Nye tiltag mod COVID-19 i hele landet

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.

Coronaen har igen fået greb om vores samfund. Vi står i en alvorlig situation, og derfor vil vi i dag komme med nye nationale tiltag.
Før jeg går i detaljer med dem, så vil jeg sætte lidt ord på den aktuelle situation.

Danmark er blandt de lande, der er kommet godt igennem foråret. Det gælder i forhold til det sundhedsmæssige, og det gælder i forhold til samfundsøkonomien.
Vi er blandt de lande, der tester allermest per indbygger – mere end 3.000.000 test er der nu gennemført. Vi har opsporinger af de smittede. Det er helt afgørende for at bryde smittekæderne. Og vi har nu også mulighed for at tilbyde, at man kan isolere sig i samfundet, hvis ikke man har mulighed for at gøre det derhjemme.

Men vi er godt på vej ind i et efterår og en vinter og dermed også i en ny fase i kampen mod corona.

Når vi sætter ind nu med flere tiltag, så er det for at få smitten ned. Vi er ikke det samme sted, som vi var 11. marts, det er vigtigt for mig at understrege. Men dét, vi gør nu, det handler om at undgå, at vi kommer derhen, så vi undgår en reel nedlukning af store dele af vores samfund.
Vi har igennem de seneste uger set, at smitten den stiger. Det har ikke været en eksplosiv stigning fra dag til dag, som vi så tilbage i marts måned, men smitten den har for godt fat nu i den danske samfund.

Fra 609 smittede i uge 35, da vi var i slutningen af august til 1.302 nye smittede i uge 36 – og til 2.236 smittede i sidste uge, altså i uge 37. Bare fra i går til i dag på et døgn er der fundet 454 nye smittede.
Kontakttallet, det er nu 1, 5, og det vil sige, at 10 smittede smitter 15.

Vi ser en tilsvarende udvikling i en række andre europæiske lande. Mange er hårdt ramt, og der er også nogen af dem, der er endnu hårdere ramt end Danmark er.

At smitten, den ville blusse op her til efteråret, det er vi sådan set ikke overrasket over. Det var på mange måder forventeligt. Men det er samtidig sundhedsmyndighedernes vurdering, at vi allerede så tidligt i efteråret ser så mange smittede betyder, at vi er på et niveau, der er for højt.
Samtidig, så kan vi se nu, at smitten den spreder sig i hele landet, i flere aldersgrupper og i flere grupper af befolkningen. Vi ser desværre flere smittede blandt vores sundhedspersonale ude på sygehusene og hos de mest sårbare, blandt andet. på plejehjemmene, det er selvsagt alvorligt.
Antallet af indlæggelser er også steget – 58 personer er nu indlagt med corona.

Jeg hører stadigvæk mange, der siger, at corona ikke er farlig for dem selv, at virussen den kun rammer hårdt, hvis man er ældre, eller hvis man er sårbar. Men sådan er det faktisk ikke. Vi bliver hele tiden klogere på den her sygdom. Og meget tyder på, at en del, også unge og yngre, kan få senfølger af COVID-19, som for nogens vedkommende kan vise sig at være rigtig alvorlige. Åndenød, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, smerter i muskler og led, nedsat smagssans, nedsat lugtesans og andre gener. Det kan ramme i alle aldersgrupper. Og vi ved endnu ikke noget om, hvor lang tid man skal leve med de senfølger.
Og så er det altså stadigvæk sådan, og jeg kan næsten ikke sige det her indtrængende nok, at et ungt menneske kan smitte videre – give coronaen til en ældre eller et andet sårbart menneske, som i værste fald kan dø af virussen. Det er den alvor, vi stadigvæk står med, og derfor bliver vi nødt til igen at passe bedre på hinanden i det her land.

Så vidt noget om situationen. Og nu til den indsats, der sættes i gang.

Tirsdags for få dage siden, der blev der udmeldt en række nye tiltag, som gælder i udvalgte kommuner i hovedstadsregionen – ikke mindst rettet mod nattelivet og restaurationsbranchen. Men fordi at smittespredningen nu er høj og til stede over hele Danmark, så breder vi den indsats ud, så den gælder i hele landet, og derudover indfører vi nu nye tiltag.

De tiltag, vi kommer til at gennemgå nu gælder foreløbig til og med den 4. oktober. Jeg vil nævne nogle af de vigtigste.
Med virkning fra i morgen klokken 12, der bliver forsamlingsforbuddet over hele landet sænket til 50 personer. Der er undtagelser for arrangementer, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned, hvor man kan efterleve alle restriktioner, der er reglen stadigvæk 500 personer. Det gælder for eksempel i idrætten, kulturen og konferencer.

Indsatsen i nattelivet vil gælde i hele landet. Og det betyder, at landets caféer, restauranter og barer skal lukke for gæster klokken 22, det gælder også fra i morgen. Og at gæster og ansatte skal bære mundbind, med mindre de sidder ned.
For alle andre arbejdspladser – både private og offentlige – der opfordrer vi til nu, at ansatte arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt. Og vi opfordrer til, at man skærper opmærksomheden på, at man ikke går på arbejde, hvis man har symptomer.
I forhold til den offentlige transport, så opfordrer vi til, at man rejser uden for myldretiden til, at man går eller tager cyklen dér, hvor det kan lade sig gøre, og hvor det er muligt.
For sundheds- og ældreplejen, der vil det gælde, at der nu indføres skærpede retningslinjer til brug af mundbind eller visir, for eksempel på sygehus og plejehjem, og hvis man skal til egen læge.
Derudover kommer vi med anbefalinger til vores alle sammens sociale liv. Meget af det er velkendt – vi skal undgå håndtryk, kindkys og kram, vi skal holde afstand, og vi skal begrænse den fysiske kontakt. Det har været gældende hele tiden.

Vi bliver nødt til, som situationen er nu, at lægge anbefalinger oven på det, og det kommer til at gælde os alle sammen: at alle forsøger at begrænse social omgang med andre mennesker. Både når det gælder i forhold til, hvor mange vi samles, hvor længe vi er sammen, og hvor mange forskellige personer, man samles med.

Der kommer ikke fra myndighederne en anbefaling til et bestemt antal personer, og det kommer til at rejse masser af spørgsmål i alle familier og hos alle. Hvor mange kammerater må børnene have med hjem efter skole, hvor mange venner bør man invitere til en middag. Der er masser af svære valg, og vi kommer ikke til at kunne lave fuldstændig håndfaste retningslinjer.
Derfor er der et godt råd til os alle sammen – nemlig, at vi alle sammen bruger vores sunde fornuft. Den grundlæggende anbefaling, den er klar: Det handler nu om at begrænse social omgang med andre mennesker.
Jeg tror egentlig de fleste af os har været glade for her hen over sommeren, at tingene er blevet mere normale igen. Vi har set flere mennesker. Men vi står stadigvæk midt i en global pandemi, og nu bliver vi nødt til igen at se færre mennesker. Det er nu, at smitten, den skal bringes ned.

Alle de regler og alle de anbefalinger, vi kommer med i dag – fra natteliv til arbejdsliv, til sociale relationer, de har ét sigte, at vi skal ses færre og i mindre grupper for at få brudt smittekæderne – nøjagtigt, som vi skulle gøre det i foråret.

De tiltag, vi fremlægger her i dag ved vi godt igen kommer til at få konsekvenser for alle danskere. De kommer til at få konsekvenser for jer, der arbejder i sundhedssektoren og skal beskytte jer selv endnu mere, når I går på arbejde til jer, der allerede arbejder hjemme eller nu skal gøre det, hvis I har muligheden derfor – og savner fællesskabet med kollegerne.

Og det har selvfølgelig store konsekvenser for mange erhvervsdrivende, som i forvejen, ved vi godt, er pressede. Restauranter, der bliver nødt til at lukke tidligere, og ansatte og ejere i nattelivet, der havde håbet på, at man kunne fuldstændig i gang igen.
Det kommer til at give frustrationer. Jeg forstår dem alle sammen fuldstændig.
Men jeg vil også gerne appellere til, at alle prøver at huske på, at dét, vi gør nu, gør vi også af hensyn til samfundsøkonomien, fordi med de tiltag, vi indfører nu, så vil langt de fleste danskere kunne opretholde en ret normal hverdag. Skolerne er stadig åbne, uddannelsessituationerne ligeså. Arbejdspladserne fungerer. Man kan stadigvæk gå på restaurant og på café. Man kan stadig gå til fritidsaktiviteter. Men det er nogen steder med nogen begrænsninger. Eller sagt på en anden måde: Vi forsøger hele tiden at finde en balance, så så meget som overhovedet muligt af samfundslivet fortsætter, samtidig med, at vi får bragt smitten ned.

