Pressemøde efter regeringsseminar den 3. februar

Regeringen forhandler i øjeblikket om en akutplan for sundhedsvæsenet med Danske Regioner. Samtidig forhandles der om delelementer med Sundhed Danmark og KL.

Indenrigs- og sundhedsministeren har i dag præsenteret en række af de konkrete tiltag, regeringen ønsker skal indgå i akutplanen, ved et pressemøde.

Tiltagene skal bidrage til afhjælpe flaskehalse og bemandingsmæssige problemer, robustgøre akutmodtagelserne og anvende kapaciteten på offentlige og private sygehuse bedst muligt.

Initiativerne er:

• Honorering af merarbejde mv. Midler i akutpakken kan anvendes til at honorere ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af udskudte aktivitet på sygehusene mv.
• Øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen ønsker at ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med kravene fra EU/EØS-lande, smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed.
• Mere patientnært arbejde. Regionerne vil arbejde for, at personalegruppernes arbejde tilrettelægges, så administrativt arbejde begrænses, og der er mere tid til det patientnære. Udvikling, forskning og ph.d.-arbejde kan i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt.
• Deling af vagtarbejde. Regionerne ønsker at vedtage principper, så vagtarbejdet i højere grad fordeles, og flere kan få et fuldtidsarbejde med vagter til at hænge sammen med familielivet.
• Efterlønnere mv. kan bidrage. Regeringen vil afskaffe modregning i efterløn midlertidigt for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024 mhp. at flere kan bidrage til indsats.
• Flere specialsygeplejersker. Antallet af uddannelsesstillinger i anæstesiologi øges.
• 72-timers behandlingsansvar. Udbredelse af en ordning kendt fra Region Hovedstaden, hvor sygehuset bevarer behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse.
• Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold. Der skal sikres et tæt samarbejde lokalt om at forebygge sygehusophold med kommuner og almen praksis.
• Indsats mod udeblivelser. Der skal arbejdes for at mindske udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på sygehusene. Fx gennem brug af påmindelses-SMS’er.
• Privat kapacitet. Regeringen ønsker, at den høje anvendelse af privat kapacitet afspejles i afregningstaksterne. Samtidig ses på, om private sygehuse kan bidrage til at løfte specialiseret behandling på visse områder med særligt lange ventetider og kapacitetsudfordringer.
• Midlertidig forlængelse af behandlingsretten. Retten til udvidet frit sygehusvalg til behandling i somatikken forlænges fra 30 til 60 dage midlertidigt, så regionerne får øget mulighed for at prioritere, samtidig med at de mest syge fortsat vil blive behandlet først.