Minimumsnormeringer i daginstitutioner
Høj kvalitet i daginstitutionerne er afgørende for ambitionen om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.
Det understøttes bl.a. ved, at der er tilstrækkeligt og kvalificeret pædagogisk personale i daginstitutionerne, så der er kvalitet samt tid og plads til det enkelte barn. Det vil tage tid at gennemføre en endelig model for minimumsnormeringer, som er ubureaukratisk og kan gøre en forskel for børnene.
Det vil ligeledes tage tid at ansætte det nødvendige og kvalificerede pædagogiske personale, men det er afgørende at komme i gang. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer, således at de er fuldt indfasede i 2025, jf. forståelsespapiret.
Arbejdet med bedre normeringer blev påbegyndt med aftale om kommunernes økonomi for 2020, og næste skridt tages med aftalen om finansloven for 2020.
Hermed afsættes 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.
Udformningen af model for minimumsnormeringer forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025. Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver.
Aftaleparterne er enige om, at det er afgørende, at der parallelt med indfasningen af de forbedrede normeringer sikres mere uddannet personale og pædagogiske uddannelser af høj kvalitet. Regeringen vil fremlægge en plan herfor. Der er samtidig afsat 127,5 mio. kr. i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne.
Professionshøjskolerne kan disponere midlerne tilført i 2019 henover de kommende år. Aftaleparterne er herudover enige om at prioritere et taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 mio. kr. i 2023. Kvalitetsløftet svarer samlet set til, at undervisningstaksten på pædagoguddannelsen øges, så den over perioden 2020-2023 omtrent ligger på niveau med undervisningstaksten på læreruddannelsen.
Endelig er aftaleparterne enige om at videreføre puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn på ca. 242 mio. kr. årligt i 2020 og frem samt puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner på ca. 86 mio. kr. årligt i 2020 og frem. Puljerne supplerer de afsatte midler til minimumsnormeringer.
-
Også i finansloven: Flere lærere i folkeskolen
Aftaleparterne ønsker at styrke folkeskolen.
Det forudsætter et tæt samarbejde om at sikre folkeskolens elever og ledere, lærere og pædagoger gode rammevilkår. Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet.
Derfor vil aftalepartierne aktivt bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået om en ”Ny Start”.
Folkeskolen er fællesskabets skole, og den er fundamentet for at alle elever får kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.
Folkeskolen er afgørende for at forberede alle elever til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte en reserve til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. 2023. Midlerne ligger ud over kommunernes budgetter for 2020. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal.
