Trods nye udfordringer er dansk økonomi bundsolid

Efter en turbulent periode under coronapandemien har Ruslands invasion af Ukraine skabt nye forstyrrelser i verdensøkonomien. Krigen påvirker også økonomien i Danmark, blandt andet i form af stigende energipriser. Dansk økonomi har dog et stærkt udgangspunkt til at modstå de økonomiske konsekvenser, og der forventes trods udfordringerne en BNP-vækst på knap 3,5 pct. i 2022. Inflationen forventes at forblive på et forhøjet niveau året ud.

Det russiske angreb på Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er inde i en højkonjunktur. Krigen har medført prisstigninger på blandt andet energi og fødevarer, og det kan mærkes i mange danske husholdninger.

Dansk økonomi har imidlertid et stærkt udgangspunkt. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er den laveste i 13 år, og der er udsigt til en pæn BNP-vækst på knap 3½ pct. i 2022. Det er lidt lavere end væksten i 2021, men højere end seneste skøn for 2022 i Økonomisk Redegørelse fra december. Væksten i dansk økonomi ventes at fortsætte i 2023 med omkring 2 pct.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

"Ruslands brutale invasion af Ukraine kaster en skygge over verdensøkonomien, men dansk økonomi står bomstærkt. Vi ser – trods udfordringerne – frem mod en pæn vækst både i år og næste år, og historisk mange danskere er i job. Krigen betyder imidlertid, at der er behov for at prioritere på en anden måde. Det gælder f.eks. forsvar og sikkerhed samt uafhængighed af russisk gas. Samtidig står vi i en situation, hvor mange husholdninger oplever, at priserne stiger. Her skal vi finde den rigtige balance mellem målrettet hjælp til dem, der er hårdest ramt af inflationen, og samtidig undgå unødigt at puste til inflationen."

Dansk økonomis direkte eksponering over for Rusland og Ukraine er forholdsvis begrænset, men stigningen i energipriser og andre priser vil trække i retning af at dæmpe aktiviteten i dansk økonomi, samtidig med at inflationen må forventes at forblive på et forhøjet niveau året ud.

Det er vurderingen, at grundlaget for fortsat fremgang i dansk økonomi er til stede, om end aktiviteten ventes at stagnere eller ligefrem falde i dele af 2022. Aktiviteten ventes dog fortsat at ligge over niveauet for en normal kapacitetsudnyttelse, og der må fortsat forventes at være et pres på økonomiens ledige ressourcer.

Fremgangen i dansk økonomi bidrager til fortsatte offentlige overskud. I 2021 er den faktiske offentlige saldo opgjort til 2,3 pct. af BNP, mens der i 2022 og 2023 skønnes offentlige overskud på henholdsvis 0,6 pct. og 0,2 pct. af BNP.

Fremgangen i økonomien og de offentlige overskud nedbringer ØMU-gælden fra ca. 42 pct. af BNP ved udgangen af 2020 til skønnet ca. 33 pct. af BNP ved udgangen af 2023. Dermed ventes ØMU-gælden at falde til under niveauet fra før coronakrisen.

Læs Økonomisk Redegørelse maj 2022 her. 

Læs nyheden om den økonomiske redegørelse og find andre dokumenter og bilag på Finansministeriets hjemmeside.