Rapport: Det bruger vi penge på, når vi krydser grænsen
Danskerne har længe købt øl, sodavand og cigaretter over grænsen. Men det er andre varer, der nu bliver købt flere af. Skatteministeren vil gerne sænke grænsehandlen.
Danskerne købte sidste år omtrent lige så mange øl og sodavand over grænsen som året før – og færre cigaretter. Til gengæld er grænsehandlen med slik og chokolade steget, ligesom danskerne i stigende grad handler i udenlandske netbutikker. Det viser ny rapport fra Skatteministeriet om grænsehandlen.
Danskernes samlede grænsehandel med såkaldte nydelsesmidler var nogenlunde på samme niveau sidste år som året før og udgjorde i 2016 ca. 4 mia. kr. Det viser Skatteministeriets rapport over grænsehandlen, som netop er offentliggjort.
Mens den traditionelle grænsehandel med nydelsesmidler samlet set er stabil, er der stor forskel på, hvor meget forskellige nydelsesmidler grænsehandles. Hvor der bliver købt nogenlunde samme mængde øl og sodavand, køber danskerne i stigende grad slik og chokolade uden for landets grænser. Samtidig er der sket et kraftigt fald i mængden af cigaretter, der grænsehandles.
Minister: Positivt at handlen ikke stiger
”Det er grundlæggende positivt, at den traditionelle grænsehandel med nydelsesmidler ikke stiger, og det vidner om, at vi ikke står med et kæmpe grænsehandelsproblem. Men der er fortsat udfordringer som fx, at der bliver købt mere slik og chokolade i udlandet, og at afgifterne på det område er højere, end hvad der samfundsøkonomisk giver mening. Det er jo et problem, som også Dansk Folkeparti har påpeget, og derfor er det nærliggende at tage med i drøftelserne af regeringens erhvervsudspil. Vi vil gerne være med til at mindske grænsehandlen, så der i stedet bliver handlet mere i Danmark”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.
En af grundene til, at danskerne køber mere slik og chokolade i udlandet, kan være, at afgifterne på disse varer er omfattet af en såkaldt indeksering. Det betyder, at chokolade- og slikafgifterne automatisk blev forhøjet i både 2013 og 2015, ligesom afgifterne står til at blive forhøjet med yderligere 5,5 pct. til næste år. Derudover har hverken Sverige eller Tyskland afgifter på chokolade og slik, hvilket kan være med til at forklare grænsehandlen med disse varer.
Grænsehandelsrapporten viser, at der kan være samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere afgifterne på denne type grænsehandelsfølsomme varer. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte selvfinansieringsgrad ved afgiftslettelser på disse varer er relativt høj.
Danskerne bruger 100 mia. kr. på nethandel
Den nye rapport fra Skatteministeriet viser derudover, at danskerne i stigende grad handler på nettet – og særligt i udenlandske netbutikker. Godt 10 pct. af danskernes samlede privatforbrug finder nu sted på nettet gennem køb af varer og tjenesteydelser i danske og udenlandske netbutikker. Nethandlen i 2016 udgjorde således over 100 mia. kr.
Det er særligt handlen i udenlandske netbutikker, der vokser. Siden 2011 skønnes e-grænsehandlen at være mere end tredoblet og udgør nu en tredjedel af den samlede internethandel. Køb af tjenesteydelser – fx hotelophold og kulturoplevelser – udgør ca. to tredjedele af handlen i udenlandske netbutikker, mens resten er køb af varer.
For at imødekomme den hastige udvikling i særligt e-grænsehandlen har skattevæsenet styrket kontrollen på området. Det drejer sig blandt andet om momskontrol gennem oplysninger om danskernes kreditkortbetalinger i udenlandske netbutikker, indsatser rettet mod internetvirksomheder og tættere internationalt samarbejde på EU-niveau.
”Når vi ser, at danskerne i stigende grad handler i udenlandske netbutikker, er det selvfølgelig noget skattevæsenet skal være på forkant med. Vi skal hele tiden have hånd i hanke med, at der også bliver betalt de rigtige skatter og afgifter, når der bliver handlet på nettet. Det er vi meget opmærksomme på”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.
Den samlede traditionelle grænsehandel fx tøj og elektronik udgjorde sidste år godt 13,5 mia. kr. Rapporten viser også, at skønnet over den samlede grænsehandel varierer kraftigt fra 2015 til 2016, hvor niveauet umiddelbart ligger 4 mia. kr. højere. Forskellen i niveauet skyldes sandsynligvis et skift af dataleverandør fra Gallup til Epinion og vurderes derfor ikke at afspejle en reel stigning i den samlede grænsehandel. Der er fx ikke andre data – såsom dankortoplysninger – der kan underbygge en sådan stigning.
