Flere lærere
275 millioner kroner ekstra til folkeskolen
Børne- og Undervisningsministeriet
Regeringen har indgået en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om fordeling af 275 millioner kroner ekstra til folkeskolen i 2020.
For at pengene hurtigt kan komme ud og gøre gavn i folkeskolen, bliver kommunerne tildelt dem direkte og uden en forudgående ansøgning. Pengene bliver fordelt efter elevtal i folkeskolen, og tilskuddet skal komme oven i kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet for 2020.
De 275 millioner stiger til 807 millioner kroner i 2023.
”Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til at sikre flere lærere i folkeskolen, og at folkeskolen får de nødvendige rammer og ressourcer. Folkeskolens betydning for samfundet kan ikke overvurderes, og derfor er jeg glad for, at regeringen og regeringens støttepartier har taget ansvar for at gå sammen om at investere i flere lærere til folkeskolen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
pdf (662 Kb)