Her er formændene for regeringens Klimapartnerskaber
Statsminister Mette Frederiksen har i dag præsenteret regeringens 13 klimapartnerskaber ved et møde på Marienborg. De 13 partnerskaber repræsenterer alle grene af dansk erhvervsliv.
Dansk erhvervsliv har en helt central rolle i den grønne omstilling, og med klimapartnerskaberne ønsker regeringen at indgå et tæt samarbejde med erhvervslivet om, hvordan man kan bidrage til at løse klimaudfordringerne.
Se statsministeren tale til afsløringen af Klimapartnerskaber
Statsminister Mette Frederiksen udtaler:
”Vi skal løse klimaudfordringen sammen. I respekt for vores unikke, stærke, danske samfundsmodel. Alle dele af vores samfund skal bidrage, for at vi kan nå regeringens ambitiøse klimamål. Jeg ved, at mennesker med forskellige interesser kan finde fælles løsninger, hvis de vil det og sætter sig sammen. Det samfundssind viser virksomheder og organisationer hver eneste dag. De tager ansvar for det samfund, de er en del af. Jeg er glad for og stolt over de 13 klimapartnerskaber, vi kan præsentere, der hver især har stærke, kompetente erhvervsledere i spidsen. Sammen kan vi vise verden, at Danmark er både grønt, konkurrencedygtigt og solidarisk.”
Formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber
Landtransport og logistik
Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV Panalpina
Service, IT og rådgivning
Eva Berneke, CEO, KMD
Luftfart
Simon Pauck Hansen, CEO, SAS Danmark
Affald, vand og den cirkulære branche
Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack
Bygge- og anlægssektoren
Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør, Aarsleff
Life Science og biotek
Lars Fruergaard Jørgensen, CEO, Novo Nordisk
Handel
Michael Løve, Group CEO, Netto International
Produktionsvirksomhed
Mads Nipper, CEO, Grundfos
Finanssektoren
Torben Möger Pedersen, CEO, PensionDanmark
Energi- og forsyningssektoren
Henrik Poulsen, CEO, Ørsted
Det Blå Danmark
Søren Skou, CEO, Mærsk
Energitung industri
Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland
Fødevarefremstilling og landbrug
Jais Valeur, Group CEO, Danish Crown
Herunder kan du downloade det officielle foto af alle formændene for regeringens klimapartnerskaber