Hvis ikke, vi gør noget, så er vi nu i en stor risiko for, at smitten den løber løbsk, og det vil have langt, langt større, også økonomiske konsekvenser, for samfundet, for dansk erhvervsliv, for danske lønmodtagere og virksomheder – end dét, vi lægger op til her.
Jeg vil også gerne sige, at vi allerede nu diskuterer med Folketingets partier, hvordan vi kan kompensere virksomheder, som bliver ramt af nye begrænsninger i forhold til deres åbningstid.

Vi er med andre ord fortsat i gang med den svære, svære dans med coronaen. Lykkes vi i løbet af de næste uger, så er vores håb og selvfølgelig, at vi lokalt, regionalt, muligvis også nationalt kan løsne nogle af tiltagene igen. Og derfor er vores melding, at de her tiltag gælder frem til og med den 4. oktober.

Men jeg bliver også nødt til at sige nu, vi står på kanten til et efterår, at vi bliver nødt til at indstille os på at skulle leve med nogen begrænsninger. Større forsamlinger, store forsamlinger, og hvor mange vi hver især ser i vores private liv. Det er et nyt vilkår. Beskeden fra sundhedsmyndighederne er klar. Virus den trives, og den spreder sig, når mange mennesker er samlet, og det kan vi ikke ændre på.

Den danske strategi er den samme: Det er test. Det er opsporing. Det er isolation. Det er lokale regionale indsatser. Nogle steder nedlukninger af nogen aktiviteter. Vi har set det virke, endda effektivt – først i Hjørring, så i Ringsted, Århus og i Odense. Kæmpe, kæmpe stor ros til den lokale indsats. Vi har hele tiden sagt, at det i perioder også kan være nødvendigt at lægge en national indsats ind over eller oven på det lokale – først mundbind i den kollektive trafik, og nu dét, der anmeldes i dag. Og jeg vil måske bare lige en særlig hilsen til jer, der ude lokalt faktisk er lykkedes med at slå det ned lokalt og regionalt. Vi ved godt, at det så kan virke lidt hårdt, at nu kommer der nationale restriktioner, når I faktisk har klaret opgaven. Det er forståeligt, men vi er igen i en ny situation, som vi bliver nødt til at reagere på.

Bare afslutningsvis må jeg sige, at indtil vi har en vaccine eller en meget, meget effektiv behandling, så er supervåbnene stadigvæk dét vi gør hver især og i fællesskab, og derfor bliver vi nødt til stadigvæk i Danmark at stå sammen ved at holde afstand og alle sammen udvise det nødvendige samfundssind. Det er op til mig, det er op til dig, det er op til os.

Og med de ord endnu engang velkommen til – og så giver jeg i første omgang ordet videre til Sundheds- og ældreministeren.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Jeg vil gerne give en status på situationen i vores sundhedsvæsen. De sidste 24 timer har vi 11 personer, som er blevet nyindlagt med coronavirus. Vi er oppe på 58 i alt indlagte. Det er, når man ser i forhold til tallet for halvanden uge siden, er vi oppe på, tæt på en fordobling af antal indlagte.
Vi kan også se, at der er ikke nogen aldersgrupper, der går fri her. Det er alle aldersgrupper. Det er også unge mennesker. De sidste to uger, så har 14 % af de nyindlagte været under 30 år. Og hvad er man indlagt med – ja, det er jo altså COVID-patienter. Det er typisk vejtrækningsproblemer, altså typisk i form af svær lungebetændelse. Vi har i øjeblikket tre i intensiv behandling. Og det er vores medicinske afdelinger, hvor man behandler coronapatienter. Det er de klar til at håndtere med de nuværende indlæggelsestryk, og de er også klar til at håndtere en mulig kommende stigning.

Altså beredskabet, det står klar med COVID-sengepladser i hele landet med et kompetent personale og selvfølgelig med de nødvendige respiratorer. Samtidig, er det jo høj helt afgørende, at vi alle gør, hvad vi kan, for at beskytte vores sundhedsvæsen og vores ældrepleje mod smitte ind på afdelingerne. Vi kan se, at der desværre har været eksempler på dét, hvor smitten breder sig både til medarbejdere og dernæst,  og selvfølgelig også en risiko for at brede sig til patienter.
Et konkret eksempel er fra Nordjylland, en byfest i Dronninglund, hvor vi kunne se, at desværre var der for mange mennesker, der var samlet på for for for lidt plads. Og det har udviklet sig til én af de superspredningsbegivenheder, som vi har set i Danmark på det seneste. Og vi kan nu se, at den konkrete begivenhed har spredt smittekæder på tværs af Nordjylland, og også ind på hospitalernes akutafdelinger, og også ind på plejehjem.
Og det kan vi konstatere, at den her smitte, den breder sig, den kommer tættere på vores sårbare borgere og tættere på vores nøglemedarbejdere i sundhedsvæsenet, og det er præcist dét, vi skal undgå.

Når man hæver blikket over, ud over Europa, kan man se, at virus igen har stået et stærkt fodfæste i Europa. Nogle lande har vi en stærkt bekymrende udvikling. Spanien og Frankrig, der har vi en stærk stigning af af smitten. Og selvom situationen i Danmark også er alvorlig, så står vi et bedre sted, end vi gjorde i foråret. Vi har systemet bygget op med test, opsporing, isolation. Og vi kan overvåge smitten meget mere minutiøst og dermed også sætte hurtigere ind – præcis, som det er dét, vi gør i dag.

Vi har gode medarbejdere, som arbejder hele landet over i døgndrift med at holde epidemien under kontrol. Og vi skylder dem alle sammen en kæmpestor tak. Samtidig er det også vores regeringens og myndighedernes opgave at sikre, at alle kommunikerer helt klart og helt umisforståeligt for alle danskere. Jeg skal være ærlig at sige på alles vegne, at der er plads til forbedring, og at vi lærer af de ting undervejs.

Til slut her. Vi har de værktøjer, der skal til. Og vi tøver ikke med at tage dem i brug. Men de kan ikke stå alene, alt står og falder med, at vi alle sammen hjælper til med at bryde smittekæderne. Med at holde afstand og med at vise samfundssind.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det, så giver jeg ordet videre til sundhedsstyrelsen.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.

For en fagperson som mig, så er COVID-19 en utrolig fascinerende sygdom. Det er samtidig også en utrolig forskrækkende sygdom. Og vi bliver hele tiden klogere på den. Den er fascinerende, fordi den har så mange ansigter. Fra en meget, meget stor andel af dem, der er smittet, som faktisk ikke har symptomer, og derfor kan bære smitten rundt og smitte videre. Det er samtidig også forskrækkende, fordi det driver epidemien. Men også fascinerende og forskrækkende, fordi den har det kæmpestore spektrum af sygdomme, som vi nu har set. Altså fra, at man kan blive alvorligt syg og ende i respirator på et sygehus og dø, selvom vi kæmper for livet inde på sygehuset. Men også alt indimellem, også dét, at selv patienter og yngre patienter, som har haft lette symptomer i den akutte fase, så viser det sig faktisk at have varige gener. Det er noget af dét, vi er opmærksomme på, og det er noget af dét, som vi løbende også fra den sundhedsfaglige side sætter ind på og blive bedre til.

Men det viser også, at sygdommen skal tages alvorligt, og nu popper epidemien igen op i Danmark, det sker så her på overgangen mellem sensommer og tidlig efterår, at vi nu ser et nyt højt niveau af smitte i vores samfund. Det er nok lidt tidligere, end vi ville have forventet, og det er også bekymrende, idet at vi nu ser smitten så udbredt i vores samfund, både geografisk og på forskellige befolkningsgrupper, således at der nu er et flertal af kommunerne i Danmark, som nu er over den opmærksomhedsgrænse på 20 per 100.000, som vi tidligere har brugt i forhold til lokale indsatser. Også bekymrende ved, at vi ser det meget bredt i mange forskellige befolkningsgrupper, også på tværs af landet.

Vi har haft held med her over sommeren at håndtere lokale udbrud og smittekæder ved vores strategi omkring tidlig kontaktopsporing, testning og lokale indsatser. Det vil stadigvæk være en hjørnesten i vores indsats fremadrettet, at vi opsporer og tester, sætter ind lokalt i forhold til smittekæder og situationer.
Men fordi vi nu ser smitten så udbredt i mange forskellige befolkningsgrupper og i forskellige samfundssituationer, så giver det nu mening, fagligt set, at vi lægger et nyt niveau af landsdækkende smitteforebyggelse ind samtidig med, at vi stadigvæk har fokus på de lokale indsatser. Og vi lægger så det her niveau ind, som en midlertidig foranstaltning, så vi kan vurdere effekten og løbende se, om det skal justeres op eller ned – både nationalt og lokalt.

