Fremtidens hovedstad
Vækst, viden og virksomheder
Bedre erhvervsklima og konkurrencedygtige vilkår for vækst og viden
Hovedstadsområdet står for over 40 pct. af Danmarks BNP, hvilket i internationale sammenligninger er en stor andel. Hovedstaden har derfor en central rolle som vækstmotor for hele Danmark:
- En tredjedel af virksomhederne inden for byerhverv ligger i hovedstadsområdet, og de står for næsten halvdelen af byerhvervets eksport, værditilvækst, omsætning og beskæftigelse.
- Hovedstaden har flere internationalt ejede virksomheder og flere store virksomheder end resten af landet.
- Hovedstadsområdet står for størstedelen af privat forskning og udvikling i Danmark.
- Danmark er ét af de lande i EU, der har størst gennemslagskraft inden for forskning.
Det har stor betydning for Danmark, at hovedstadsområdet står stærkt i konkurrencen mod andre nordeuropæiske storbyer om at tiltrække investeringer og talenter, der kan udnytte nye teknologier, nye markedsmuligheder og nye forretningsmodeller til at skabe vækst og udvikling. Hovedstaden står godt rustet til konkurrencen og er i top tre, når vi sammenligner med de syv nordeuropæiske storbyer Helsinki, Stockholm, Oslo, Berlin, Hamborg, Amsterdam og Dublin.
De videregående uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle. Det gælder både, når der uddannes dygtige, unge mennesker, som bidrager til god offentlig service og velfærd. Og det gælder, når erhvervslivet får adgang til de højt kvalificerede kompetencer, de har brug for.
En række danske universiteter forsker og uddanner i og omkring København. Danmark er en af de mest ambitiøse forskningsnationer i verden, og er det land i OECD, der investerer mest i offentligt udført forskning i pct. af BNP.
Det er regeringens ambition, at de bedste af vores forskere skal kunne måle sig med de allerbedste i verden. Excellent forskning understøtter samtidig en veluddannet arbejdskraft med højt fagligt niveau og stærke kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. I Københavns Kommune udgør dimittender en relativ stor del af de ledige akademikere.
Regeringen er optaget af at uddanne til arbejdsmarkedet, og har i december 2018 indgået aftale med alle Folketingets partier om at give de studerende mere fleksible veje ind på arbejdsmarkedet. Regeringen har opfordret universiteterne til løbende at tilpasse antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Regeringen har i 2018 indgået nye strategiske rammekontrakter med de videregående uddannelsesinstitutioner, som bl.a. tager afsæt i den enkelte institutions styrkepositioner og bidrager derigennem til at opfylde hovedstadens kompetencebehov nu og i fremtiden.
Hovedstadsområdet er en del af Øresundsregionen med et stort og sammenhængende erhvervs- og arbejdsmarked. Der er behov for et tæt, tværgående samarbejde om at tiltrække førende virksomheder og forskere fra hele verden. Et godt eksempel er etableringen af den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source (ESS) i Lund i Sverige og det tilhørende datacenter (ESS DMSC) i København.
Danmark og Sverige er værter for ESS, der vil blive samlingssted for et stort antal forskere og teknikere med unik viden inden for Life Science og det materialeteknologiske område. Hovedstadsområdet har flere Innovation Districts, hvor videninstitutioner og virksomheder er placeret sammen med startups, inkubationsmiljøer og acceleratorer og fungerer som vigtige fikspunkter for innovation og iværksætteri i hovedstadsområdet.
Regeringen har bl.a. taget initiativ til Digital Hub Denmark, hvor regeringen sammen med private parter og viden-og uddannelsesinstitutioner går sammen om at hjælpe start-ups, SMV’ers og store virksomheders ibrugtagning af de nyeste digitale teknologier. Hovedstaden har samtidig en høj koncentration af innovative virksomheder, aktive forbrugere og en høj digitaliseringsgrad.
Det gør hovedstaden særligt interessant som teststed for såkaldte smart city-løsninger. Disse løsninger, der handler om bedre brug af data, kan bidrage til øget livskvalitet og forbedret ressourceudnyttelse, mindske trængsel mv. til gavn for erhvervsliv, forskningsmiljøer og borgere.Digital infrastruktur i form af god mobil- og bredbåndsdækning er en forudsætning for at udnytte nye digitale muligheder.
Danmark har allerede en veludbygget digital infrastruktur med god dækning, men der er behov for hurtig indfasning af nye teknologier som fx 5G.
REGERINGENS INITIATIVER
Både Danmark og hovedstadsområdet præsterer godt i internationale målinger af erhvervs- og investeringsklima.
Hovedstaden er på en række områder placeret i front i sammenligning med de nærmeste nordeuropæiske konkurrenter: Helsinki, Oslo, Stockholm, Berlin, Hamborg, Amsterdam og Dublin.
Det gælder bl.a. inden for erhvervsregulering, arbejdsmarked og livskvalitet. Omvendt ligger hovedstaden kun i midterfeltet, når det gælder omkostningsniveau og forretningsmuligheder.
Derudover er den danske detailhandel pga. lukkeloven pålagt en række lukkedage, som begrænser butikkernes muligheder for at sælge varer til turister og borgere, og som stiller detailhandlen ulige i konkurrencen med fx svenske og finske storbyer.
Hovedstadsområdet placerer sig imidlertid ikke i front i sammenligning med andre dele af landet i DI’s og Dansk Byggeris årlige målinger af erhvervsklima, hvilket indikerer, at der er mulighed for at forbedre erhvervsklimaet i hovedstadsområdet.
Et godt erhvervsklima handler bl.a. om, at virksomhederne har adgang til attraktive erhvervsarealer til konkurrencedygtige priser. I hovedstadsområdet er der efterspørgsel efter erhvervsarealer med let adgang til god transportinfrastruktur, og i revisionen af Fingerplanen gives der mulighed for udlæg af flere af den slags arealer.
REGERINGENS INITIATIVER
