Aftale om fremtidens miljøregler for landbruget

Danmark får fra 2019 en af verdens mest avancerede og moderne reguleringer af landbrugets påvirkning af miljøet. Det vil give en bedre beskyttelse af grundvandet og vandet i vores fjorde.

Et flertal i Folketinget, der består af regeringen og Dansk Folkeparti, har netop indgået en aftale om målrettet regulering, hvor danske landmænd fra 2019 vil blive mødt af forskellige miljømål.

Fremover vil miljøforpligtelserne til landmænd tage hensyn til, hvad grundvand og kystvande kan tåle af udledning af kvælstof fra markerne. Der, hvor der er behov for at lave miljøforbedringer, vil der blive sat målrettet ind. Det vil både gavne vandmiljøet og gøre det billigere for landmændene at nå forpligtelserne.

"Med målrettet regulering skaber vi nu miljøreglerne for fremtidens landbrug. Fra 2019 bliver landbruget reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle i stedet for de samme miljøregler i hele landet. Vi passer på vores grundvand og vandmiljø, samtidig med at landmænd ikke længere bliver mødt med urimelige krav om at gøre en miljøindsats, hvor det ikke giver mening. Jeg er glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti med aftalen sikrer, at vi både har rent vand og et stærkt erhverv", siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Anbefalet af eksperter
Aftalen om målrettet regulering er en udløber af Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, hvor det blev aftalt at indføre den målrettede regulering. En mere målrettet regulering blev også anbefalet i 2013 af eksperterne i Natur- og Landbrugskommissionen og har desuden længe været et ønske fra både miljøorganisationer og landbrugets organisationer.

Konkret foregår målretningen ved, at Danmark inddeles i cirka 3.000 områder, og i hvert område opgøres det, hvor meget kvælstofudledningen skal reduceres for at beskytte og forbedre både grundvandet og overfladevandet. Dermed tager miljøindsatsen udgangspunkt i den lokale virkelighed.

Målrettet regulering skal styrke den miljøregulering, der findes i dag. Den netop indgåede aftale om målrettet regulering bygger videre på den allerede kendte ordning med målrettede efterafgrøder, hvor landbruget allerede har vist viljen til frivilligt at løfte indsatsen. Landmanden får dog med den nye aftale mulighed for at vælge mellem efterafgrøder og seks andre virkemidler til at nedbringe udledningen af kvælstof.

"Den enkelte landmand får nu mere frihed og kan frit vælge det virkemiddel, der er mest omkostningseffektivt på lige netop hans bedrift. Erfaringer har vist, at danske landmænd gerne frivilligt påtager sig et stort ansvar for miljøet, og jeg har store forhåbninger til, at vi også med denne ordning kan nå langt ad frivillighedens vej", siger Esben Lunde Larsen.

Virkemidlerne er alle videnskabeligt anerkendte og inkluderer efterafgrøder, som kan erstattes med f.eks. braklægning, mellemafgrøder, eller mindre brug af gødning.
Landmænd, der frivilligt melder sig til at gøre en indsats, får kompensation.

Hvis den nødvendige kvælstofreduktion ikke nås ad frivillighedens vej, vil landbruget derefter blive mødt af en obligatorisk forpligtelse uden at kunne få kompensation.
I alt forventes aftalen om målrettet regulering at reducere den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet, med 1.167 tons kvælstof i 2019 stigende til 3.500 tons kvælstof i 2021.

I sommeren 2018 gennemføres en midtvejsevaluering af vandområdeplanerne, hvor der vil blive gjort status over fremdriften i indsatserne. På baggrund af  midtvejsevalueringen mødes aftaleparterne med henblik på håndtering under hensyntagen til Danmarks EU-retlige miljøforpligtelser.
 
Det er hensigten, at den målrettede regulering skal blive endnu mere målrettet efter 2021, hvor 3. vandplanperiode indledes.Som en del af aftalen om målrettet regulering er der afsat 90 mio. kr. til en grøn pulje, som skal understøtte kvælstof-, natur-, og klimatiltag. Hvordan puljen konkret skal anvendes vil blive aftalt i begyndelsen af 2018. Yderligere er der afsat 25 mio. kr. til udvikling og kommercialisering af bioraffinering, fx ved etablering af grønne bioraffinaderianlæg fordelt rundt om i landet.

Aftalekredsen bag aftalen om målrettet regulering udtaler:
Lise Bech, DF: "Det har været væsentligt for os at sikre, at landmændene kan hjælpe miljøet, uden at det koster dem lige så mange penge, som det gjorde tidligere. Jeg er glad for, at landmændene nu selv kan vælge mellem forskellige virkemidler, og at vi ikke bare regulerer alle på den samme dumme måde. Det er meningen at den målrettede regulering tilrettes med nye virkemidler, efterhånden som vi får ny viden og målinger. Det er en god aftale, vi har lavet. Aftalen er i øvrigt, sådan som Socialdemokraterne ønskede sig, og derfor ærgrer det mig, at de har valgt ikke at være med i den.”

Erling Bonnesen, Venstre: "Målrettet regulering er for mig en videreførsel af det paradigmeskifte, vi indledte med Fødevare- og landbrugspakken, da aftalen sikrer mere frihed til landmændene - uden at vi går på kompromis med miljøet."

Carsten Bach, Liberal Alliance: "Med målrettet regulering sikrer vi, at landmændene kan leve op til de forpligtelser vi stiller til dem på en mere omkostningseffektiv måde end hidtil. Det peger fremad."

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti: "Med denne aftale om målrettet regulering sikrer vi miljøet uden at vi stiller unødvendige og rigide krav til landmændene. Derudover er jeg glad for, at vi har kunne prioritere midler til en grøn pulje. Jeg glæder mig til, at være med til at beslutte hvordan vi får mest miljø for pengene."

Målrettet regulering i 2019

Baggrund for målrettet regulering:

• Reduktion af kvælstofudledning
• Ifølge krav fra EU skal der i Danmark frem mod 2027 ske en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til vandmiljøet
• Indsatsen frem mod 2021 er beskrevet i vandområdeplanerne. Frem mod 2021 skal der ske en reduktion af kvælstofudledningen til kystvand på ca. 7.000 ton samt ske forbedringer af grundvandstilstanden.
• Ca. 3.500 ton kvælstofreduktion håndteres ved andre indsatser, herunder etablering af såkaldt kollektive virkemidler. Dvs. vådområder, minivådområder og skovrejsning.
• De resterende 3.500 ton kvælstofreduktion skal i perioden 2019-2021 håndteres gennem den målrettede regulering, hvor der på de enkelte bedrifter skal anvendes kvælstofreducerende virkemidler. Indsatsbehovet indfases med 1/3 årligt.
• Den målrettede regulering i 2019 skal derfor bidrage med kvælstofreduktion på 1.167 ton.
• I sommeren 2018 gennemføres en midtvejsevaluering af vandområdeplanerne, hvor der vil blive gjort status over fremdriften i indsatserne. På baggrund af midtvejsevalueringen mødes aftaleparterne med henblik på håndtering under hensyntagen til Danmarks EU-retlige miljøforpligtelser. 
• I 2019 medvirker denne indsats endvidere til at neutralisere konsekvenserne af de kvælstoflempelser, der er aftalt i Fødevare- og Landbrugspakken. 
• Målrettet regulering skal supplere den allerede eksisterende danske kvælstofregulering. 
• Indsatsen for grundvand er beregnet af forskningsinstitutionen GEUS og indsatsen for kystvande er beregnet af Miljøstyrelsen på baggrund af opgørelser fra Aarhus Universitet og Dansk Hydraulisk Institut.

Model for målrettet regulering

Modellen for målrettet regulering indføres med virkning fra 2019 og indebærer følgende: 

• Indsatsbehovet differentieres geografisk på såkaldt ID15-niveau (ca. 3.000 områder). Indsatsen er således geografisk målrettet i forhold til lokal miljøtilstand og lokale dyrkningsforhold. 
• For at løfte indsatsen gennemføres der en frivillig ansøgningsrunde på ID15-niveau om udlæg af efterafgrøder. Efterafgrøderne kompenseres med nationalt finansieret støtte efter reglerne i EU’s de minimis-forordning. Der gives en sats på 529 kr. pr. ha. 
• Landmændene får fleksibilitet til at ”veksle” efterafgrøderne til et eller flere alternative kvælstofvirkemidler, der også er kompenseret. 
• Der vil som alternativer kunne anvendes frivillig kvotereduktion, brak, energiafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning og afbrænding af fiberfraktion. Der anvendes samme omregningsfaktorer som i det pligtige efterafgrødesystem. 
• I det omfang den frivillige runde ikke er tilstrækkelig til at sikre opfyldelse af indsatbehovet realiseres det udestående indsatsbehov ved et ukompenseret obligatorisk efterafgrødekrav. Frivillig indsats vil nedskrive kravet for den enkelte landmand. Ved obligatorisk krav vil landmanden også have fleksibelt virkemiddelvalg.