Noget af dét, som vi ved kan drive en epidemi, og som vi skal have fokus på, det er dét, vi kalder superspredningsbegivenheder, at man under nogle bestemte omstændigheder får smittet rigtig mange mennesker på én gang. Og det er veldokumenteret og velbeskrevet i den videnskabelige evidens, vi kigger i, men det er også veldokumenteret både fra Danmark og fra udlandet. Og vi har set det løbende med mange forskellige situationer, også på det seneste i Danmark med private arrangementer, kulturelle begivenheder og så videre og så videre og så videre og så videre Og det er noget af dét, som derfor er den faglige begrundelse for de nye tiltag, som bliver meldt ud her. Fordi groft sagt, så handler det om antal af, hvor mange er man sammen. Det handler om varigheden, at man er sammen. Det handler om omstændighederne – altså er man indendørs med høj musik og råber og synger, eller er man udendørs med afstand – alt sådan noget af dét, som kan nedbringe smitterisikoen, og dét ved vi, det er veldokumenteret. Og så selvfølgelig også, hvem er sammen – er det nogen, der er i særlig risiko for at blive særlig syge, hvis det er.
Og derfor vil mange af de her tiltag, som nu kommer i en overgangsperiode, være fagligt begrundet i forhold til forsamlingsstørrelsen. Vi ved, at 50 er nok et rigtig godt tal, hvis vi vil kontrollere de her superspredningsbegivenheder i forhold til også at kigge særligt på café-, restaurant- og natteliv og så videre. Også kigge på private arrangementer, og der er en del af de ting, som vi udmelder her, som mange ude i det danske samfund vil gøre ondt på vores sociale omgang og vores fejringer og vores fester og sådan noget. Men vi er bare også nødt til at reagere på dét, vi ser, og det vi ser ske.

Så det var dét, jeg ville sige som indledning.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det Søren. Så går vi til Seruminstituttet.
Værsgo Kåre.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Ja tak.

Hvis jeg skal sætte et par ord på den yderligere ord på den udvikling, vi har set, så er der, så er der et par ting, vi skal hæfte os ved. Og det ene, det er denne her geografiske spredning, som vi har set. Så fra at være nogle lokale udbrud, der kunne kontrolleres med en god indsats fra kommuner og andre aktører, så ser vi nu en en spredning. Og hvis det er, man laver en epidemikurve, hvor man kigger på smitteudviklingen i de 18 indsatskommuner, altså dem der var med i den første pakke og så resten af Danmark, så ser vi faktisk nu en nogenlunde parallel udvikling. Så den stigning, vi så i 18 kommuner, der var i særlig fokus, ser vi nu også i rigtig mange kommuner. Det er ikke alle kommuner, der er lige meget med i den her udvikling. Der vil altid være en variation fra den ene kommune til den anden. Men der er ingen kommuner, der er uden for risiko, og det skyldes i høj grad, at Danmark er et lille land med, hvor vi bor tæt på hinanden, og hvor der er rigtig meget kontakt fra den ene kommune til den anden. Så det var lidt om den geografiske spredning.

Så det andet, det er det høje niveau, vi er havnet på nu. På landsplan, så har vi en forekomst, en incidens på cirka 40 tilfælde per 100.000, og det er altså markant højere, end hvad vi har set tidligere, og det vil være et kritisk udgangspunkt for en videre udvikling. Så hvad er målet med det, som vi gør nu. Ja, målet det er først og fremmest at sikre, at epidemien fortsat er i kontrol. Så vi står ikke og vurderer, at epidemien er kommet ud af kontrol, men vi skal sikre os med dét, der bliver lagt oven på nu, at epidemien fortsat er i kontrol, og at vi også er rustet til at gå en mørkere og vådere tid i møde, hvor vi rykker tættere sammen.
Så skal vi naturligvis også sikre, at sundhedsvæsenet kan følge med i den belastning, der kommer. Vi ser smitte blandt sundhedspersonale. Vi ser smitte i plejehjem. Vi ser stigende antal indlagte, så det viser, at virus også har potentiale stadigvæk for at give alvorlig sygdom, og det er vigtigt, at sundhedsvæsenet kan håndtere det.

Og så den tredje ting, der er vigtig i strategien, det er at undgå de her superspredningsbegivenheder, som vi ved fra tidligere erfaringer kan være med til at udfordre kontrollen rigtig meget, hvis det er, man har en stor forsamling, hvor der sker en stor smitte blandt. Og det er også derfor, det er vigtigt fortsat at sikre, at de store forsamlinger, de de undgås. Og at vi primært ses blandt dem, som vi har allermest kontakt med i forvejen – ses i færre og mindre grupper.

Så det var lidt fra mig omkring formålet med det her. Det er ikke en enkelt parameter, vi styrer epidemien efter. Det er et samlet billede, og der er det så vores fælles vurdering, at der bliver vi nødt til at lægge de her ting oven på for at sikre, at vi fortsat har epidemien i kontrol.

Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det Kåre.

Og vi slutter ved rigspolitichefen.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja tak.

For politiets vedkommen, der kan jeg sige, at vi er endnu igen gået op på det øverste trin i vores coronaberedsskab. Det gør vi for at være på forkant, og ikke på bagkant med udviklingen.
At vi nu går op på det øverste operationstrin, det betyder dels, at vores nationale og operative stab – den, som er blevet landskendt under forkortelsen NOST, den er igen i fuld drift, og det betyder også, at de enkelte politikredse nu igen allokerer øremærkede ekstra ressourcer til den her opgave.

Vi har jo været i sving med opgaven i politiet siden tilbage i marts, men vi har selvfølgelig også kunne drosle op og ned i takt med smittetrykket. Og det gør vi så igen nu i opadgående retning. Det er selvfølgelig vigtigt for mig at sige, at det gør vi jo ikke i politiet for at genere hverken befolkningen eller restauratørerne eller andre erhvervsdrivende. Men vi gør det omvendt også for at slå ned på piratfester og andre former for organiseret uansvarlighed. Det kommer vi til at have et godt øje til.
Og alt det her selvfølgelig, som det er blevet sagt, for at sikre, at vi i fællesskab kan forsøge at vende denne her smitteudvikling, vi ser lige nu, før efteråret, snotnæserne og forkølelserne for alvor sætter ind på alle de almindelige sygdomme.
Så politiet vil være derude og vil bakke den her indsats op, og vi vil selvfølgelig også rådgive de erhvervsdrivende, som har brug til hjælp til at forstå reglerne.

Tak for det.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var dét, vi havde behov for at sige, og jeg kan se, der er mange markeringer allerede.

Vi starter ved TV2, så går vi videre over til DR.

TV2: Caféer, restauranter, barer og natteliv, superligaklubber for den sags skyld. En masse brancher har jo levet med og indrettet sig efter nogen retningslinjer, som de har forsøgt at overholde efter bedste evne det sidste stykke tid.
Nu tvinger I dem så til blandt andet. nattelivet – at lukke klokken 22.00. Har I nogen som helst dokumentation for, at der er foregået smittespredning med de retningslinjer, de har forsøgt at overholde i de her brancher, før, siden det nu er nødvendigt på en eller anden måde at konkludere, at det ikke har virket nok i den situation, vi står i nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil sige helt generelt, så emmer spørgsmålet måske en lille smule af, at vi gør det her, fordi vi vil straffe nogen. Det er altså ikke dét, det handler om. Det handler om håndtering af en global pandemi. Og derfor bliver vi nødt til at gøre en særlig indsats i forhold til nattelivet. Vi er fuldt ud opmærksomme på, hvor svært det er for nogen af de erhvervsdrivende, og det er vores klare overbevisning, at hvis ikke vi reagerer i tide, så risikerer vi, at det kommer til at have endnu større konsekvenser også for de berørte erhverv.

Hvad angår risikoen for smitte i nattelivet, så giver jeg lige i første omgang ordet til Søren.

