Mange nye krav til medarbejdere

Engang kunne en mekaniker – groft sagt – reparere en bil med de bare næver. I dag kræver det et stor viden om teknologi og elektroniske systemer.

I takt med at teknologien og globaliseringen ændrer vores arbejdsmarked, stilles der hele tiden nye krav til danskernes kompetencer.

For at være på forkant med udviklingen og gribe de muligheder fremtiden bringer, skal danskerne efteruddanne sig hele livet.

I Disruptionrådet har der været stort fokus på, at danskernes kompetencer passer til arbejdsmarkedets behov, og alle danskere kommer forlæns med ind i fremtiden.

Flere skal lære gennem hele livet

Danmark har en lang tradition for livslang læring. Inden for mange fag har det været naturligt og nødvendigt at omstille sig. I en verden, hvor den teknologiske udvikling går hurtigere end nogensinde, er uddannelse noget, der skal ske hele livet – både for faglærte, ufaglærte og personer med videregående uddannelser.

Undersøgelser viser dog, at hver tredje medarbejder ikke synes, at de har behov for efteruddannelse. Og to ud af tre ufaglærte har ikke fået efteruddannelse i 2016.

I en tid, hvor det, der er nyt i dag, kan være forældet i morgen, er det vigtigt at fastholde og videreudvikle den danske tradition med efteruddannelse og opkvalificering.

”Et velfungerende videre- og efteruddannelsessystem er afgørende for, at danskere gennem hele deres arbejdsliv kan tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Det giver den enkelte mulighed for at skabe sig et godt arbejdsliv og møde de krav, som virksomhederne stiller f.eks. i forhold til ny teknologi og digitalisering", siger undervisningsminister, Merete Riisager

Efteruddannelse skal være tilgængeligt og relevant

Hvis efteruddannelse skal være attraktive for den enkelte, kræver det, at kurser mv. er relevante og let at få adgang til.

Regeringen indgik derfor i oktober 2017 en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet.

Disruptionsrådet er kommet med input til aftalen. Som led i aftalen er der bl.a. afsat 400 millioner kroner til en omstillingsfond til ufaglærte og faglærte.

Ambitionen er, at flere motiveres til at opkvalificere og omstille sig i takt med, at arbejdsmarkedet udvikler sig.

”Med aftalen sætter vi turbo på lønmodtagernes muligheder for at efter- og videreuddanne sig. Især glæder det mig, at der er afsat 400 millioner kroner til ufaglærte og faglærte, der har brug for nye kompetencer eller for helt at skifte spor. Desuden kommer der nu ekstra hjælp til de mange, der mangler basale færdigheder i at regne, skrive og læse. Og så får vi endelig hævet VEU-godtgørelsen fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats, når man deltager i AMU-kurser. Alt i alt en rigtig god aftale for lønmodtagerne", formand for LO, Lizette Risgaard.

”Det er en aftale, der giver voksen- og efteruddannelserne et markant løft, og som indeholder en række instrumenter til at sikre, at vi har de rigtige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er meget vigtigt i en tid, hvor Danmarks største udfordring er mangel på kvalificerede hænder og hoveder. Aftalen til knap 2,5 milliarder kroner vil skabe et mere attraktivt og fleksibelt efteruddannelsessystem til glæde for både virksomheder og medarbejdere", siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad

”Det er vigtigt for Danmarks fremtid, at vi tager fælles ansvar og sammen finder løsninger på, hvordan vi bedst ruster danskerne til et arbejdsmarked, hvor der stilles stadig højere krav til vores kompetencer og evner til at omstille os. Vi skal have alle danskere med", siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen