12 forslag til at nedbringe stress

10.04.2019
Ellen Trane Nørby
Mai Mercado
Eva Kjer Hansen
Sundheds- og Ældreministeriet
Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)

Det Nationale Stresspanel har afleveret en række bud på, hvor der kan sættes ind, så færre danskere oplever problemer med stress.

Klarere regler for digital tilgængelighed uden for almindelig arbejdstid, mere viden til ledere om mental sundhed og stress, et loft over antallet af meddelelser og forældrearrangementer i skolerne og mere støtte til fællesskaber, der støtter op om børn og unges ret til at være og ikke-præstere.

Det er nogle af de i alt 12 forslag, som Det Nationale Stresspanel i dag afleverer til regeringen som bud på, hvor der kan sættes ind, så færre danskere oplever problemer med stress.

Det Nationale Stresspanel blev nedsat i sommeren 2018. Panelet har haft til opgave at skabe debat og bevidsthed i befolkningen om de faktorer, der kan skabe stress, ligesom panelet har haft til opgave at pege på mulige tiltag, der kan være med til at reducere forekomsten af stress.

De 12 anbefalinger til handlinger fra Det Nationale Stresspanel

Handling 1: Luk Forældreintra/aflys Aula og sæt loft over antallet af forældrearrangementer pr. år. Plan B: ”2 om ugen, 2 om året”.

Handling 2: Skab arbejdspladser – og ledelseskulturer – der forventer utilgængelighed, har blik for balancen mellem ressourcer og krav og tilbyder træning af ledere i mental sundhed og stress.

Handling 3: Klæd børn og unge bedre på til at mestre livet.

Handling 4: Styrk den digitale folkesundhed.

Handling 5: Byg bro mellem ledige og frivilligt arbejde med henblik på at investere i den mentale sundhed og skabe kulturændring.

Handling 6: Oplys børn og unge om digital seksualitet og dennes lovgivning og beskyt børn under den seksuelle lavalder mod uønsket samt voksen digital seksualitet.

Handling 7: Indfør et øget og mere systematiseret fokus på overgangen til at være studerende, heriblandt at håndtere stressorer, skabe sunde studiefællesskaber og undgå fejl-frygt.

Handling 8: Kommuner opfordres til en koordineret indsats mellem medarbejder, arbejdsplads, læge og jobcenter for at forebygge og håndtere stress.

Handling 9: Opbyg og understøt fællesskaber, der støtter op om børn og unges ret til at være og ikke-præstere, parallelt med at generationsmøder styrkes.

Handling 10: Udarbejd faglig vejledning for praktiserende læger om forebyggende og tidlig behandling af stress i almen praksis.

Handling 11: Sæt småbørnenes trivsel i højsædet gennem en børnemiljølovgivning og markant reduktion af fotodokumentation af børn.

Handling 12: Opfordring til tech-industrien om at respektere menneskers biologiske, sociale og psykologiske behov.

Fakta

25 pct. af danskerne oplevede i 2017 et højt stressniveau, hvilket er en stigning på 4 procentpoint siden 2010, hvor 21 pct. af danskerne oplevede et højt stressniveau.
Det høje stressniveaet er særligt bekymrende blandt de unge mellem 16-24, hvor ca. 41 pct. af kvinderne og ca. 23 pct. af mænd i 2017 oplevede et højt stressniveau i 2017. Det er en stigning fra 2013, hvor hhv. 33 pct. af kvinderne og 15,6 pct. af mændene mellem 16 – 24 år oplevede et højt stressniveau.
Det høje stressniveau er mere udtalt hos arbejdsløse og andre uden for arbejdsmarkedet, hvor hhv. 47 pct. og ca. 55 pct. oplevede et højt stressniveau, mens 19 pct. af danskerne i beskæftigelse oplevede et højt stressniveau.

Det siger ministrene

”Jeg vil gerne takke panelet for et stort arbejde og engagement. I anbefalingerne er der flere indspark til tidlig forebyggelse af stress, som er oplagte at tage med i vores løbende arbejde på området.

Panelet har også sat et vigtigt fokus på, at det at vi alle har en smartphone ved hånden ikke betyder, at vi også skal være tilgængelige hele tiden.

For vi må jo konstatere, at følelsen af at skulle være konstant tilgængelig er noget, både børn, unge og vokse oplever som et pres i hverdagen.”
”Når folk bliver ramt af stress, så spiller arbejdet ofte en rolle, og derfor er det også vigtigt, at vi får taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg er enig med stresspanelet i, at god ledelse er en del af svaret.

Derfor har vi bl.a. lavet en ledelses- og kompetencereform, og det psykiske arbejdsmiljø indgår også i de arbejdsmiljøforhandlinger, som kører i øjeblikket.”
”Med Stresspanelets arbejde har vi fået en række konkrete anbefalinger, som lader os forsætte snakken om, hvordan vi bedst reducerer og håndterer stress. Jeg er selv meget optaget af idéen om generationsmøder, som panelet også fremhæver.

Vi ved, at mange unge føler sig så pressede i hverdagen, at de mistrives psykisk, men de føler måske ikke, at deres forældre forstår dem.

Vi ved også, at mange børnefamilier kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen, samtidig med at mange ældre oplever at føle sig ensomme og til overs.

Det er et paradoks, som jeg tror vi kan løse gennem flere samtaler på tværs af generationer, for heri mener jeg, at der ligger rigtig meget viden og erfaring, som kan give en god robusthed til at kunne håndtere stress og modgang.”
“Stresspanelet er lykkedes med at skabe en folkelig debat, herunder også om hvordan digitaliseringen påvirker børnenes liv. Det er en dagsorden, der kun bliver mere og mere vigtig de kommende år.

Stresspanelet har lanceret flere anbefalinger på børne- og ungeområdet, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har været enig i dem alle sammen. Jeg tror f.eks. ikke, vi kommer stressproblematikken til livs ved at afskaffe digital kommunikation mellem skole og hjem eller ved at indføre livsmestring som fag i skolen.

Til gengæld er jeg enig i behovet for, at skoler og uddannelsesinstitutioner formulerer en politik for elevernes brug af smartphones mv. Det er fint, at vi kan få forskellige emner på bordet, som vi kan diskutere.”
”Sociale medier fylder enormt meget i børn og unges liv i dag. Desværre oplever mange især unge kvinder at få stødende kommentarer om deres krop og udseende, at få delt deres private billeder eller at få uønskede seksuelle beskeder med eksempelvis dick pics.

Derfor skal der mere fokus på det digitale ungdomsliv, for det er ikke kun et spørgsmål om god eller dårlig opførsel. I mange tilfælde er der tale om ulovlige handlinger og det skal de unge forstå.”
”Jeg er enig i panelets anbefaling, der går på at lette overgangen til at være studerende. Det kan være en stor mundfuld at begynde på en videregående uddannelse, og derfor er det vigtigt at få afstemt, hvad der helt præcis forventes på studiet.

Så man ved, at det er krævende, men også fantastisk at læse. Uddannelserne kan helt sikkert lære meget af hinanden, så de bedste studiemiljøer inspirerer.

Og så tror jeg, at uddannelsernes intro-programmer med fordel kan se mod de onboarding-programmer, der findes flere steder i erhvervslivet. Jeg vil gerne drøfte med uddannelsesinstitutioner, hvordan vi bliver bedre til det.”