Tryghed, rimelighed og ordnede forhold

KRONIK af statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen og justitsminister Søren Pape Poulsen

Onsdag 10. april måtte det rumænske EU-formandskab opgive at få lempet reglerne for adgang til andre landes velfærdsydelser. Danmark havde sammen med en gruppe af lande blokeret for vedtagelsen.

Det er meget positivt, at det er lykkedes at stoppe en aftale, der ellers ville åbne for lettere adgang til danske dagpenge. Det var en sag, hvor Danmark først stod alene. Men hvor vi nu er en gruppe af allierede lande, der trækker i samme retning. Det tegner godt for samarbejdet fremover i spørgsmål om velfærdsydelser.

Og det er en positiv indgang til den rimelighedspolitik, som regeringen præsenterer fredag – 63 tiltag, der tilsammen skal sikre tryghed, rimelighed og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. En del er allerede gennemført, andet er helt nyt.

Vi skylder danskerne at arbejde for rimelighed i det europæiske samarbejde – ikke mindst for at opretholde den stærke opbakning til EU.

Danmark har enorme fordele af samarbejdet i Europa. Det ved danskerne. Når de bliver spurgt, om EU-medlemskabet er en fordel for Danmark, svarer otte ud af ti ja. EU-samarbejdet gavner os alle sammen. Her hører Danmark hjemme.

EUs Indre Marked betyder, at varer og tjenesteydelser kan handles frit over grænserne uden told og bureaukratisk bøvl. Det Indre Marked understøtter mere end 500.000 danske arbejdspladser. Og det betyder, at en almindelig dansk familie har 65.000 kr. mere i lønningsposen hvert år. Det Indre Marked er uløseligt koblet til arbejdskraftens fri bevægelighed.

Med den fri bevægelighed har alle EU-borgere ret til at finde arbejde i de andre medlemslande. Det giver Danmark kæmpe fordele. Sidste år bidrog medarbejdere fra andre EU-lande med 70 mia. kr. til den danske økonomi.

Netop fordi EU er så vigtig for Danmark, skal vi være kritiske, når der er grund til det. Vi er allerede nået langt på rimelighedsdagsordenen, men der er brug for at skrue op.

For eksempel er det svært at forklare danske chauffører, at den fri bevægelighed kan misbruges til at hente udenlandske chauffører til Danmark for at arbejde under usle forhold og til meget lave lønninger – som vi så det med de filippinske chauffører i PAdborgsagen.

Den sag viser klart, hvad der er på spil. Udenlandske ansatte, der bliver budt umenneskelige forhold. Danske medarbejdere, hvis vilkår bliver undergravet. Det er med til at slå sprækker i danskernes tillid til den udenlandske arbejdskraft, som vi ikke kan klare os uden. Derfor skal vi tage fat på problemerne – på en klog måde.

Vi skal ikke »gøre op« med arbejdskraftens fri bevægelighed, som nogen ønsker. Det lyder let og besnærende. Men det er en dårlig idé, for det ville være et ulykkeligt tab af alle de fordele, som den fri bevægelighed giver os. At trække Danmark væk fra en af grundpillerne i EU-samarbejdet ville være dybt uansvarligt. Se blot det kaos, vi er vidne til i Storbritannien.

Regeringen vil gå en anden vej. Vi vil arbejde for en bedre balance i den fri bevægelighed. Vi vil beholde fordelene, men gøre op med urimelighederne og forhindre misbrug. Og vi har konkrete løsninger.

For det første skal der være ordnede forhold og fair konkurrence på det danske arbejdsmarked. Vi vil ikke se passivt til, når bagmænd udnytter udenlandsk arbejdskraft med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Som når udenlandske håndværkere i Danmark bydes uhumske skurvogne uden vand og toilet. Det er ikke ordentligt. Det risikerer at undergrave den danske model.

Langt de fleste udlændinge i Danmark arbejder på ordentlige vilkår. Og de har en organisationsgrad, der næsten svarer til danskernes. Når udlændinge har fast arbejde i Danmark, skal man arbejde til dansk løn og betale skat i Danmark. Sådan er det allerede i dag. Problemet er, at de regler, der skal sikre rimelighed, i nogle tilfælde bliver omgået.

Derfor skal myndighederne have bedre mulighed for at kontrollere og håndhæve reglerne. Problemer skal stoppes i tide. Og der skal være langt højere bøder for at bryde reglerne.

Samarbejdet mellem myndighederne i de forskellige lande skal også styrkes markant. Den nye europæiske arbejdsmarkedsmyndighed skal sættes ind mod svig med udstationeringsregler og på transportområdet samt for at sikre bedre kontrol med forhold på tværs af grænserne. Vi skal urimelighederne til livs og passe godt på den danske model.

For det andet skal borgere fra andre EU-lande ikke rejse til Danmark alene med det formål at få adgang til vores sociale ydelser.

Det danske velfærdssamfund er bygget på tillid og rimelighed. Tillid til, at alle betaler deres fair andel af kagen. Og rimelighed i fordelingen af de fælles goder. Regeringen vil blandt andet dæmme op for den store stigning i udgifter til SU til udlændinge, og vi vil arbejde for, at SU-lån betales tilbage, også selvom man er rejst ud af Danmark igen.

Vi skal være stolte over, at mange unge kommer til Danmark for at tage en uddannelse. Men det ville være bedre, hvis de blev i Danmark og bidrog til det samfund, som har betalt deres uddannelse.

For det tredje må den fri bevægelighed ikke udnyttes til kriminalitet, tiggeri og utryghed.

Der er nok mange, som husker situationen frem mod sommeren for to år siden. Nærmest fra den ene dag til den anden var der mange udenlandske tiggere på gaderne. Især i København opstod der flere lejre med udenlandske hjemløse.

Det var et trist syn. Men Østeuropas sociale problemer hverken kan eller skal løses i Danmark. De skal løses i hjemlandene. Det var en uholdbar situation for bl.a. københavnerne. Derfor strammede vi loven, indførte forbud mod utryghedsskabende lejre og gav politiet nye redskaber til at gribe ind. Det har virket. Problemer kan løses.

For det fjerde skal der være bedre mulighed for at sende kriminelle udlændinge fra andre EU-lande ud af Danmark. Det er for eksempel ikke let at forklare til voldsofre, at Danmark ikke kan sende en kriminel EU-borger hjem til afsoning i sit eget land – i Europa – på grund af menneskerettighederne. Når respekten for menneskerettighederne i virkeligheden er et grundlæggende krav for at deltage i det europæiske samarbejde.

Derfor har vi skærpet udvisningsreglerne. Og regeringen har sørget for, at det igen er muligt at sende kriminelle udlændinge tilbage til Rumænien.

Og netop derfor må vi også holde fast i, at fælles regler skal hvile på sund fornuft og håndhæves ens i alle lande. Samarbejdet i Europa skal fungere efter hensigten: At skabe en bedre fremtid for os alle sammen.

Det er den vision, danskerne bakker op om. Det er den vision, vores velstand hviler på. Hvis der kommer sprækker i opbakningen, risikerer vi velstanden. Derfor præsenterer regeringen fredag 63 tiltag, der skal sikre tryghed, rimelighed og ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.