs. arealer som friholdes til fremtidig transportinfrastruktur og energiforsyningsanlæg.
- Områder til miljøbelastende virksomheder samt transport- og logistikerhverv.
- Støjkonsekvens- og restriktionsområder omkring lufthavnene i Kastrup og Roskilde.
Fingerplanen og fingerbystrukturen har i over 70 år medvirket til at sikre mange af de kvaliteter, der gør hovedstadsområdet til et særligt storbyområde: Nem og hurtig adgang til attraktive grønne områder, en koncentration af boliger og arbejdspladser omkring en velfungerende infrastruktur og bysamfund, plads til forskellige typer virksomheder, udviklingsmuligheder for de strategisk vigtige lufthavne osv.
Det er derfor ikke uden grund, at Fingerplanen i international sammenhæng ofte fremhæves som et godt eksempel på god, langsigtet planlægning.
I et hovedstadsområde i hastig forandring oplever mange kommuner imidlertid, at der er behov for en løbende videreudvikling af Fingerplanen. Regeringen har derfor igangsat en revision af Fingerplanen.
I forbindelse med revisionen har regeringen inviteret de 34 kommuner i hovedstadsområdet til at indsende forslag. Der er kommet 150 forslag. De mange forslag er udtryk for et stort fælles engagement i opgaven med at videreudvikle Fingerplanen og skabe en overordnet ramme, der både sikrer den nødvendige sammenhæng på tværs af hovedstadsområdet og sikrer råderum og fleksibilitet i kommunernes planlægning.
Samtidig med offentliggørelsen af Danmarks hovedstad sender regeringen et forslag til en revideret Fingerplan i offentlig høring. Med forslaget lægger regeringen op til, at 80 af de 150 forslag imødekommes helt eller delvist, hvilket åbner for en bred vifte af nye udviklingsmuligheder i hele hovedstadsområdet.
Grønne områder – attraktive grønne kiler
Med Fingerplan 2019 udvides Fingerplanens grønne kiler med over 400 ha.; kilearealer med beskeden rekreativ værdi byttes ud med nye og mere attraktive kilearealer; brugen af kilerne til håndtering af stigende havvand og nedbør som følge af klimaforandringer styrkes; og mulighederne for at udnytte og udvikle eksisterende ejendomme i grønne kiler forbedres.
Grønne områder – udvikling af Køge Bugt Strandpark
Med Fingerplan 2019 gives øgede planmæssige muligheder for at udvikle Køge Bugt Strandpark til et rekreativt strandområde af regional betydning.
Modernisering af regler om stationsnær lokalisering
Med Fingerplan 2019 fastholdes de centrale elementer af Fingerplanens regler om stationsnær placering af større byggeri med mange brugere, om end der foretages enkelte lempelser. Lempelserne vil give mere frihed til at planlægge for større erhvervsbyggeri med mange brugere i de fem købstæder Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge samt i Høje-Taastrup.
Derudover gives der på forsøgsbasis mulighed for større erhvervsbyggeri med mange daglige brugere i tilknytning til udvalgte standsningssteder på op til tre hurtigbuslinjer i eget tracé (BRT).
Endelig åbnes muligheder for større byggeri til offentlige institutioner med en stærk lokal forankring (fx rådhuse) udenfor stationsnære områder.
Nye udviklingsmuligheder for boliger og erhverv
Med Fingerplanen udvides og forlænges Køge Bugt-byfingeren; der foretages mindre udvidelser af byfingrene i den sydlige og nordvestlige del af Roskilde, ved Solrød, i den sydvestlige del af Hillerød og i den vestlige del af Helsingør; støjkonsekvenszonen omkring lufthavnen i Roskilde ændres på baggrund af opdaterede støjberegninger.
Den ændrede afgrænsning forventes at øge mulighederne for at udlægge nye arealer til bl.a. boliger i kommuner med arealer i støjzonen, herunder især Roskilde og Greve kommuner.
Endvidere udpeges der tre nye særlige lokaliseringsområder i Vallensbæk, Nærum og Kvistgård, hvor der ligeledes gives mulighed for større erhvervsbyggeri med mange daglige brugere.
Undersøgelse af arealreservationer i transportkorridorer
Der gennemføres en planlægningsundersøgelse af Ring 5-transportkorridoren (nord-syd-gående korridor) og et servicetjek af anvendelsesbestemmelserne i både Ring 5-transportkorridoren og i den øst-vestgående transportkorridor.
Yderligere arealreservationer til særlige virksomhedstyper
Med Fingerplan 2019 udpeges tre nye områder reserveret til transport- og logistikerhverv i Nivå, Vassingerød og Greve. Det skal bidrage til at sikre tilstrækkeligt med motorvejsnære arealer til et strategisk vigtigt erhverv.