Nyhed
Regeringen vil give borgerne frit valg på nye velfærdsområder - se hvilke
Nyt udspil "Frit valg - bedre sammenhæng". Se det her.
Borgerne skal have flere muligheder for at vælge mellem de velfærdsydelser og tilbud, der passer dem bedst. Det mener regeringen, som med et nyt udspil bl.a. lægger op til at styrke og udvide det frie valg inden for sundheds- og ældreområdet.
- Patienter får ret til frit at vælge genoptræning hos en privat leverandør, hvis det offentlige ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivning fra sygehuset.
- Der laves en forsøgsordning på ældreområdet, hvor der afprøves nye former for inddragelse af private leverandører i forbindelse med frit valg af rehabiliteringsforløb og mad til ældre.
- Regeringen vil have bedre information om det frie valg i ældreplejen og ønsker at aftale dette med KL og erhvervsorganisationerne.
- Regeringen vil lave et servicetjek af frit valg og undersøge, hvordan man kan udvide, nytænke og styrke det frie valg på velfærdsområderne.
Nedenfor kan du læse mere om punkterne i udspillet eller downloade hele udspillet i PDF.
Om frit valg
Frit valg giver borgeren frihed til selv at vælge imellem velfærdsydelser og vælge netop det tilbud, som opfylder den enkeltes behov bedst muligt.
Det gælder, uanset om det drejer sig om hjemmehjælp, mad i ældreplejen, dagtilbud eller behandling på sygehuset.
Det var under VK-regeringen i 00’erne, at frit valg for alvor blev indført og udvidet på en række af de store velfærdsområder.
”Danskerne er glade for det frie valg. Hundredtusindvis af patienter har eksempelvis de senere år valgt at blive behandlet på private sygehuse og klinikker, og rigtig mange ældre får i dag hjemmehjælpen leveret af private. I regeringen vil vi gerne give borgerne endnu større indflydelse på deres eget liv."
-Sophie Løhde, Minister for offentlig innovation
Fakta: Her har borgerne frit valg
Danskerne har de seneste 10-15 år fået markant bedre muligheder for selv at vælge mellem leverandører af velfærdsydelser.
Der er eksempelvis indført frit valg inden for sundheds-, ældre-, skole- og dagtilbudsområdet, herunder:
Udvidet frit sygehusvalg I 2016 blev det frie valg på sygehusområdet udvidet, så patienter – udover at blive behandlet – også kan vælge at blive udredt på et privathospital, hvis de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde et udredningsforløb senest 30 dage efter lægehenvisning. Antallet af patienter, der udredes og behandles på private sygehuse har været stigende de senere år, og i dag bliver mere end 100.000 patienter årligt henvist til private sygehuse og klinikker.
Styrket frit valg på dagtilbudsområdet Det fremgår af dagtilbudsaftalen fra 9. juni 2017, at børnefamilier skal have bedre muligheder for selv at ønske, hvor deres børn skal passes. Forældre får bl.a. ret til at blive stående på venteliste til deres foretrukne dagtilbud, selvom deres barn har fået plads i et andet dagtilbud.
Frit valg af tandpleje for børn, unge og ældre Fra årsskiftet genindføres retten til, at forældre selv kan vælge, om deres barn skal behandles i den kommunale tandpleje eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Ældre og mennesker med forskellige handicap får samme rettighed.
Frit skolevalg Forældre har siden 2005 frit kunne vælge, hvilken folkeskole deres børn skal gå på, forudsat at der er plads på den valgte skole. Det kan enten være i forældrenes hjemkommune eller i en anden kommune.
Frit valg af hjemmehjælpsleverandører Ældre har siden 2003 haft mulighed for frit at vælge, om de ønsker at få personlig eller praktisk hjælp af kommunen eller et privat hjemmeplejefirma. I dag får knap hver 4. ældre hjælp fra et privat hjemmehjælpsfirma.
Regeringen foretager et servicetjek af frit valg
I løbet af de sidste årtier er frit valg blevet udvidet til langt hovedparten af velfærdsområderne, fx ældre-, sundheds- og socialområdet. Det er væsentligt, at fritvalgsordningerne også i fremtiden kommer til at fungere optimalt, i takt med at de udvides og styrkes. Frit valg har betydning for kvaliteten af den ydelse, borgeren får, og dermed for den enkeltes livskvalitet.
Regeringen vil derfor undersøge, hvordan det frie valg kan udvides til også at omfatte nye områder samt styrke de eksisterende fritvalgsordninger – eksempelvis på flere dele af det kommunale sundhedsområde. Det skal også undersøges, hvordan frit valg kan styrkes via fx øget gennemsigtighed, voucherordninger, portaler til sammenligning af ydelser mm. Derudover skal det i servicetjekket undersøges, om der kan udvikles nye modeller for frit valg. Dette kunne eksempelvis være nye modeller for frit valg, hvor private leverandører inddrages via udbud.
Disse undersøgelser gennemføres som led i et servicetjek af frit valg på de større velfærdsområder. Konkret vil regeringen gennemføre servicetjek på ældre-, dagtilbuds-, social-, undervisnings-, uddannelses- og sundhedsområdet.
Servicetjekket skal indeholde en kortlægning af, hvor der eksisterer frit valg, samt hvilke muligheder der er for frit valg på velfærdsområderne. Det skal samtidig inkludere en vurdering af, hvor det frie valg fungerer og ikke fungerer efter hensigten, og hvad der ligger til grund herfor. Endeligt skal servicetjekket belyse, hvordan fritvalgsordningerne kan indrettes, så de understøtter kvalitet, konkurrence og mest mulig velfærd for pengene.
Servicetjekket afsluttes i januar 2018. Derefter vil forslagene blive løftet ind i arbejdet med sammenhængsreformen.