Direktør i Sundhedsstyrelsen: Der er ingen tvivl om, at hvis man rykker indendørs på barer, caféer og restauranter – selskabet trækker ud, selskabet begynder at blande sig. Der er alkohol i blodet måske, så er der ingen tvivl om, at de situationer, som vi ved giver smitte, øges.
Der er heller ingen tvivl om, at når vi har, som vi lige har redegjort for her, et generelt øget smittetal i Danmark, så øger det også risikoen. Og det er absolut veldokumenteret i de her situationer, som er dem vi nu reducerer ned til en forsamlingsstørrelse på 50 ved at håndhæve endnu skarpere på afstandskravet på en meter ved at putte mundbind ind i forhold til, at man står op ved barer og på caféer og ved at slutte lukketiden lidt tidligere. Der er ingen tvivl om, at det sundhedsfagligt veldokumenteret ved de her tiltag.
Vi behøver ikke nødvendigvis at komme med beviserne på, at det er gået galt i Danmark i en situation over sommeren med lavt smittetryk, for at vi kan begrunde, at det sundhedsfagligt er rigtigt at gøre.
Så udover, at vi selvfølgelig kigger på, hvad vi ser af smittehændelser og superspredningsbegivenheder i Danmark, så kigger vi også på udenlandske erfaringer. Vi kigger også på den videnskabelige dokumentation.

TV2: Et spørgsmål mere til dig Mette Frederiksen. Jeg tror, der er rigtig mange danskere, der gerne vil rette sig efter de retningslinjer, som bliver udstukket. Nogen gange kan man være rigtig meget i tvivl om, hvad det egentlig er for nogen retningslinjer.
Senest i denne her uge havde vi et eksempel, hvor Kåre Mølbak først snakkede om, man skulle finde en social boble på 5-10 personer, så kunne vi bagefter forstå, det var vist ikke rigtigt tilfældet alligevel. Den flagrer lidt i luften. Jeg forstår i hvert fald ikke, om der er en sådan anbefaling, eller der ikke er.
Kan du forstå, at det kan være svært for danskere, som gerne vil være med til at bekæmpe denne her sygdom – simpelthen at forstå, hvad det er, I anbefaler?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan godt forstå uklarheden. Og jeg synes, der har været noget uklar kommunikation. Det sagde sundhedsministeren også. Og det skal vi selvfølgelig sørge for ikke kommer til at gentage sig. Og derfor er anbefalingen i dag fuldstændig klar: Man skal se færre mennesker. Man skal se sine sociale aktiviteter og sine sociale arrangementer igennem og begrænse det mest muligt. Vi kommer ikke til at sætte et præcist antal på.
Vi har heller ikke lyst til at håndhæve et præcist antal inde ved middagsbordene.
Vi appellerer i dag til, at vi alle sammen, og vi ved godt, det er træls det her, men at vi bruger vores sunde fornuft. Vi bliver nødt til at bryde smittekæderne. Derfor skal man se færre mennesker i sit sociale liv. Og grunden til vi lægger vægten dér, det er jo for at holde samfundet i gang for ikke at skulle,  altså, jeg kan jo sige det på en anden måde: Vi vil hellere lukke de unges fester ned end at lukke deres uddannelsesinstitutioner ned. Og vi vil hellere se færre middagsselskaber, end vi vil begynde at lukke virksomheder eller anden form for samfundsaktivitet ned.
Så bare for at gøre det klart, også oven på de seneste dages diskussion. Vi taler ikke om bobler, og vi taler ikke om antal.  vi taler om, at man skal se så få mennesker som muligt, i hvert fald i den kommende tid.

Statsminister Mette Frederiksen: DR.

DR: I forlængelse af det – nu er vi så enige om, der har været en util-, en dårlig informering om dét med boblerne. Det er så dét.
Kan I forstå, hvis der generelt, hvis folk generelt har svært ved at følge med?
Altså, så var det klokken 22, så var det klokken 24, så var det klokken 02 – nu er vi tilbage til klokken 22. Og kan man ikke frygte, Mette Frederiksen, at man svækker troværdigheden ved det her, fordi vi et land, der åbenbart skruer meget op og ned. Hvor andre lande vælger måske en mere stringent kurs og følger den igennem længere tid.

Statsminister Mette Frederiksen: Det sidste er jeg faktisk ikke enig i. Jeg er jo i tæt kontakt med...

DR: Spørgsmål?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, men der er noget i præmissen, som ikke helt holder. Altså, jeg er jo i tæt kontakt også med mange af mine mange politiske kolleger, og vi ser samme situation i en række lande, at der var nedlukninger af forskellig karakter i foråret. Mange kunne komme igennem en sommer, hvor der kunne løsnes mere op. Og så ser vi nu stigende smittetal i rigtig, rigtig mange lande, også sådan sammenligne lande, hvor man så lukker ned på forskellig vis. Som som, og lad mig bare være ærlig og sige, der kommer flere op- og nedture i håndteringen af COVID-19, er min bedste overbevisning. Det er også derfor, jeg siger i dag, at vi håber jo med dét, vi gør nu, at vi kan være i en situation ind i oktober, hvor der så kan løsnes lidt op igen. Men så kan vi stå i en ny situation, hvor, af forskellige årsager, smitten begynder at brede sig for meget, og vi bliver nødt til at slå ned.
Det her er dansen, vi er i gang med. Og vi har hele tiden sagt, både fra myndighedernes side og fra politisk side, at vi måtte forvente ind i et efterår, at der ville komme mere smitte. Dét, der så er myndighedernes vurdering, det er, at den kommer for tidligt og for hurtigt. Og hvis vi går ind i efteråret, inden alle de almindelige efterårssygdomme for alvor indtræffer, på et så højt niveau som i dag, så risikerer vi, at smitten kommer ud af kontrol.
Så egentlig bare for at sige: Vi skal vende os til det. Vi kommer ikke til at at at gøre det her på en statisk størrelse. Vi navigerer efter dét dét sygdomsbillede, der er. Det er klart, alle former for uklarhed fra vores side, når vi bliver gjort opmærksomme på det, så vil vi selv gå op imod det og få det, få det, få det klarlagt. Og derfor vil jeg gen-, gerne gentage i forhold til den diskussion, der har været over de senere dage: Det gælder for os alle sammen nu i en periode, at vi skal begrænse sociale aktiviteter og kontakter mest muligt for at få brudt smittekæderne.

DR: Og så har jeg et spørgsmål til dig Søren Brostrøm.
Du har fra starten i det her forløb fra marts ikke været den store fortaler altid for mundbind. Nu er det så indført i restaurant- cafébranchen. Jeg ved, der har været diskussion og måske også kontakter til erhvervslivet om at gøre det i detailhandlen. Hvorfor gør man ikke det, som man ser i andre lande?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Men det ligger bestemt også i vores værktøjskasse. Lige præcis på mundbind, som jeg også har redegjort for, så er det jo et af de punkter, hvor vi faktisk er blevet klogere og derfor har skiftet position. Og derfor vil man også kunne have hørt mig sige noget andet i foråret, end vi siger nu. Og det er, fordi vi jo så er netop er lydhøre og kigger på dokumentationen og kigger på udenlandske erfaringer, herunder i forhold til mundbind.
Og nu har vi jo fået vores egne erfaringer med brug af mundbind, og jeg synes, det er gode erfaringer, vi har, som nogle af vores nabolande begynder at kigge på, hvordan vi har taget det ind, hvordan vi har fået det brugt og sådan noget.
Men vi skal jo hele tiden kigge på proportionerne i, hvad vi kommer med af tiltag, og det er dét, der er i forhold til, vi kommer jo, hvis vi for eksempel sagde, man skulle have mundbind på alle steder i detailhandlen, så ville vi genere nogen mennesker med det, men det gør vi jo også i den kollektive trafik i dag. Og der skal vi ligesom være sikre på, vi får effekten.
Dét, der ligger i den pakke, som blev udmeldt her i dag, det er, at vi ligesom starter med nogle andre tiltag i forhold til detailhandlen – lidt forstærket opsyn, vi skal lidt tilbage til nogle af de ting, som vi var gode til i foråret med at se, hvor mange der gik ind i butikken, og spritter vi og så videre. Og det samme gælder for barer, caféer og restauranter med lige at holde den meters afstand, når vi sidder ned. Og så vurderer vi effekterne. Hvis det er sådan, at vi ser nogen yderligere udvikling i epidemien i det stigende smittetryk, det håber jeg ikke sker, men hvis det gør, så kan sådan noget som mundbind i andre situationer helt klart være noget, der giver mening at tage ind.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, vi går herover, bagover.

[Spørger]I har jo sagt løbende, at dét, der er gældende her henover sommeren og ind i efteråret, det er første omgang sådan lokale og regionale nedlukninger. Det var også dét, du var inde på Søren Brostrøm.
Nu ser vi jo så i virkeligheden en eller anden form for landsdækkende nedlukning.
Hvad er gået galt?

Statsminister Mette Frederiksen: Der er ikke tale om en national nedlukning. Og jeg synes, det er vigtigt at understrege, at der bliver nogle restriktioner, især på de store forsamlinger, på natteliv og på vores sociale liv. Men skolerne, dagtilbuddene, uddannelsesinstitutionerne, arbejdspladserne, virksomhederne over en bred kam, kører videre. Og det er dét, der er vores mål, det er at gøre alt dét, der er nødvendigt at gøre for at få smitten ned, men at holde så meget af samfundsaktiviteten i gang som overhovedet muligt.

