Bred politisk aftale om Børnene Først
Regeringen og et bredt flertal er enige om en aftale, der skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.
Regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er enige om reformen Børnene Først.
Reformen skal hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.
Aftalen løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året. Aftalen indeholder initiativer inden for temaerne:
- Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
- Færre skift og mere stabilitet
- Barnets Lov – flere rettigheder til børnene
- Bedre kvalitet i anbringelser
- Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
- Godt ind i voksenlivet
- Fra aftale til virkelighed
Med aftalen afsætter partierne 421 millioner kroner om året fuldt indfaset til bedre og tidligere hjælp til søskende og forældre i udsatte familier, hvor et barn anbringes på grund af omsorgssvigt hos forældrene. Der indføres obligatoriske børnefaglige undersøgelser af søskende under 15 år, så søskende ikke går under radaren, når ét barn i en søskendeflok anbringes. Samtidig får deres forældre bedre støtte med obligatoriske forældrehandleplaner i sager om anbringelse uden samtykke på grund af omsorgssvigt. Ligesom der fremover vil være to sagsbehandlere på de svære sager, hvor man overvejer en anbringelse.
Anbragte børn og unge sikres færre skift og mere stabilitet ved blandt andet at indføre en mulighed for at få en second opinion hos Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted eller hjemgivelse mod barnets vilje, bedre mulighed for permanente anbringelser, bedre brug af netværksanbringelser og mulighed for afgørelse om anbringelse og adoption før fødslen.
Den nye Barnets Lov giver udsatte børn en række nye rettigheder, fx får børnene selvstændig partsstatus fra de er 10 år mod 12 år i dag, får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, tydeligere ret til at bede om en anbringelse, og ret til at klage over hjemgivelse fra man er 10 år. Partierne vil samtidig sanere loven for unødige og bureaukratiske proceskrav.
Aftalepartierne afsætter i alt 314,9 millioner kroner fra 2021-2030 til at udvikle og oprette familiehuse i hele landet, der skal give støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der er usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i.
For at styrke sagsbehandlingen og retssikkerheden vil aftalepartierne styrke den permanente Task Force, der skal forbedre kommunernes sagsbehandling. Partierne er også enige om at udarbejde en model for en ny børne- og familierådgiveruddannelse.
Aftalen indeholder også en reform af plejefamilieområdet, der skal forbedre plejefamiliernes vilkår. Der afsættes desuden en ramme på 58 millioner kroner fra 2022-2028 og 25,5 millioner kroner varigt derefter til at løfte kvaliteten på opholdssteder og døgninstitutioner. Man vil etablere nye strategiske samarbejder om forskning på socialområdet.
Aftalepartierne vil nytænke efterværnsområdet og starte politiske forhandlinger i foråret 2022 på baggrund af en grundig analyse.
Endelig er partierne enige om en række målsætninger for reformen og tiltag herunder efteruddannelse i Barnets Lov for at implementere de nye tiltag i praksis.
Social- og ældreminister Astrid Krag udtaler:
"Statsministeren brugte sidste år sin nytårstale på de udsatte børn, fordi det for regeringen er en værdikamp at sætte børnene først. Vi tog et stort skridt i 1997, da det blev forbudt at slå sine børn. Nu tager vi de næste skridt med tidligere hjælp, så udsatte børn ikke flyver under radaren, og stærkere børnerettigheder i den nye Barnets Lov. Jeg vil gerne takke de øvrige partier for konstruktive forhandlinger, hvor de gjorde regeringens udspil endnu bedre med især gode forslag om mere tidlig hjælp til børn og familien og et løft af sagsbehandlingen. Vi har nu et stort fælles arbejde i at følge reformen og gøre den til virkelighed i praksis."
