Robust dansk økonomi godt rustet til usikre tider

Dansk økonomi står stærkt og har siden 2021 været inde i en højkonjunktur. Ruslands invasion af Ukraine vil imidlertid have konsekvenser for verdensøkonomien, og dansk økonomi må på linje med andre lande forventes at blive ramt. Derfor præsenterer regeringen i dag tre scenarier for udviklingen i dansk økonomi. I mellemscenariet nedjusteres vækstforventningen i år med 1¼ pct.-point af BNP, men der er dog fortsat udsigt til vækst i 2022.

Ruslands invasion af Ukraine har skabt en frygtelig situation, der har sendt millioner af mennesker på flugt. Vesten har udtrykt fordømmelse og indført historisk hårde sanktioner som svar på den russiske aggression.

De russiske handlinger vil have uundgåelige omkostninger for verdensøkonomien, og dansk økonomi må på linje med andre lande forventes at blive ramt.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

”Putins invasion af Ukraine har medført en ufattelig menneskelig tragedie. Men verdensøkonomien rammes også, og vi mærker især konsekvenserne herhjemme gennem stigende energipriser. Der er stor usikkerhed om den videre udvikling, men vi kommer til at nedjustere vores forventninger til dansk økonomi.”

Allerede nu har de økonomiske konsekvenser vist sig i store stigninger i energipriserne. Det gælder eksempelvis olie og især gas. Herudover har der også været betydelige stigninger i priser på fødevarer og andre råvarer. De internationale finansielle markeder har reageret med fald i aktiekurser, som afspejler nedjusterede forventninger til den økonomiske udvikling og mindre risikovillighed.

Danmarks direkte handel med Rusland er begrænset. Men dansk økonomi bliver indirekte ramt af, at lande som f.eks. Tyskland handler mere med Rusland.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

”Udgangspunktet for dansk økonomi er stærkt. Vi er kommet godt gennem pandemien, beskæftigelsen er høj, og ledigheden er lav. Når det er sagt, så kommer denne krise til at påvirke både virksomheder og husholdninger, og konsekvenserne af stigende energipriser vil være mærkbare. Krig kommer med en pris. Det kommer til at have omkostninger for os alle.”

Det er endnu for tidligt at vurdere den præcise betydning for dansk økonomi. Men regeringen har opstillet tre forskellige scenarier for dansk økonomi som følge af Ruslands invasion af Ukraine – et mellemscenarie, et hårdt scenarie og et mildt.

I mellemscenariet vil dansk økonomi blive ramt mærkbart af mindre vækst på eksportmarkederne samt højere energipriser. BNP-væksten i år reduceres med ca. 1¼ pct.-point, og inflationen øges med ca. 2½ pct.-point. Dermed forventes med mellemscenariet en vækst på 1,6 pct. i år.

Det hårde scenarie er baseret på en risiko for, at konflikten eskalerer yderligere, herunder med stop for russiske gasleverancer til Europa til følge. De økonomiske konsekvenser er større også i Danmark, hvor BNP-væksten reduceres med ca. 3 pct.-point, og inflationen øges med ca. 3½ pct.-point. Dermed forventes i det hårde scenarie, at BNP i år er omtrent uændret sammenlignet med 2021.

I det milde scenarie antages der at ske en hurtigere afbøjning i energipriserne, mens sanktioner over for Rusland opretholdes uændret. Aktivitetsniveauet vil i dette scenarie fortsat ligge lavere i 2023 end tidligere forventet. Dermed forventes en vækst i det milde scenarie på 2,2 pct. i år.

Fakta:

De økonomiske og finansielle konsekvenser af konflikten mellem Rusland og Ukraine vurderes at ske på følgende områder:

• Markante prisstigninger på energi fra faktiske eller potentielle afbrydelser af handel med olie, gas og kul fra Rusland, herunder risiko for egentligt stop for energiforsyningen fra Rusland.
• Afbrydelse af handelsstrømme mv., både i kraft af sanktioner (herunder udelukkelse af russiske bankers deltagelse i det internationale betalingssystem SWIFT) og vestlige firmaer, der trækker sig fra handel med Rusland.
• Større usikkerhed og negative effekter på husholdningernes og virksomhedernes generelle tillid – og dermed på erhvervsinvesteringer og privatforbrug.
• Priskorrektioner på aktiver, såsom aktier, som følge af forventninger om lavere indtjening og øgede risikopræmier.
• En generel flugt mod sikre aktiver på de globale finansmarkeder.

Læs mere om de tre scenarier på Finansministeriets hjemmeside.