Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-2019)
Tema

Læs om alle delaftalerne i opgøret med parallelsamfund

I sin nytårstale 1. januar 2018 satte statsministeren et ambitiøst mål: Vi skal afvikle ghettoerne helt. Baggrunden er den alvorlige, at selvom de fleste med udenlandsk baggrund bidrager positivt til Danmark og klarer sig godt. Så er der for mange, som klarer sig skidt.

Der er huller i Danmarkskortet: Boligområder, hvor alt for mange forsørges af det offentlige. Og alt for få har et reelt job. Hvor færre har en uddannelse. Og børn vokser op i en modkultur. 

Den 1. marts 2018 fremlagde regeringen en ny, markant og målrettet strategi for Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030. En strategi, hvor regeringen er klar til at gå nye veje og til at gå langt – med særlige regler for særlige områder. Henover foråret er regeringens strategi blevet forhandlet intensivt i seks forskellige ministerier.

Som led i strategien mod parallelsamfund vil regeringen følge udviklingen på området tæt. Derfor inviterede regeringen til Topmøde om parallelsamfund på Marienborg.

Seks brede og markante aftaler mod parallelsamfund

Nu er de sidste aftaler i mål. Dermed har regeringen indgået i alt seks brede og markante delaftaler til at realisere målet om at afskaffe ghettoerne. En aftale om finansieringen af den samlede indsats. Der er prioriteret 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden 2021-26. Pengene skal gå til blandt andet renoveringer og nedrivninger i udsatte boligområder.

En aftale med det krav, at de hårdeste ghettoområder – der har stået på ghettolisten i fire år i træk – skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

En aftale om forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder for personer i kontanthjælpssystemet. Så der er styring over, hvem der flytter ind i kvarterer med mange sociale problemer.

To aftaler på børne- og socialområdet. En om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser. Og en aftale om bedre fordeling i daginstitutioner. Målet er, at småbørn skal ud af isolationen og ind i et dansk miljø. Det danske sprog skal være på plads, før børnene går videre i folkeskolen.

Derfor også en aftale om sprogprøver i 0. klasse, styrket forældreansvar og sanktioner over for skoler med dårlige resultater.

Herunder kan du læse mere om de delaftaler, som er forhandlet på plads.

Udover de seks politiske delaftaler, har regeringen udpeget tre ghetto-repræsentanter, som skal sikre fremdrift og på regeringens vegne følge op over for kommuner og boligorganisationer.

Læs om regeringens strategi mod parallelsamfund og se uddrag af statsministerens nytårstale, hvor han taler om udfordringerne:

Hvorfor er der brug for en strategi mod parallelsamfund?

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger på demokratiske værdier som frihed og retssikkerhed, ligeværd og frisind. Tolerance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. I de sidste knap 40 år har Danmarks etniske sammensætning ændret sig markant.

I 1980 var vi 5,1 millioner mennesker i Danmark. I dag er vi tæt på 5,8 millioner. Væksten i befolkningen kommer udefra. Både indvandrere og efterkommere af indvandrere. Størstedelen af de nye danskere har ikke-vestlig  baggrund.

I 1980 var der omkring 50.000 personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark. I dag er der næsten en halv million, jf. figur 1. Det svarer til en stigning fra ca. 1 pct. af befolkningen til ca. 8,5 pct. Mange indvandrere klarer sig heldigvis godt.

Hvad er gået galt? I hvert fald tre ting.

For det første:
Den enkelte indvandrer har selv det største ansvar. For at lære dansk. For at få job og blive en del af lokalsamfundet. For at blive integreret i sit nye hjemland. Alt for få har grebet de muligheder, som Danmark tilbyder. På trods af at Danmark er et samfund med tryghed, frihed, gratis uddannelse og gode jobmuligheder.

For det andet:
Vi har som samfund i alt for mange år ikke stillet de nødvendige krav. Vi har haft alt for lave forventninger til de flygtninge og indvandrere, der kom til Danmark. Vi har ikke stillet tilstrækkeligt håndfaste krav om job og selvforsørgelse. Derfor er for mange indvandrere endt i langvarig passivitet.

For det tredje:
Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det omkringliggende samfund. Selv efter mange år i Danmark. Fordi vi ikke har stillet tydelige krav om at blive en del af det danske fællesskab.

Parallelsamfund er en stor belastning for sammenhængskraften i samfundet og for den enkelte.

• Det er en trussel mod vores moderne samfund, når frihed, demokrati, ligestilling og tolerance ikke accepteres som grundlæggende værdier. Og når rettigheder og pligter ikke følges ad.

• Utrygheden i udsatte boligområder er med til at skubbe ressourcestærke borgere ud af områderne.
Det gør det sværere at tiltrække nye borgere.

• Det hæmmer børn og unges muligheder, når de vokser op uden at lære ordentligt dansk.

• Det er et alvorligt indgreb i den enkeltes frihed og udfoldelsesmuligheder, når der udøves social kontrol over for kvinder og unge. Og når der er vold i hjemmet.

• Det er en økonomisk belastning, når borgere ikke deltager på arbejdsmarkedet. Den seneste opgørelse fra Finansministeriet viser, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund kostede Danmark 36 milliarder kroner i 2015. Danske skatteydere kunne have sparet næsten 17 milliarder kroner, hvis ikke-vestlige indvandrere havde været i beskæftigelse i samme omfang som danskere.

Det er ved at være sidste udkald.

I dele af Vesteuropa er der opstået massive udfordringer med ghettoer og meget indgroede parallelsamfund. Der er vi ikke endnu i Danmark. Og derfor skal vi sætte massivt ind nu, så vi får stoppet udviklingen, før problemerne bliver umulige at løse.

Der er kun én vej. Ghettoerne skal helt væk. Parallelsamfundene skal nedbrydes. Og vi skal sikre os, at nye ikke opstår. Der skal én gang for alle tages livtag med den meget store integrationsopgave, hvor en gruppe af indvandrere og efterkommere ikke har taget danske værdier til sig, og isolerer sig i parallelsamfund.