Vi har fra starten sagt, da vi så at sige kom ud af det værste i foråret og kunne begynde at åbne op igen, at vi ville basere den danske strategi på test, opsporing og isolation. Det er et element. Så er det hygiejne, sprit, som et andet element. Og så er lokale, regionale enten nedlukninger eller restriktioner kombineret eventuelt med nationale indsatser. Der har været en større national indsats tidligere igangsat, nemlig mundbind i kollektiv trafik. Nu ser vi så en national indsat ikke mindst i forhold til til natteliv og og restaurationer. Og det kan der komme igen. Så vi følger den strategi, vi har lagt.

[Spørger] Hvis man kigger over på den anden side af sundet til Sverige, så kan man se, at de har haft et forsamlingsforbud, jeg tror, det har været 50 næsten hele tiden. Nu skruer I op til 100? Viser det her i virkeligheden ikke, at de har en mere, fundet en mere bæredygtig model, som I i virkeligheden skulle have fulgt på samme vis, som de har, lige fra starten?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg har det på samme måde med sammenligninger med andre lande, inklusiv nabolande, som jeg har haft det hele tiden. Det er ikke en konkurrencesituation, og vi kommer ikke til at gå ind i diskussioner om andre landes strategier.
Forsamlingsforbuddet nu bliver på 50 og ikke 100 personer, som du vist lige fik sagt.

Ja, Funding.

Funding: Lidt i forlængelse af dét Politiken spurgte ind til – altså, du redegjorde selv for, hvad strategien her på denne her side af sommerferien ligesom har været. Men på trods af det, så stiger tallene, og det virker også til, at det ikke er lineært, de stiger. Virker den strategi I har lagt?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså vores strategi i forhold til, at vi nu er et af de lande, der tester allermest, det mener vi, er en meget, meget vigtig del af årsagen til, at vi har et godt overblik over situationen. Men vi er i en situation nu, hvor smittetallet bevæger sig for hurtigt opad. Og det er der jo givet forskellige forklaringer på. Vi hører flere steder fra, at det er blandt andet festlige sammenkomster, for store sammenkomster. Og i starten, kan man sige, af det her, så vi jo en ret stor smitte blandt de unge, så der er i hvert fald, der er sket en smitte dér, som jo har en eller anden sammenhæng med, at man ikke har overholdt de regler og de restriktioner, der er, og derfor skal der strammes op.

Funding: Lidt i forlængelse af det i virkeligheden, det er måske til dig Søren Brostrøm.
Altså, de unge er jo, især i København, blevet udråbt som dem, der har været med til at sprede smitten i det københavnske miljø. Hvad er den rigtige tilgang til de unge? Nu står du ved siden af politiet – de har bødeblokken fremme. Er det vejen frem over for de unge?

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, jeg tror, at det er vigtigt, at på den ene side, så skal vi som sundhedsmyndighed beskrive objektivt, hvad vi ser. Vi har set i Danmark siden fra foråret til nu et skift i de aldersgrupper, der bærer smitten. Vi ser nu, at der er forholdsmæssigt flere unge, der er smittede, end deres andel af befolkningen. Der er nogen ting omkring ungdomskulturen, som vi tænker kan fremme smitten. Så derfor er vi selvfølgelig nødt til at gribe ind.
Så der er sådan den faglige del af det.
Det kan gøres på mange forskellige måder, og det er så noget af dét, vi prøver her med begrænsning af natteliv, begrænsning af for eksempel sociale arrangementer på uddannelsesinstitutioner, forsamlingsforbud og så videre. Men det er jo ikke kun målrettet de unge.
Og jeg tror også det er vigtigt, i hvert fald for mig personligt, at sige, at man skal også, det er ikke sigtet med det her at udskamme bestemte dele af befolkningen. Fordi hele den her epidemis historie, både i udland og også i Danmark, der er stort set ikke en befolkningsgruppe, der ikke er blevet berørt af denne her sygdom. Der er stort set ikke nogen befolkningsgruppe i Danmark, som ikke har båret smitten rundt til nogen andre. Husker, hvordan den kom ind fra udlandet med nogen. Den har bredt sig til nogle minoritetsgrupper. Den bredte sig til de ældre og nu de unge. Og der tror jeg, vi ligesom er nødt til at finde balancen i nogle tiltag, der giver mening for, at vi beskytter hele samfundet mod denne her epidemi. Men det er ikke kun de unge, der bærer smitten. Og mange af de her supersprederhændelser, som vi også har set herhjemme på det seneste, er også i andre aldersgrupper – 40-årige, der samles til en 40-årig fødselsdag og så videre og så videre og så videre. Så jeg tror, det er den bedste måde at sige det på.
Og det er jo klart, at vi er jo opmærksomme på, fordi vi er vant til fra Sundhedsstyrelsens side også at lave kampagner over for de unge, også uden for coronatider, og der skal man finde en balance mellem på den ene side adfærdshenvisning, løftet pegefinger, men også en anerkendelse af, hvordan unge har behov for at være sammen. Og det er så den balance, vi prøver at finde.

Statsminister Mette Frederiksen: Så fik vi i hvert fald slået fast, at de 40-årige ikke tæller med blandt de unge.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Undskyld.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi her til Ritzau.

Ritzau: I foråret talte vi om, at regeringen tog et udvidet forsigtighedsprincip, eller hvad det præcise navn var, og gik hårdere til værks, end myndighederne egentlig anbefalede.
Går regeringen stadigvæk hårdere til værks, end de anbefalinger der kommer fra myndighederne?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er stadigvæk sådan, at vi gør dét, vi mener er det rigtige på det rigtige tidspunkt. Og derfor en forstærket indsats herfra. Vi mener stadigvæk, at det var rigtigt at bruge den store hammer i foråret for at få smitten ned og få styr på situationen.
Vi har også sagt hele vejen igennem, og det vil jeg gerne gentage, at vi kan ikke holde et samfund lukket i hverken halve eller hele år. Det har aldrig været vores intention. Det ville ikke være det rigtige at gøre. Og konsekvensen af det vil jo overgå den pris, man kunne vinde ved at gøre det.
Så vi har stadigvæk et forsigtighedsprincip, forstået på den måde, at vi vægter menneskeliv meget, meget højt. Og at alt, hvad vi gør, jo stadigvæk har til sigte at holde smitten nede, sørge for at vi ikke får for mange ofre for denne her sygdom. At sundhedsvæsenet ikke må have lov til at kollapse, og at samfundsøkonomien kommer så så skånsomt igennem det her som overhovedet muligt.
Hvad angår anbefalingerne her, som offentliggjort i dag, der kan Søren jo lige får ordet i forhold til myndighedernes vurdering.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det er vores, vi støtter de ting, der bliver udmeldt her. Det er, kan man sige, også faglige anbefalinger, som vi selvfølgelig står på mål for.
Dét, jeg ville sige i forhold til foråret, jeg synes, vi har fundet også ud af, hvordan man arbejder sammen bedre, når man skal håndtere en epidemi, som trækker ud længe.
Og dét, vi jo har etableret her siden sommer, det er jo en indsatsgruppe, hvor både sundhedsmyndigheder og politi, men også ministerier på embedsmandsniveau mødes oftes, nogen gange daglig, og sidder og kigger på epidemien, kigger på de tiltag, der er lavet – både nationalt og lokalt. Vi arbejder tæt sammen med også de lokale myndigheder, kommunerne eksempelvis, i at se, hvad der skal til. Og så laver vi nogle pakker, som hænger sammen bredt på tværs af, hvad skal man sige, ministerier og styrelser og forskellige sektorer, som vi så kan lægge op til det politiske niveau.

Så man kan sige det på den måde: Epidemien har også gjort os bedre til at lave de her ting, så de hænger godt sammen.

Ritzau: Og det næste spørgsmål, det er måske til Thorkild Fogde og måske også lidt dig Bostrøm.
Altså større institutioner end Rigspolitiet har jo prøvet at få teenagere til at holde afstand og lade være med at drikke og gå til fest i flere tusinde år.
Altså, hvad er dét, I tror, I kan, når det kommer til at få unge mennesker til ”at holde snitterne” fra hinanden, drikke mindre og ikke danse tæt?

