Folketingets partier har i dag vedtaget et lovforslag, der udmønter den politiske aftale om en ny ferielov i Danmark fra oktober 2017. Det betyder, at nye på arbejdsmarkedet i fremtiden kan holde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse. I dag risikerer de at skulle vente op til 16 måneder, før de kan holde betalt ferie.
Herunder kan du blive klogere på, hvordan den nye ferielov fungerer i forhold til den gamle.
Nuværende regler: Forskudt ferie
I Danmark er der i dag forskudt ferie. Det betyder, at lønmodtageren optjener ferie i kalender-året fra 1. januar til 31. december, men at ferien først kan afholdes fra 1. maj til 30. april året efter. Der kan dermed gå op til 16 måneder, fra ferien optjenes, til ferien kan afholdes,
Nye ferieregler: Samtidighedsferie
Med den nye ferieordning optjener og afvikler lønmodtageren sin ferie på samme tid over en periode på 12 måneder (ferieåret). Det betyder fx, at den ferie, der optjenes i februar måned, allerede kan afholdes i marts måned samme år. Lønmodtageren har dog mulighed for at afholde ferien i yderligere 4 måneder, så der er 16 måneder til at afholde ferien i (ferieafholdelsesperioden). Det giver den enkelte øget fleksibilitet til at afholde ferien.
Hvad betyder det for dig og mig?
Der vil fortsat være to former for feriebetaling, nemlig ferie med løn og ferietillæg eller ferie med ferie-godtgørelse.
For alle lønmodtagere medfører den nye ferieordning, at ferien optjenes løbende i ferieåret fra den 1. september til den 31. august året efter (12 måneder). Med en ny ferieordning vil du – som i dag – optjene 2,08 feriedage om måneden.
Den optjente ferie kan afholdes i ferieafholdelsesperioden fra den 1. september til den 31. december året efter (16 måneder). Den periode, du kan holde din ferie i, er således sammenfaldende med optjeningsperioden – men fire måneder længere. Det betyder, at du kan planlægge din ferie mere fleksibelt.
I nedenstående artikler kan du se to konkrete eksempler på, hvad den nye ferieordning vil betyde for den enkelte.
Overgangen til de nye regler
Inden en ny ferieordning træder i kraft, indføres en overgangsordning. Formålet er at sikre, at overgangen mellem den nuværende og den nye ferieordning sker så smidigt som muligt.
Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighed vil lønmodtageren – efter de gældende regler – have optjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Samtidig vil den enkelte på overgangstidspunktet begynde at optjene ny ferie, som kan afholdes løbende i takt med, at ferien optjenes. Det betyder, at en lønmodtager vil have op til to års betalt ferie (svarende til ti uger) i det første år med samtidighedsferie.
Figuren nedenfor viser, hvordan den ferie, der optjenes efter de gældende regler, vil være i "overskud", når lønmodtageren får ret til at holde den ferie, der bliver optjent med samtidighedsferie.
Det vil få store konsekvenser for samfundsøkonomien og for arbejdsgivernes likviditet, hvis lønmodtagerne skal have mulighed for at afholde eller få udbetalt ferie for op til ti uger på ét år. Derfor indføres en overgangsordning, som sikrer, at feriemønsteret i den nuværende ferieordning så vidt muligt opretholdes i overgangsåret samtidig med, at lønmodtagerne bevarer deres ret til den ferie, de har optjent.
Hvad indebærer overgangsordningen?
Den nye ferieordning med samtidighed træder i kraft den 1. september 2020. Ferie, der er op-tjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, "indefryses", og kan ikke afholdes eller udbetales, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.1 Det svarer til, at man med den nuværende ferieordning udbetaler det sidste års optjente ferie, når man forlader arbejdsmarkedet. I stedet kan lønmodtageren afholde betalt ferie, der er optjent ved samtidighedsferie.
Herved sikres det, at lønmodtageren kan afholde op til fem ugers betalt ferie i overgangsåret samtidig med, at arbejdsgiverne undgår at udbetale op til ti ugers ferie på ét enkelt år.
Hvad sker der med de "indefrosne" feriemidler?
Der oprettes en særlig fond, "Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler" (fonden), der får til opgave at forvalte og administrere tilgodehavende feriemidler, som er de midler, der er "indefrosne".
Fonden etableres under Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som varetager fondens opgaver med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der således får til opgave at stå for den daglige drift af fonden. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil stå for kapitalforvaltning af de tilgodehavende feriemidler, der er indbetalt til fonden.
Du kan læse uddybende om overgangsordningen i det faktaark, som kan findes i højre side af dette tema (på pc) - eller i bunden af siden (på mobil).
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
”Det glæder mig meget, at et bredt flertal af Folketingets partier har vedtaget, at vi i Danmark skal have en ny ferielov. Udgangspunktet er klart: Alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – også nye på arbejdsmarkedet. Hvert år er der 50.000 nyuddannede, som i deres første ansættelsesår ikke kan holde betalt ferie, ligesom alle andre. Det laver vi om på nu.”
”Jeg vil gerne takke partierne for deres store opbakning til lovforslaget, der tager direkte afsæt i de anbefalinger til en ny ferielov, som regeringen i sommer fik overleveret af arbejdsmarkedets parter i Ferielovsudvalget. Det betyder, at vi nu får en robust ferielov, der både tilgodeser lønmodtagere og arbejdsgivere. Den danske model har endnu engang vist sit værd.”
ANDRE NYHEDER FRA REGERINGEN.DK:
