Nyhed
Danmark, Tyskland og Holland vil undersøge muligheden for en kunstig ø med egen landingsbane og havn i Nordsøen.
"Jeg ser meget store perspektiver inden for udbygningen af havvindmøller i Nordsøen. Det er et kæmpe område, som mange lande har fokus på. Så øen vil kunne bidrage til at gøre Nordsøen til et Silicon Valley for havvindmøller."
Sådan siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt om muligheden for en gang i fremtiden potentielt at gøre en kunstig ø på Doggerbanke midt i Nordsøen til et vigtigt knudepunkt for vindenergi.
Danmark, Tyskland og Holland undersøger muligheden for at igangsætte et projekt på Dogger Banke med en 6 kvadratkilometer kunstig ø med landingsbane og havn midt i Nordsøen. Øen vil kunne blive et vigtigt knudepunkt i Nordsølandenes fremtidige elsystem.
Kilde: Energinet.dk
Energinet.dk underskriver 23. marts en aftale med eltransmissionsselskaberne i Holland og Tyskland, begge TenneT, for at undersøge muligheden.