Uddannelser til den tid, vi lever i
Flere skal have nye valgmuligheder undervejs i uddannelsen og alle videregående uddannelser skal forberede studerende på fremtidens arbejdsmarked
Før i tiden var universiteterne forbeholdt de få. I dag er de for de mange. Det stiller også nye krav til vores uddannelsessystem. Derfor vil regeringen gentænke den måde, universiteterne uddanner på.
Vi vil gøre op med det nuværende system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet. I stedet skal uddannelsessystemet passe bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.
I december 2018 blev regeringen og alle Folketingets partier enige om at give studerende på universiteterne mere fleksible uddannelser. Udspillet bag aftalen om et mere fleksibelt uddannelsessystem har været drøftet i Disruptionrådet.
Disruptionrådet fremhævede, at der skal være en bedre sammenhæng mellem uddannelse og job, end der er i dag.
Med aftalen får de studerende flere valgmuligheder på studiet, der gør det muligt i højere grad end i dag at kombinere fag på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Mere fleksible universitetsuddannelser skal sætte gang i en bevægelse mod mere livslang læring. Det skal være mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.
Bedre mulighed for erhvervserfaring
Allerede fra 2019 får universitetsstuderende bedre mulighed for at tage et job, efter de har færdiggjort deres bachelor, og inden de tager deres kandidatuddannelse. Dermed kan arbejdsgivere se frem til en ny generation af studerende, der er klædt endnu bedre på til at varetage et job efter uddannelsen.
Aftalen betyder, at studerendes retskrav bliver forlænget, så de er garanteret en plads på en kandidatuddannelse i op til tre år efter afsluttet bachelor. I dag skal studerende fortsætte direkte på en kandidatuddannelse, hvis de vil være garanteret en plads.
”Jeg tror, de fleste er enige i, at der sjældent er en lige vej til succes. Det gode liv og den gode karriere er noget, man sammensætter ved at bygge oven på sine erfaringer, så man forbinder prikkerne én for én", siger uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers
Derudover bliver erhvervskandidatordningen udvidet, så det bliver muligt at læse endnu flere kandidatuddannelser på deltid ved siden af et relevant arbejde i en virksomhed eller hos en offentlig arbejdsgiver.
Samtidig får universiteterne mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse som en alternativ karrierevej på relevante fagområder. Mere fleksible veje gennem universiteterne kræver et styrket samarbejde med erhvervslivet, og derfor er regeringen i dialog med danske virksomheder, der kan gå forrest i at skabe en forandring.
Studerende skal være digitalt stærkere
Fremtidig vækst og fremdrift i Danmark beror i høj grad på, at kommende generationer bliver dygtige brugere af digitale teknologier. Viden om digitale teknologier er ikke længere kun for it-eksperter. Danskere skal have en grundlæggende forståelse for digitale teknologier for at være i stand til at navigere i en digital verden.
Det skal det videregående uddannelsessystem understøtte i højere grad end i dag.
”Digitale teknologier kommer til at fylde mere i alle jobs. Uanset, om du er sygeplejerske eller økonom, vil meget mere blive digitalt. Det skal uddannelserne tage højde for. Vi skal have studerende, som kan bruge ny teknologi til at skabe forandringer, fordi de forstår teknologien, og som kan forholde sig kritisk til de nye digitale muligheder", siger uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers.
På baggrund af drøftelser i Disruptionrådet er uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers gået i gang med at se på, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan hjælpe de studerende til at blive stærkere digitalt.
Én af de centrale udfordringer, som tegner sig, er, at for mange undervisere på de videregående uddannelser ikke er klædt på til at udvikle de studerendes digitale forståelse. Der er derfor behov for et omfattende digitalt kompetenceløft på de videregående uddannelser med udgangspunkt i de konkrete problemer, som uddannelsesinstitutionerne møder.
Regeringen afsætter nu penge til bl.a. at kortlægge institutionernes udfordringer nærmere og ikke mindst til at igangsætte et arbejde for at styrke undervisernes digitale kompetencer.
Studerende får mulighed for at kombinere flere fagligheder
Regeringen giver også studerende bedre mulighed for at kombinere fag på tværs af fagområder. Det bliver blandt andet muligt at vælge kandidatuddannelser på tværs af fagligheder, så bachelorer kan bevæge sig ind på fagområder, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet.
Filosoffer skal for eksempel kunne bygge oven på med it. Det vil give it-virksomheder mulighed for at rekruttere medarbejdere, der med forståelse for både etik og it kan spille en vigtig rolle i udviklingen af digitale teknologier, som mennesker er trygge ved at bruge.
"Der er jo en grund til, at vi har et godt liv i Danmark og er stolte af vores samfund. Det er jo fordi, vi kom godt ud af den sidste industrielle revolution. Nu skal vi til det igen. Nu skal vi til at forandre igen. Og derfor er det utrolig vigtigt, at vi er med på beatet i forhold til de kompetencer, der er brug for", siger CEO og partner hos Netcompany, André Rogaczewski
”Når jeg tager fremtidsbrillerne på, ser jeg, at vi uddanner selvstændige, kritiske og nysgerrige unge, der har en dyb faglighed, brede kompetencer som analyse, samarbejdsevner og forståelse for digitale teknologier med sig fra uddannelsen. Og som har haft god mulighed for at præge deres eget uddannelsesforløb, hvor de har kunne bygge oven på egne erfaringer og ønsker", siger uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers