Aftale om Finansloven for 2018

Se elementerne i Finansloven for næste år her

Regeringen og Dansk Folkeparti har fredag den 8. december indgået en aftale om Finansloven for 2018.

Hovedpunkter i aftalen:

  • Et markant løft af danskernes velfærd: I alt er der afsat ca. 4,7 mia. kr. til bedre sundhed og ældrepleje i perioden 2018-21. På sundhedsområdet bliver der afsat ca. 2,0 mia. kr. til bl.a. frit valg ift. genoptræning, og fra 2019 en ekstra akutlægehelikopter til udkantsområderne.
  • En værdig ældrepleje: 2,7 mia. kr. til en bedre bemanding på plejehjem, mere frit valg så ældre bl.a. selv kan vælge madordning og mere fokus på at sikre ældre en værdig død.
  • Øget tryghed: Der sikres et yderligere meroptag på i alt 300 politistuderende i 2018 og 2019, hårdere straffe for grov vold og indbrud, skærpet indsats mod bande- og ungdomskriminalitet.
  • Reetablering af rytterisektion i dansk politi.
  • Bedre infrastruktur: Udvidet motorvej over Vestfyn, hastighedsopgraderinger på landeveje og motorveje, lavere takster over Storebæltsbroen.
  • Styrket grænsekontrol.
  • Skatten på fri telefon fjernes.
  • Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne på 170 mio. kr.
  • En permanent Boligjob-ordning.
  • Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.
 

LÆS OGSÅ: Sådan så Finanslovsaftalen ud sidste år

Overblik: Alle punkterne i Finansloven

Finansminister Kristian Jensen siger:

”Vi har lavet en rigtig god finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, som vil give danskerne en mere tryg hverdag. Vi løfter vores sundhedssektor med 2 mia. kr. og ældrepleje med 2,7 mia. kr. i 2018-21 for at sikre en bedre og mere værdig behandling. Og vi øger antallet af betjente for at bekæmpe kriminalitet og terror konsekvent og effektivt. Desuden investerer vi flere penge i en bedre infrastruktur for at få Danmark til at hænge bedre sammen.”

 

Aftaletekst til download

PDF

Finansministeriet

Download