Rigspolitichef: Men det er heller ikke, fordi vi kan så meget mere end forældre og andre autoritetspersoner i al almindelighed. Men dét, vi kan, det er, at vi kan appellere til, at restaurationerne lukker på et tidspunkt, hvor man stadigvæk har fornuften i behold.
For dét, vi kan se, jeg blev også spurgt på et tidspunkt, hvorfor smitter corona mere efter klokken 22. Det gør den ikke, men vores evner og vilje til at overholde de regler, der forhindrer den i at smitte os – den falder kraftigt, jo længere vi kommer frem på aftenen.
Selvfølgelig ved vi også godt, at de unge skal jo selvfølgelig have en ventil. Der skal være noget. Nu er det her en indsats, der ruller frem til 4. oktober for ligesom at prøve at komme tilbage på normalniveauet, så må vi se derefter, hvad der skal ske. Men vi er da også godt klar over i politiet, at energi skal have luft.

Statsminister Mette Frederiksen: Qvortrup.

Henrik Qvortrup: Jeg vil også gerne vende blikket tilbage til foråret, fordi når vi var til pressemøder her i Statsministeriet i foråret og spurgte til, hvor farlig er denne her sygdom egentlig, så fik vi at vide, at det egentlig handlede nok så meget om det her at undgå en overbelastning af sundhedsvæsenet. Sundhedsministeren stod med den berømte røde og grønne kurve, som jeg tror, mange kan huske.

De seneste tal viser, at der er tre danskere indlagt på intensivafdeling, heraf én enkelt patient i respirator.

Kan vi blive enige om statsminister, at den der frygt for en overbelastning tager sig stadig mere teoretisk ud.

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Ja og nej. Ja, fordi vi er et langt bedre sted. Vi tester meget mere. Og de stigninger, jeg gav i et eksempel i min indledning, jamen, der er en stigning, en tæt på en fordobling af antal indlæggelser på halvanden uge. Det er en alvorlig stigning. Og I kender jo kontakttallet – 1,5. Altså 10 smittede smitter 15. Så på alle de måder, vi kan måle epidemien så tæt, vi kan, så er der en stigning. Og den stigning, den skal vi have knækket. For hvis det ikke lykkes at knække den, jamen, så ville det også udfordre og også udfordre vores sundhedsvæsen.
Og hvis man kigger på nogen af de lande, som virkelig er i problemer i Europa i øjeblikket, jamen, så har de også problemer i deres sundhedsvæsen. Og hvis du husker tilbage til den 11. marts, et af de store pressemøder, vi holdt, og ser på antal indlagte dengang. Der var 10 indlagte den 11. marts. I dag har vi 58 indlagte.
Situationen er bedre i dag, fordi vi har mere kontrol med det, og vi har en stigning, som er mindre, end den var i starten af marts måned. Men, men det er ikke sådan, at man bare kan, hvad kan man sige, ryste på skuldrene og sige, nå ja, men det er ikke så slemt. Det her, det er en sygdom, som stadigvæk er samfundsfarlig, ekstrem smitsom, og hvis man ikke har kontrol med den, så kan det lægge et samfund ned, og det kan det kan det stadigvæk.

Henrik Qvortrup: Men hvis vi så antager, at vi er et stykke vej fra en overbelastning af sundhedsvæsenet. Så, så rejser spørgsmålet sig jo så, hvad er det så, der retfærdiggør de her tiltag, som, jeg tror de fleste vil være enig med mig i, jo et langt stykke hen ad vejen er et indgreb i den personlige frihed, i hvert fald i et vist omfang. Altså er det for eksempel nok at kunne henvise til de der senfølger, som I taler så meget om. Altså jeg er med på, det kan være ubehageligt at miste lugtesansen og have lidt hovedpine i en månedstid og sådan noget. Men kan det retfærdiggøre i sig selv tiltag, som dem I nu præsenterer i dag?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg mener ikke, der er en enkeltstående ting, der kan retfærdiggøre den indsats, vi hverken foretager her eller i alle mulig andre lande i forhold til den globale pandemi. Det er jo en helhedsbetragtning.
Ja, som regering står vi stadigvæk på det synspunkt, at vi ønsker, at færrest muligt skal dø af den her sygdom. Og ja, vi kommer til at stå på mål for hele vejen igennem, at vi vil passe på sårbare og ældre. Og nej, vi kommer ikke til at købe en præmis, fordi man har en vis alder, så må man ryge i svinget, fordi der kommer en global pandemi – der står vi stamme sted. Ja, vi mener, vi har et ansvar for at passe på de mennesker, der, modsat andre, ikke kan arbejde hjemme, og som bliver nødt til at møde ind på skadestuen eller på en anden afdeling på sygehuset. Vi kan se lige nu stigende smitte blandt sundhedspersonalet. Det er et ansvar at skærme dem bedst muligt. Og ja, hvis smitten kommer ud af kontrol, så vil vi se mange virksomheder være tvunget til at lukke ned. Det er én smittet på et slagteri, der måske kan betyde, at den produktion må stoppe. Det er en meget, meget stor pris at betale, også samfundsøkonomisk. Og derfor er det vores overbevisning, at vi hele tiden skal have styr på situationen. Når vi ser en stigning, som vi gør nu, skal den slås ned, sådan at det øvrige samfundsliv kan opretholdes, og at vi ikke belaster hverken danske lønmodtagere i forhold til arbejdsløshed, virksomhederne eller samfundsøkonomien unødigt. Det er dét, vi gør. Og derfor er det stadigvæk ud fra en helhedsbetragtning. Men vi kommer ikke i en situation, hvor vi som regering siger, ærgerligt, du nåede en vis alder, du måtte ryge i svinget, fordi der kom en global pandemi, sådan kommer vi ikke til at tænke.

Så går vi herover.

Rolf Larsen fra Hverdagsnyt: Jeg vil gerne spørge: Det tyder jo på, siden vi sidder her igen i dag, at dét, I gør, ikke er det helt rigtige. Er der noget, I vil gøre anderledes denne gang, eller forventer I befolkningen nu slavisk vil følge de retningslinjer, der er. Vil I få for eksempel oversætte de her ting til andre sprog og husstandsomdele til andre borgere eller andre danskere?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

Ældre- og sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, altså – først og fremmest velkommen til pressemødet, dejligt at se dig.
Altså først og fremmest så sker der jo det, at vi ser i Danmark en stigning, og det ser man i en lang række andre europæiske lande. Og det, altså Europa var epicentret for epidemien igennem foråret. Så flyttede det til andre steder på jordkloden, men vi kan se, at virus igen er sået i, på kontinentet og endda har fået rigtig, rigtig grundigt fat. Og det er ikke sådan, at det er et realistisk scenarie ting, at tro, at man kan klare sig igennem uden at have noget stigende smitte.

Når vi nu har indkaldt til pressemøde og indfører de her restriktioner, jamen så er det jo fordi, det er for tidligt i forhold til det efterår, vi er på vej ind i, og der er en stigning, og den stigningskurve, det skal vi altså have knækket. Og, jamen, jeg tror, du har ret i, at der er rigtig mange danskere som er godt og grundigt trætte af corona. Det tror jeg er en meget, meget menneskelig følelse af have. Det ændrer bare ikke på, at situationen den er, som den er i Danmark og i Europa. Og vi skal nu igennem en tid, hvor vi lige gør os ekstra umage igen, så vi kan undgå de store nedlukninger, holde mest muligt af samfundet åbent.
Og så kommunikerer vi alt, hvad vi kan. Og det har vi jo vist blandt andet på omkring oversættelse, spurgte du, jamen, der har været smitte i nogle etniske grupper, der har været helt klare målrettede initiativer, også med oversættelse og konkret opsøgende arbejde sammen med vores kommuner for at få den smitte håndteret. Hvilket faktisk jo er lykkes i store dele af de steder, hvor der var udbrud for nogle uger siden.

Statsminister Mette Frederiksen: Så tager vi bag ved.

Esben Olsen, Nordtinget: Jeg vil godt spørge om det stigende antal smittede minkfarme. I går var der noteret 19 minkfarme i Nordjylland, som er smittet. I Hjørring er det en fjerdedel af dem, der er smittet.
Borgmesteren i Hjørring har opfordret til, at de smittede mink bliver aflivet. Og det samme har Enhedslisten her i Folketinget opfordret til, at man genoptager det med at aflive eller slå dem ned, hedder det.
Hvorfor gør I ikke det? Hvorfor fører I ikke den politik eller overvejer det overhovedet?

Statsminister Mette Frederiksen: Kåre, vil du prøve at give et svar.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Jeg vil godt sige lidt om mink.

Statsminister Mette Frederiksen: På minkfarmene?

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Det er jo sådan, så at det har vist sig, at mink er meget modtagelige for det her virus – altså, det må man sige. Så minkene bliver let smittet. Og i nogle enkelte tilfælde har vi også set smitten ud af minkfarmen. Så det er en situation, som vi følger meget nøje. Og som du selv sagde, så er det, det sidste tal, det var 19 minkfarme, så det er jo en alvorlig situation. Og vi arbejder meget tæt sammen med Fødevarestyrelsen og andre myndigheder i forhold til at finde ud af, hvad skal der præcis gøres, for at forbedre denne her situation.
For mig at se, så er den helt store udfordring i virkeligheden at forhindre, at minkfarmene bliver smittet i første omgang. Og jeg tror, at det er dér, man virkelig skal sikre, at vi har, at vi styrker, altså så denne her, buy security, altså inddæmningen af smitten, således at man ikke slæber virus ind i farmen. Det er dér, hvor at der skal satses.
Og så, hvordan man skal håndtere de allerede smittede farme, det er noget, som ligger inden for Fødevaremyndighedernes område, og der har vi et samarbejde omkring at finde den rigtige balance dér.

Esben Olsen, Nordtinget: Men hvis det her fortsætter i samme tempo, ligger det så i den såkaldte værktøjskasse at genoptage den metode med at aflive?

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Jamen, det er klart, det ligger i værktøjskassen, men det bliver altså fødevaremyndighederne, der kommer til at trykke på den knap.

Statsminister Mette Frederiksen: Og sidemanden.

Ja tak, Ekstrabladet: Jeg synes,

Statsminister Mette Frederiksen: Nå undskyld, vi har allerede haft, undskyld, nej, det er BT, undskyld. Ja, vi kører videre.

Ekstra Bladet: Det går hurtigt i showbiz.

Statsminister Mette Frederiksen: Du har været på Ekstra Bladet. Det kan jeg da huske.

Ekstra Bladet: Jeg vil godt følge op på det, som BT spurgte om.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, undskyld, undskyld, undskyld.

Ekstra Bladet: Du gav hurtigt ordet videre til Magnus Heunicke på spørgsmålet omkring, om du ville erkende, at sundhedsvæsenet jo ikke er i nærheden af at være overbelastet nu trods alt, selvom der er 58 indlagte. Men der er jo tæt på nul i respirator, er det tre, på intensiv, det er tre, ikke? Vil statsministeren ikke godt erkende, at sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt ikke er i nærheden af at være overbelastet, sådan som vi lærte, at det var dét, det bare handlede om, vi skulle under overbelastningen?

Statsminister Mette Frederiksen: Det vil jeg ikke alene erkende, det vil jeg da glæde mig over. Tænk, at vi står i en situation, hvor vi ikke er i nærheden af en overbelastning af vores sundhedsvæsen, du får det til at lyde som om, at det skulle vi være kede af. Det er vi da ualmindelig glade for. Det er vi da også stolte af. Det er stærkt sundhedsvæsen, vi har i Danmark, som er kommet godt igennem det her.
Men jeg vil gerne angribe den præmis, at det er dét, det har handlet om. Det er et et element af den indsats, vi har haft i Danmark. Selvfølgelig har vi ikke villet bringe vores sundhedsvæsen i fare, både af hensyn til alle de mennesker, der er afhængige af et sundhedsvæsen. Alle andre patientgrupper, der skal kunne blive behandlet og af hensyn til medarbejderne. Og i øvrigt for, at vi ikke på noget tidspunkt skulle bringe os i en situation, som vi har hørt andre steder fra, hvor man for eksempel også i vestlige lande har måttet overveje, om to mennesker har skulle dele en respirator. Så det erkender vi. Og det er vi ualmindelig stolte over. Men indsatsen imod COVID-19 handler om mange andre ting end at tage vare på sundhedsvæsenet.

Ekstra Bladet: Ja tak. Jeg synes nogen gange, der bliver ændret på spørgsmålets præmisser, når der bliver svaret.
Så nu vil jeg spørge om noget helt andet så.

Statsminister Mette Frederiksen: Du er velkommen.

Ekstra Bladet: Statsminister, du holdt jo bryllup i sommer. Og jeg var ikke med jo. Jeg kan have misset invitationen i postkassen. Men jeg var i hvert fald ikke med.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er korrekt.

Ved det arrangement, jeg ved ikke, hvor mange der var jo, men er der nogen, har statsministeren tjekket, var der nogen, der efterfølgende blev syge med corona? Var der nogen, der havde det inden? Er der fulgt op på det. på dit eget bryllup, det kan du ikke ændre på den præmis, det kan du bare svare på?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det kan jeg godt svare på. Og der var ikke flere med til brylluppet, end hvad vi vurderede var forsvarligt og inden for reglerne. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis nogen af vores nære familiemedlemmer eller venner havde fået COVID-19 efterfølgende, så havde jeg vidst besked om det på nuværende tidspunkt.

Så går vi herover.

I siger, Michael Hjøllund fra Jyllands-Posten: I har flere gange her på pressemødet sagt, at smitten kommer for hurtig, og der kommer for meget af den. Men hvis man ser på det beslutningsgrundlag, I havde i foråret, da I åbnede op, så ligger tallet, antallet af indlagte og antallet på intensiv langt under det spænd, som vi kiggede ind i dengang.
Altså har I fortrudt den genåbning, eller er det her en overreaktion?

Statsminister Mette Frederiksen: Ingen af delene. Vi har ikke fortrudt genåbningen af Danmark, og det her vurderer vi heller ikke er en overreaktion, så ville vi jo ikke gøre det, vi gør i dag. Og jeg vil egentlig gerne sige, at det gælder i forhold til alle indsatser, at både fra myndigheds side og fra politisk side gør vi ikke mere, end det vi finder nødvendigt.
Så, når vi i dag kommer med begrænsninger, hvad angår forsamlinger, natteliv, der er klare anbefalinger i forhold til det sociale liv, så er det ud fra dét, der vurderes er nødvendigt. Men det er også sådan, at hvis vi kommer i en situation, hvor det vurderes, at vi kan løsne op igen, så gør vi det. Og derfor er der jo en vis parallelitet til dét, der sker nu, i forhold til dét, der skete i foråret. Vi var et af de første lande til at lukke ned. Vi kunne så tilsvarende være et af de første lande, der begyndte at åbne op. Og det, vi vil hellere åbne op, end vi vil lukke ned, det siger sig selv. Og derfor ser vi jo ind i et efterår, hvor vi kan få behov for nogle restriktioner. Og når det ikke længere vurderes nødvendigt af den ene eller anden årsag, enten fordi det er lokalt eller nationalt, ja så kommer I til at se, at vi løsner op igen. Og det betyder så for at vende tilbage til det allerførste spørgsmål, at det kommer til at gå i bølgegang. Og vi bliver nødt til at indstille os på, og vi ved godt, at det er svært, og jeg ville også ønske, jeg kunne sige, nu gør vi præcis sådan her det næste år, alle ved, hvad man har at forholde sig til. Men sådan er det ikke, tror jeg, at håndtere en global pandemi, så det vil komme til at gå op og ned. Og i det øjeblik, hvor det vurderes forsvarligt at hæve nogle restriktioner eller ændre på vilkårene, så gør vi det selvfølgelig.

Jyllands-Posten: Men I er langt nede af det spænd, som I dengang havde som jeres bedste bud på, hvor vi ville ligge i september måned, når man ser på antallet af indlagte. Hvorfor står vi så her i dag?

Statsminister Mette Frederiksen: Kåre, værsgod

Faglig direktør i Statens Serum Institut: Jamen, det gælder jo om at forebygge. Og vi ved, at der er så meget samfundssmitte nu, så vi forventer, at der i løbet af de næste par uger vil komme et stigende pres på sygehusene. Og det kan vi godt kontrollere, fordi epidemien er på ingen måde ude af kontrol, men vi skal sikre, at der også er kapacitet til at lave andre aktiviteter inden for sundhedsvæsenet, så derfor er det en samlet balance. Og som sagt, så er det jo ikke bare sundhedsvæsenets kapacitet, der bliver styret efter, det er kurvens hældning, det er det aktuelle smitteniveau, som ligger på 40, og det er også denne her risikostyring i forhold til at undgå situationer, der kan lede til superspredningsbegivenheder. Så det er en samlet vurdering.
Og jeg synes, det er forkert at sige, at der er nogen ting, der er gået galt, eller der er blevet gjort noget, der er forkert, fordi epidemierne i Hjørring og Odense, Silkeborg og Ringsted og Århus, de blev jo kontrolleret meget fint med de lokale virkemidler. Nu kan vi bare se, at der er en geografisk spredning, som gør, at vi ikke længere kan klare det med denne her meget lokale adgang, at der må lægges noget mere på.
Vi ser også, at der er flere aldersgrupper der er, der er involveret. Selvom vi kan se helt klare smittebegivenheder i relation til cafélivet og barer, jeg vil ikke stå her og nævne nogle navne, men altså naturligvis kender vi til steder, hvor der har været smitte, så ser vi også spredning i andre festlige sammenhæng og andre sammenkomster, så derfor må det være en en bredere tilgang, der bliver lagt oven i nu.
Og så håber vi da, at det har en effekt, og vi regner med, at det har en effekt, men, og så er det, man så kan løsne lidt igen. Det betyder ikke, at der ikke også bliver lavet nogle anbefalinger om at stramme igen, fordi altså vi er stadigvæk meget tidligt på efteråret, og vi ved ikke præcist, hvad det hvad det bringer. Så det handler simpelthen om en epidemistyring, og hvor vi arbejder meget, meget tæt sammen om at gøre det, der skal gøres.

