Interessen for naturvidenskab skal vækkes
Naturvidenskab og teknologiforståelse skal fylde mere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Danmarks kommende generationer skal have førertrøjen på, når det gælder naturvidenskab og teknologiforståelse. Det danner grundlag for vækst i vores samfund og er en spændende vej at gå for den enkelte unge. En forståelse for teknologi og naturvidenskab giver et godt fundament til en spændende fremtid i en foranderlig verden.
Der er rig mulighed for at bruge sin viden på arbejdsmarkedet, både i Danmark og i resten af verden. Jobmuligheder inden for teknologierhvervene er i hastig vækst – både for faglærte og for personer med videregående uddannelser.
Lige nu ser det ud til, at vi i fremtiden risikerer at mangle it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Frem til 2030 vil der potentielt blive ansat op til 150.000 inden for automatisering.
En forsker i maven?
Mange danske børn og unge interesserer sig for teknologi og naturvidenskab. Det er et godt udgangspunkt, for det er interessen, der skal drive værket.
Der er dog også en del børn og unge, der ikke ønsker sig en fremtid fyldt med formler eller kodning. PISA-undersøgelsen fra 2015 viser, at der er færre danske 15-16-årige, der forestiller sig en karriere inden for naturvidenskab, sammenlignet med gennemsnittet i OECD.
Undervisningen i naturvidenskab og teknologi skal derfor styrkes, så flere unge får øjnene op for de muligheder fagene rummer. Derfor lancerede regeringen i marts 2018 en national naturvidenskabsstrategi, hvor der afsættes 180 mio. kr. til at styrke naturvidenskabsfagene i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Det ligger i forlængelse af regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og Teknologipagt, som har fokus på, at flere skal dygtiggøre sig inden for teknologi, it, naturvidenskab og matematik.
”Naturvidenskaben hjælper os til at forstå verden og til at forandre den til det bedre. Naturvidenskabelig forståelse er dannelse og kan bane vejen til en masse spændende job. Det skal børn og unge i højere grad være bevidste om. Derfor har vi lanceret en strategi, der over en bred kam styrker naturvidenskabens position i vores uddannelsessystem og i vores samfund. Jeg håber, at strategien kan være med til at sikre, at fødekæden til naturvidenskabelige job bliver større og stærkere", siger undervisningsminister, Merete Riisager
-
Udvalgte initiativer i den nationale naturvidenskabsstrategi 2018
- Bedre grundlæggende naturfaglige kundskaber hos alle elever: Der laves en ”Naturvidenskabens ABC”. ABC’en skal med udgangspunkt i de store naturvidenskabelige fortællinger give inspiration til undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Målet er, at eleverne får en solid, naturfaglig ballast, der giver mod på at udforske ny viden inden for naturfagene.
- Styrkede lærerkompetencer og dermed en bedre undervisning: Der skal være et større fokus på at bringe viden og forskning i spil i undervisningen. E-læringsforløb, videnspakker og smidigere overgange fra forskning på universiteter og professionshøjskoler til brug i klasseværelset er nogle af tiltagene. Derudover afsættes penge til at udvikle en ny kandidatuddannelse på universiteterne målrettet naturfaglige lærere.
- Bedre vilkår for særligt talentfulde elever inden for de naturvidenskabelige fag: Nye talentforløb udvikles og eksisterende programmer styrkes. Tiltaget skal være med til at støtte og fastholde motivationen hos de dygtigste elever.
Teknologi skal bruges klogt i folkeskolen
Der er brugt mange penge på tablets og computere i folkeskolen, men har vi – eller snarere eleverne – fået valuta for pengene? Det nytter ikke at fylde klasselokalet med den nyeste teknologi, hvis ikke den bruges klogt. Det er ikke nok, at eleverne kan bruge en computer, få en robot til at gå eller formidle med digitale redskaber. De skal kunne forme og forstå teknologien.
Derfor har regeringen sat gang i et stort forsøgsprogram med teknologiforståelse i folkeskolen. Der er tale om en pionérindsats, hvor skoler får mulighed for at være med til at lægge grunden til folkeskolens fremtidige arbejde med teknologiforståelse.
Medlemmerne af Disruptionrådet har peget på, at erhvervslivet kan spille en vigtig rolle i at løfte teknologikundskaber hos både professionshøjskoler, lærere og elever.
”Der er et kæmpe potentiale i teknologi, men teknologi uden omtanke rykker ikke noget. Vi har brug for at indføre teknologiforståelse i folkeskolen klogt", siger undervisningsminister, Merete Riisager.
”Det er supervigtigt, at vi vinder konkurrencen om at skabe de her kompetencer. Fordi vi står overfor en industriel revolution. Lignende den, som vi har set adskillige gange tidligere. (…) Der er jo en grund til, at vi har et godt liv i Danmark og er stolte af vores samfund. Det er jo fordi, vi kom godt ud af den sidste industrielle revolution. Nu skal vi til det igen. Nu skal vi til at forandre igen. Og derfor er det utrolig vigtigt, at vi er med på beatet i forhold til de kompetencer, der er brug for", siger André Rogaczewski, stifter af Netcompany.
