Nyhed

Grønt Marienborgmøde

Regeringen samlede onsdag d. 19 april ledere fra erhvervslivet, eksperter, interesseorganisationer og politikere til Grønt Marienborgmøde.

Her drøftede regeringen den grønne omstilling med deltagerne og præsenterede en række nye klimatiltag.

Statsminister Mette Frederiksen udtalte: 

”Den seneste klimarapport fra FN er alarmerende læsning. Der er behov for hurtig handling, og Danmark skal gå forrest. Regeringen vil have en markant udbygning af havvind. Og vi vil sikre, at vi når CO2-reduktionsmålet for 2025,”

Topmødet blev indledt med en tale af statsministeren. Herefter var der oplæg og paneldebatter om at øge globale klimaambitioner, Danmark som leverandør af grønne brændsler til Europa og udbygning af vedvarende energi på land.

Forinden var der doorstep med statsminister Mette Frederiksen, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Doorstep med statsminister Mette Frederiksen, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Statsminister Mette Frederiksen, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til doorstep
Fra paneldebatten på Grønt Marienborgmøde
Fra paneldebatten