Nyhed
Regeringen er klar med yderligere hjælp til erhvervslivet. Regeringen forslår en ny momslåneordning for de små og mellemstore virksomheder og en udvidelse af A-skattelåneordningen.
Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og lønmodtagere. Særligt restaurationsbranchen, rejsebureauer, hoteller, butikker og frisører mv. forventes at være ramt på deres omsætning som følge af nedlukningen. Regeringen ønsker, at virksomhederne kommer så godt som muligt igennem krisen. Derfor iværksætter vi yderligere likviditetstiltag:
”Det er en alvorlig økonomisk krise, som Danmark stadig befinder sig. Derfor ser vi i regeringen løbende på, hvordan vi fortsat bedst kan hjælpe lønmodtagere og virksomheder. Samlet set har regeringen styrket likviditeten i danske virksomheder med 300 mia. kroner og udbetalt hjælpepakker for 28 mia. kroner, siden coronaen ramte Danmark, og med de nye tiltag kan vi øge likviditeten med yderligere 170 mia. kroner til virksomhederne”, siger skatteminister Morten Bødskov.
Læs mere om likviditetstiltaget på Skatteministeriets hjemmeside.