Vi skal sætte ind over for det voksende bureaukrati og sætte borgere, ledere og medarbejdere i centrum. Det vil regeringen gøre med Sammenhængsreformen, der skal skabe bedre kvalitet i vores fælles velfærd.
Danmark er et af verdens bedste velfærdssamfund. Vi har en god og tryg velfærd, som giver lige muligheder til alle og griber dem, der falder.
Sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere, pædagoger og alle de andre medarbejdere i kernevelfærden yder en solid og dygtig indsats.
Langt de fleste borgere er tilfredse med den velfærd, de får. Men vi må også erkende, at der er vigtige områder, hvor det ikke fungerer godt nok. Hvor medarbejderne, der yder service til borgerne, ikke har den tilstrækkelige frihed til at udøve deres faglighed, hvor systemerne spænder ben for løsningerne, og hvor nogle borgere derfor ikke får så god en kvalitet i velfærden, som de bør have.
Det skyldes tre hovedproblemer:
Problemerne er ikke nye. De har været tilbagevendende temaer for reformer af den offentlige sektor i årtier. Meget er sat i værk. En del er lykkedes.
Kommunalreformen gav mere handlekraftige kommuner. Sundhedsreformer har fjernet ventelister. Kræftpakkerne har givet større sammenhæng, bedre behandling og flere overlevende. Regeringen vil nu tage de næste store skridt i udviklingen af den offentlige sektor.
Vi skal sætte ind over for det voksende bureaukrati og sætte borgere, ledere og medarbejdere i centrum.
Det vil regeringen gøre med Sammenhængsreformen, der skal skabe bedre kvalitet i vores fælles velfærd.