Nyt lovforslag skal bringe sagsbehandlingstider ved domstolene ned

Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag, som skal implementere en lang række tiltag fra flerårsaftalen for domstolene. Fremover skal det bl.a. være muligt for domstolene at idømme tiltalte, der udebliver fra deres retssag, op til 1 års fængsel. Initiativet er et af mange, som skal være med til at nedbringe sagsbunkerne.

Sagsbehandlingstiderne ved domstolene er de senere år steget markant. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhandlede straffesager ved byretterne lå på 8 måneder i perioden januar til september 2023. For hovedforhandlede civile sager var tallet på 14,5 måneder. Det udfordrer retssikkerheden, når man ikke kan få afgjort sin sag inden for rimelig tid.

Regeringen og alle Folketingets partier indgik i november 2023 en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi, som løber fra 2024-2027. Som en del af aftalen blev man enige om at udforme et lovforslag, som skal implementere en række anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet, som skal være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Med lovforslaget hæves grænsen for udeblivelsesdomme, så man kan idømme op til 1 års fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse. Når en tiltalt udebliver fra behandling af sin sag, bliver der brugt mange ressourcer på at udsætte sagen. Lovændringen vil betyde, at retterne vil skulle udsætte færre sager, hvilket vil frigøre ressourcer.

Derudover ændres grænsen for, hvornår en sag skal behandles som en nævningesag. Som reglerne er i dag, behandles sager, hvor anklagemyndigheden påstår fængselsstraf på fire år eller længere, som udgangspunkt som nævningesager. Fremover vil grænsen være på seks år eller længere, hvilket vil frigøre dommertid og dermed skabe flere ressourcer til at behandle andre sager.

Endvidere skal det fremover kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet at anke civilsager under 50.000 kr. Før var grænsen på 20.000 kr. Regeringen og aftalepartierne har valgt at forhøje beløbet for at frigøre ressourcer, som kan bidrage til få behandlet en civil sag hurtigere.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
Vores evne som samfund til at skabe retfærdighed over for ofre for kriminalitet skal ikke dikteres af lange sagsbehandlingstider hos domstolene, ligesom kapaciteten i fængslerne ikke må stå i vejen for strafskærpelser. Straffesagskæden står over for udfordringer, og især domstolenes sagsbehandlingstider er problematiske. Forsinket retfærdighed er lig med nægtet retfærdighed. Derfor indgik alle Folketingets partier i november 2023 en ny solid flerårsaftale for domstolene.

Med aftalen løfter vi domstolenes økonomi med omkring 2,3 milliarder, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer. På baggrund af aftalen fremsætter vi nu et lovforslag, hvor vi frigør ressourcer hos domstolene, så vi kan få bugt med sagsbehandlingstiderne. Med lovforslaget hæver vi bl.a. grænsen for udeblivelsesdomme, som blot er et af mange initiativer, der skal være med til at effektivisere og smidiggøre sagsgangene ved domstolene uden at gå på kompromis med retssikkerheden.

Loven forventes at træde i kraft den 15. juni 2024, og hele lovforslaget kan læses her.

Se oversigt over de enkelte elementer i lovforslaget her.