Jyllands-Posten: Jeg har et ekstra spørgsmål til Søren Brostrøm. Du sagde i dit indledende indlæg, at mange af de tiltag, som bliver præsenteret i dag kan anbefales sundhedsfagligt. Altså er der tiltag i denne her pakke, som Sundhedsstyrelsen ikke sundhedsfagligt kan begrunde.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej, det er der ikke. Jeg sagde også efterfølgende på et andet spørgsmål, at hele pakken her er noget vi har siddet og drøftet om på tværs af myndigheder.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi over bagved. Jeg skal lade være med at sige, hvilket medie man er fra.

Kirstine Donz, Zetland: Mit spørgsmål til statsministeren. Tilbage i foråret, der sagde du på et pressemøde sådan her: Vi skal måske for altid vende os til at være sammen på nye måder. Kan du uddybe, hvad du mente med det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har jo fået spørgsmålet mange gange. Også på det samme pressemøde. Og det var i en situation i foråret, hvor COVID-19 stadigvæk var en udbredt og alvorlig sygdom. Det gælder jo stadigvæk, at mange af os har vænnet os af med krammet. Jeg gør det ikke længere. Vi giver ikke håndtryk, når vi går ind i et lokale. Vi holder mere afstand, end jeg tror, de fleste af os har lyst til. Så det gælder jo i hvert fald stadigvæk. Så er det jo klart, vi sætter jo vores lid til og håber på, at der kommer en vaccine. Og hvis den vaccine bliver effektiv, og vi får den rullet ud til til ja, til hele befolkningen, og den dækker, så kan vi jo godt komme i en situation, hvor de ting kan komme igen. Men jeg tror, vi må sige, også med dét, vi melder i dag, at indtil det er der, altså indtil der er en vaccine – ja, så, den der almindelige omgangsform, som indtil for et halvt årstid siden var helt almindelig, den er jo så blevet ændret.

Kirstine Donz, Zetland: Så med den viden, du har i dag, så regner du med, at når vaccinen er her, så kommer vi til at omgås hinanden med kram og kindkys og sådan?

Statsminister Mette Frederiksen: Det ville være helt usagligt for en statsminister og stå og udtale sig om, fordi som jeg sagde før, der er jo masser af forbehold også i forhold til en vaccine, kommer den til at dække 100 %. Hvad bliver implikationerne? Så det har jeg ikke nogen forudsætninger for at vurdere.

Signe Vestergaard fra Børsen: Det kan godt være, det her spørgsmål mest er til Kåre Mølbak. Med tanke på de virksomheder, især restauranter, der nu står over for at skulle lukke klokken 22, bruge mundbind. I siger, de her tiltag gælder til 4. oktober. Men hvad er egentlig sandsynligheden for, at de så bliver lempede. Er det ikke snarere sandsynligt, at der vil blive strammet endnu mere op.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Det kan jeg ikke svare på det spørgsmål. Tiden må vise det. Vi håber da, at det vil gå sådan, så der i hvert fald i nogen kommuner, at der kan åbnes op, men jeg skal ikke stå her og love noget som helst.

Signe Vestergaard fra Børsen: Og så vil jeg bare spørge statsministeren og sundhedsministeren – kan I komme med et løfte om, hvornår I i givet fald vil melde ud, hvad der kommer til at gælde. Altså kan det risikere at være 3. oktober, man får at vide, nu skal I gøre sådan og sådan i morgen, eller vil I love, man i det mindste får måske en uges varsel?

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Som du hørte, altså vi har etableret denne her indsatsgruppe. Vi mødes tæt på hver dag, også i weekender. Og det foregår simpelthen ovre i Sundheds- og Ældreministeriet, hvor vi har sådan nogle kæmpestore skærme, hvor de sidder og zoomer ind på landkortet, og hvert eneste udbrud, og helt ned på sogneniveau, gennemgår, hvad ved vi om smitteopsporing, hvad ved vi om sundhedsvæsenet. Hvad ved politiet om, hvad de har erfaret. Hvad ved epidemiologerne i forhold til, hvad er for smittestrenge, der er. Og det er alt dét, som kommer ind i maskinen. Og der er det, vi siger, nu gælder det her i 14 dage, og hvis de så kan sidde og se, jamen der er nogle steder i Danmark, hvor man faktisk har fået situationen helt under kontrol, og at tallene går den rigtige vej på alle de tal og de parametre, vi vurderer, så vil vi jo glæde os til at kunne løfte nogle af de her restriktioner væk de konkrete lokale steder. Og vi vil selvfølgelig gøre det så hurtigt som overhovedet muligt, også kommunikere det ud så hurtigt som overhovedet muligt. Men også med den erkendelse, at denne her virus, den smitter lynhurtigt. Og derfor, så skal der altså nogen gange reageres hurtigt.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi er kommet omkring de fleste. Vi tager det allersidste spørgsmål hernede bag ved, så når vi ikke mere i dag.

Signe Løntoft fra Altinget: Den danske strategi bygger meget på test, opsporing og isolation, som både sundhedsministeren og statsministeren har sagt.
Eksperter er enige om, at det er meget vigtigt, man så kan blive testet hurtigt og også få svar hurtigt. Og for at denne her ventetid kan komme ned, så skal testkapaciteten i vejret.
Regionerne er lige kommet med en ny rapport, der viser, at der er nogle udfordringer ved at blive ved med at skalere op, blandt andet på grund af problemer med leverancer og så videre.
Hvad vil I gøre for at få ventetiden ned på de her?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Jamen, det er jo fuldstændig korrekt, at når test er så vigtigt, så er det jo, fordi man skal jo have en test, før vi kan sætte opsporing i gang, før vi kan knække smittekurverne.
Danmark er et af de lande, der tester suverænt flest per indbygger. Og de seneste testtal viser, at vi har krydset 50.000 daglige test. Du følger det meget tæt. Det er der mange, der gør. Vi kan se, det går opad. Og det vil fortsætte med at gå opad.
Vi etablerer nu et center, der kan analysere prøver i Vestdanmark, så vi har både et på, ja, hos Kåre på Serum Instituttet og så også ovre i Vestdanmark, ved Århusområdet. Således at vi kan altså få mere kapacitet igennem, og det vil sige, at vi kommer til at udbygge med vores kapacitet, fordi det er vigtigt, og det er meget, meget afgørende, at vi hele tiden løfter vores kapacitet. Og samtidig foregår der også et arbejde med vores regioner om at sikre, at der er ensartet og nem kommunikation for borgerne, som i øjeblikket kan være lidt forvirrede over, hvor skal de gå hen, når de skal få en test, de skal ind på coronaprøver.dk.

Signe Løntoft fra Altinget: Og et ekstra spørgsmål også til Kåre Mølbak vil jeg tro, det er til.
Dødeligheden er faldet i dansk sammenhæng. Og vi kan også se det nogle andre steder i verden.
Og flere smittes altså, men dødeligheden er lavere.
Skyldes dét, at sygdommen kan vise sig at være mindre dødelig end først antaget?

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Det skyldes ikke, at sygdommen er mindre dødelig end først antaget. Men det skyldes primært, at det er nogle andre aldersgrupper, der bliver smittet først, så alene det gør, at dødeligheden ser ud til at være mindre. Vi tester også mere, det vil sige. der er rigtig mange af dem, vi finder, som slet ikke har nogen symptomer eller bare meget milde symptomer. Så på den måde kan man ikke sammenligne de data, vi havde før sommeren, og så dem vi har nu. Så det er simpelthen de tilfælde, man analyserer på. Men hvis det er, man går ind og kigger på dødeligheden per aldersgruppe, så rykker det ikke så meget. Men det er naturligvis noget, som vi sidder og er meget interesserede i og følge op på.
Så det studerer vi nøje.

Statsminister Mette Frederiksen: Det blev det sidste spørgsmål og det sidste svar.
Pas rigtig, rigtig godt på hinanden derude.