Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Aftaletekst

Aftale om målrettet regulering

Miljø- og Fødevareministeriet

Danmark får fra 2019 en af verdens mest avancerede og moderne reguleringer af landbrugets påvirkning af miljøet. Det vil give en bedre beskyttelse af grundvandet og vandet i vores fjorde.

Et flertal i Folketinget, der består af regeringen og Dansk Folkeparti, har netop indgået en aftale om målrettet regulering, hvor danske landmænd fra 2019 vil blive mødt af forskellige miljømål.

Fremover vil miljøforpligtelserne til landmænd tage hensyn til, hvad grundvand og kystvande kan tåle af udledning af kvælstof fra markerne. Der, hvor der er behov for at lave miljøforbedringer, vil der blive sat målrettet ind. Det vil både gavne vandmiljøet og gøre det billigere for landmændene at nå forpligtelserne.

pdf (115 Kb)